Sohn
Frau Be
ihr
un
box 4/5
28 0 dt n aen en k. n . n e nenace
VIII. LA COUR, FEDRELANDET.
608
grund för denna ensidigt pessimistiska syn pä själens mängfald af deter¬
minerande, i uppfostran och beräkningar oförutsedda faktorer. Man har
ju icke rätt att hos en diktare som Arthur Schnitzler misstänka nägot
annat, t. ex. programpessimism eller en litterär roll, om ock aldrig sä
intimt invuxen med personligheten.
Erik Norling.
VII.H. LA COUR, Fedrelandet; grundtrak af danskhedsfolelsens veekst.
Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag. Köbenhavn og Kristiania 1913.
I alle de nordiske lande er nationalfölelsen gennem de senere är
trädt sterkt i forgrunden; begivenhederne har i rigt mäl fremmet denne
udvikling. I Danmark skyldes det dog mindre hvad vi har oplevet
udadtil; meget mere stär man overfor et modslag mod en köligere og
mere kosmopolitisk retning, der lange har haft sterkt tag i visse dele
af samfundet og til en viss grad har givet tonen an i hovedstaden. At
der er röre i lejren, er kun godt. Ikke mindst i de unges kreds spores
et opsving i fölelsen; og dog er der lidet eller intet af fortidens rus og
stemningens därende luftspejlinger; man tager forstanden med, ser nogen¬
Junde uhildet pä fremtiden og er villig til at tage lare af fortiden. Netop
som ytring af dette ändsliv har Vilh. la Cours bog om danskhedsfölelsens
veekst sin store vardi. Vel bringer den i og for sig ikke nyt stof eller
overraskende synspunkter, heller ikke giver den sig ud for at viere en
videnskabelig udredning af de problemer, den tumler med; men den
vrimler af ypperligt valgte citater af aldre og nyere forfattere, fra Sakse
til Tyge Brahe, Holberg og Tyge Rothe og videre frem Grundtvig, Blicher,
Ploug. D. G. Monrad, Bille, Edv. Holm, A. D. Jörgensen, P. Lauridsen,
Vilh. Andersen og mange andre, og pä den anden side er den helt igen¬
nem prieget af en forfatterpersonlighed, der selv kan se og tanke og
tilmed forstär at give sine tanker fyndigt og rammende udtryk.Den
er udslag af en rent personlig trang til at göre det nationale regnskab
op, inden dagen begynder med sit arbejder, siger la Cour i en lille efter¬
skrift, og der er virkelig morgenstemning i hans bog. Han sysler heist
med fedrelandskeerlighedens vägnen til forskellige tider, og hans frem¬
stilling virker frisk og kraftig, bären som den er af starke og sunde
fölelser.
Forf. er ikke blot historiker, men ogsä gestetiker. Han indleder sin
bog med en fin redegörelse for Grundtvigs Fedreneland — ved den
bölgende strands og HI. C. Andersens =1 Danmark er jeg födt, der har
jeg hjemmes. Men dette indledningskapitel stär lovlig skarpt skilt fra
det övrige, og det er et spörgsmäl, om ikke analysen af de to berömte
digte havde vundet ved at blive anbragt i digtenes naturlige omgivelser
langere henne i bogen.
Frau Be
ihr
un
box 4/5
28 0 dt n aen en k. n . n e nenace
VIII. LA COUR, FEDRELANDET.
608
grund för denna ensidigt pessimistiska syn pä själens mängfald af deter¬
minerande, i uppfostran och beräkningar oförutsedda faktorer. Man har
ju icke rätt att hos en diktare som Arthur Schnitzler misstänka nägot
annat, t. ex. programpessimism eller en litterär roll, om ock aldrig sä
intimt invuxen med personligheten.
Erik Norling.
VII.H. LA COUR, Fedrelandet; grundtrak af danskhedsfolelsens veekst.
Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag. Köbenhavn og Kristiania 1913.
I alle de nordiske lande er nationalfölelsen gennem de senere är
trädt sterkt i forgrunden; begivenhederne har i rigt mäl fremmet denne
udvikling. I Danmark skyldes det dog mindre hvad vi har oplevet
udadtil; meget mere stär man overfor et modslag mod en köligere og
mere kosmopolitisk retning, der lange har haft sterkt tag i visse dele
af samfundet og til en viss grad har givet tonen an i hovedstaden. At
der er röre i lejren, er kun godt. Ikke mindst i de unges kreds spores
et opsving i fölelsen; og dog er der lidet eller intet af fortidens rus og
stemningens därende luftspejlinger; man tager forstanden med, ser nogen¬
Junde uhildet pä fremtiden og er villig til at tage lare af fortiden. Netop
som ytring af dette ändsliv har Vilh. la Cours bog om danskhedsfölelsens
veekst sin store vardi. Vel bringer den i og for sig ikke nyt stof eller
overraskende synspunkter, heller ikke giver den sig ud for at viere en
videnskabelig udredning af de problemer, den tumler med; men den
vrimler af ypperligt valgte citater af aldre og nyere forfattere, fra Sakse
til Tyge Brahe, Holberg og Tyge Rothe og videre frem Grundtvig, Blicher,
Ploug. D. G. Monrad, Bille, Edv. Holm, A. D. Jörgensen, P. Lauridsen,
Vilh. Andersen og mange andre, og pä den anden side er den helt igen¬
nem prieget af en forfatterpersonlighed, der selv kan se og tanke og
tilmed forstär at give sine tanker fyndigt og rammende udtryk.Den
er udslag af en rent personlig trang til at göre det nationale regnskab
op, inden dagen begynder med sit arbejder, siger la Cour i en lille efter¬
skrift, og der er virkelig morgenstemning i hans bog. Han sysler heist
med fedrelandskeerlighedens vägnen til forskellige tider, og hans frem¬
stilling virker frisk og kraftig, bären som den er af starke og sunde
fölelser.
Forf. er ikke blot historiker, men ogsä gestetiker. Han indleder sin
bog med en fin redegörelse for Grundtvigs Fedreneland — ved den
bölgende strands og HI. C. Andersens =1 Danmark er jeg födt, der har
jeg hjemmes. Men dette indledningskapitel stär lovlig skarpt skilt fra
det övrige, og det er et spörgsmäl, om ikke analysen af de to berömte
digte havde vundet ved at blive anbragt i digtenes naturlige omgivelser
langere henne i bogen.