log hvor Luften er iriskende og styrkende —
ohn
hr
28. Frau Beate und
1 a1.## box 4/5
og derfor er denne Bog til Dels overfledig
Til Dels kun, fordi der et Sted ud af den
taler en erlig Mands Harme over den Sjofel¬
Thed, den Lumpenhed, hvornied unge Kvinde¬
Verobrere praier med dien Kvindegunst, de har
nydt. Endnu er der et Kuld af unge Leve¬
Imand, som kan have godt af den Knytnave
i Ansigtet. Og maaske er der endnu ogsaa
en Del af de Kvinder i den litterert set sik¬
kert overdrevne sfarlige Alder-, der trenger
til at faa at vide, at det at leve sit Liv paa en
menneskelig set hederlig Vis, er al lukke af
for hele den Del af sit Jeg, som har Langsler
og Lyster, der ikke taaler Solens fulde Lys.
-Tru Beate og hendes Sen- vil bittert
skuffe demt, der griber efter Bogen i Haab om
Pikanteriere. Det er en erlig og redelig
(Quellenangabe ohne 0—
Skildring, som paa inte“ Punkt keler for Le¬
sernes lavere Instinkter. Det er en Bog, der
mnitt acs: A
vil veekke megen Diskussion, men som sagt
2
Emnet er pinligt og Slutningen, hvor Mor
G u
og Sen ikke ser anden Udvej af Uferet end,
den at drukne sig sammen, er saa knugende
Itrist, at alt, hvad der er i En af Sundhed og
Rettardighed lenges bort fra den ud imod
den friske Luftning af Livet, der kommer,
En Bog om en Kvinde
den, som kun de mere sieve kan vare ufelsom¬
me overfor.
Arthur Schnitzler: Fru Beate og
Det er en Gengangerbog, og vi, som ikke
hendes Sen. Oversat af Otto Rung.
alene haaber paa, men ogsaa af al vor Magt
Erslev 8 Hasselbalch, Kebenhavn.
vil fremkalde en Kultur, der mindre er Ord
Er man ferst kommen ud over Ubehaget
end Handling, en Kultur, som i al Enkelthed
ved den lidt markskrigerske Reklame, hvormed bestaar deri, at hver enkelt af os ger sin
det Baandomslag, Forlaget har forsynet Bo¬
Pligt uden at klynke, vi kan legge denne Bog
gen, forkynder, at her udtaler Forfatteren sig
fra os med et Suk, men tillige med et Haab
om -Den modne Kvindes Karlighedskamp¬
om, at en saadan Bog snart ikke vil have
maa man erkende, at selv om den farlige
Bud til flere.
Aldere neppe tranger til yderligere littereer
Maria Beitrens.
Belysning, og selv om man heist havde veeret
denne Bog foruden, saa har Hr. Arthur

Schnitzler her paany visf ikke alene, hvilken
—0
indtrengende Psykolog, han glimtvis kan vie¬
re, men ogsàa, at han har Vammelse overfor
al Udgliden af res- og Taktfelelse i eroti¬
ske Forhold. -Fru Béate og hendes Sen¬ er
sen Bog om den ubodeligt dybe Skade fine og
Thederlige Mennesker tager af blindt og utej¬
let at lade sig kvirvle ind i erotiske Forhold
til Mennesker, de ikke kender, ikke feler Om¬
hed for, ikke er bundet til ved andre Baand
jend de usynlige Traade, som flygtig Elskov
spinder om dem. Smukt og varsomt har han
skildret Forholdet mellem Mor og Sen, og
selv, hvor Emnet kunde have fristet ham 1il
Fordybelse i Situationer, som moderne Litte¬
ratur ellers plejer at kredse steerkt om, er
han med megen Takt gaaet uden om.
Dersom ikke den Litteratur, der har levei
(paa at skildre det erotiske Moment, som var
det det eneste af Interesse mellem Mennesker
Iog i Mennesker, havde ligget bag os og som
en Orkenvandring, der har bleget vore Kinder
og tegnet Furer i vore Pander, da vilde
denne Bog have haft en Mission. Nu har vi
Isuget sundere Luft, og vi ved, at vor Van¬
dring i Aarene, der kommer, vil gaa op efter
imod Tinder, hvor vi er Himlen narmere,