dem, det breender under de selstabelige Formirs
glatte Overflade og slaar af og til op i ####e
Flammer med en explosionslignende Stycke.
Og samtidig fyldes Atmoffiren med en inten¬
siv erotisk Glod, der tander Blus i Hjerter og
Sanser, men som paaGrund af det ejendomme¬
lige wienske Letsind og gensidige Overbeerenhed
dog sjelden skaber Tragedie, hyppigt minder om
Operetternes Valserhytmer, hvori dog af og til
Tonerne fra „Don Juan“ slynger sig og for
et Ojeblik lofter Stemningen op i et hojere
Niveau.
Thi Wien er og bliver jo Musikbyen par
excellence. Og i en agte Wiener=Roman som
„Vejen til Frihed“, spiller den naturligvis en
betydelig Rolle. Det er derfor saare naturligt,
at Bogens Helt — eller rettere dens Adam
Homo — er en ung talentfuld adelig Kom¬
ponist, Baron Georg v. Wergenthin, og hans
Elskerinde bliver den stemmebegavede smulke og
musikalste Anna Rosner. Men disse to
finder hinanden i en Elskovsleg, der til at be¬
gynde med synes at skulle blive for Livet, men
som, efter at deres Barn er kommen dodfodt
til Verden, glider ud og oploser sig i et Ven¬
skabsforhold, der itke en Gang synes at have
nogen Betydning for dem. Dette ligger i, at
der dog ikte sindes din gensidige inderlige For¬
staaelse mellem dem, som kunde skabe et lykkeligt
Agteskab. Georg er en elskverdig, godhjertet
ung Mand, en varmblodig Kunstner, som
Kvinderne forkeeler og forelsker sig i, men hans
Folelser er langt fra saa dybe og egte som
Annas, og hun er klog nok til at gennemskue
ham og god og fin nok til ikke at ville knytte
denne flagrende Sommerfugl til sig for hele
Livet, skont dette maatte veere hende en let Sag.
Morsomt og aandfuldt har Arthur Schnitz¬
ler desuden vist, hvorledes det egentlig er det
Selskab, hvori Georg og Anna frerdes, der lige¬
sem dekreterer, at disse to er bestemte til at
blive et Par Elskende, og hvorledes det samme
Selskab, efter Barnets Dod, strax lader Georg
forstaa, at man nu ikke venter af ham, at han
skal eegte Anna, noget, han dog endnu selv ikke
er fuldsteendig klar over. Det er udmerket set
og forklaret.
En seerlig Interesse frembyder „Vejen til
Frihed“ ved den Maade, hvorpaa Antisemitismen
og dens Virkninger i jodiste Kredse stildres.
Med stor Kunst tegner Arthur Schnitzler en
hel Reekke jodiske Typer lige fra den gamle
fanatiske Ehrenberg til den kolde Skeptiker, For¬
fatteren Nyrenberg. Mest Sympathi har For¬
fatteren aabenbart for den celdre Generation,
Folk, som Doktor Staupner og Komponisten
Eigler ned deres overlegne og mildt dommende
Blik paa Forholdene. Og naar Arthur Schnitz¬
ler ned Farver, der ikke mangler Kraft og
Styrke, skildrer Oplostheden og Demoralisa¬
tionen i det moderne Österrig, foler man
tillige, at hau ser paa det med en medlidende
Sorgmodighed, der kaster et underligt halvt¬
vemodigt Sker over Skildringen af Livet i den
gamle Kejserstad. Derfor bliver Bogens Grund¬
tone egentlig trist, neesten uhyggelig, og man
foler sig neermest lettet, naar man legger den
til Side.
r. B.
23. Der Neg ins Freie
#nmnnmmnununnnn
Husschnitt auche Morning, Post, London
18DEZ 1913
vom:
aiseriminatien.
Tnr Roan ro rur Oesr. By Arthur Schnitzler.
Howard Latimer. 68.
It cannot be said that the author of" Anatol?
appears at his best in this long and somewhat tiresome
novel. There is some brilliant and witty talk and
some excellent situations, but these passages only#serve
to make the reader think“ What an opportunity for
a short story or a small play the author has missed,
and do not reconcile him to the rather indigestible
mass wilich the whole volume makes, Anna is an ex¬
cellent character, however, and is far more convine¬
ing than the somewhat overpowering egotist who
appears as the hero of the story. The translation is
well done and entirely free from disturbing Teutonisms
of idiom. But it seems to us that the canvas is too
large and the aim too serious to exhibit the cha¬
racteristic excellencies and talents of the author
Mavear Lwren Ru Ewand A ar
box 3/4
glatte Overflade og slaar af og til op i ####e
Flammer med en explosionslignende Stycke.
Og samtidig fyldes Atmoffiren med en inten¬
siv erotisk Glod, der tander Blus i Hjerter og
Sanser, men som paaGrund af det ejendomme¬
lige wienske Letsind og gensidige Overbeerenhed
dog sjelden skaber Tragedie, hyppigt minder om
Operetternes Valserhytmer, hvori dog af og til
Tonerne fra „Don Juan“ slynger sig og for
et Ojeblik lofter Stemningen op i et hojere
Niveau.
Thi Wien er og bliver jo Musikbyen par
excellence. Og i en agte Wiener=Roman som
„Vejen til Frihed“, spiller den naturligvis en
betydelig Rolle. Det er derfor saare naturligt,
at Bogens Helt — eller rettere dens Adam
Homo — er en ung talentfuld adelig Kom¬
ponist, Baron Georg v. Wergenthin, og hans
Elskerinde bliver den stemmebegavede smulke og
musikalste Anna Rosner. Men disse to
finder hinanden i en Elskovsleg, der til at be¬
gynde med synes at skulle blive for Livet, men
som, efter at deres Barn er kommen dodfodt
til Verden, glider ud og oploser sig i et Ven¬
skabsforhold, der itke en Gang synes at have
nogen Betydning for dem. Dette ligger i, at
der dog ikte sindes din gensidige inderlige For¬
staaelse mellem dem, som kunde skabe et lykkeligt
Agteskab. Georg er en elskverdig, godhjertet
ung Mand, en varmblodig Kunstner, som
Kvinderne forkeeler og forelsker sig i, men hans
Folelser er langt fra saa dybe og egte som
Annas, og hun er klog nok til at gennemskue
ham og god og fin nok til ikke at ville knytte
denne flagrende Sommerfugl til sig for hele
Livet, skont dette maatte veere hende en let Sag.
Morsomt og aandfuldt har Arthur Schnitz¬
ler desuden vist, hvorledes det egentlig er det
Selskab, hvori Georg og Anna frerdes, der lige¬
sem dekreterer, at disse to er bestemte til at
blive et Par Elskende, og hvorledes det samme
Selskab, efter Barnets Dod, strax lader Georg
forstaa, at man nu ikke venter af ham, at han
skal eegte Anna, noget, han dog endnu selv ikke
er fuldsteendig klar over. Det er udmerket set
og forklaret.
En seerlig Interesse frembyder „Vejen til
Frihed“ ved den Maade, hvorpaa Antisemitismen
og dens Virkninger i jodiste Kredse stildres.
Med stor Kunst tegner Arthur Schnitzler en
hel Reekke jodiske Typer lige fra den gamle
fanatiske Ehrenberg til den kolde Skeptiker, For¬
fatteren Nyrenberg. Mest Sympathi har For¬
fatteren aabenbart for den celdre Generation,
Folk, som Doktor Staupner og Komponisten
Eigler ned deres overlegne og mildt dommende
Blik paa Forholdene. Og naar Arthur Schnitz¬
ler ned Farver, der ikke mangler Kraft og
Styrke, skildrer Oplostheden og Demoralisa¬
tionen i det moderne Österrig, foler man
tillige, at hau ser paa det med en medlidende
Sorgmodighed, der kaster et underligt halvt¬
vemodigt Sker over Skildringen af Livet i den
gamle Kejserstad. Derfor bliver Bogens Grund¬
tone egentlig trist, neesten uhyggelig, og man
foler sig neermest lettet, naar man legger den
til Side.
r. B.
23. Der Neg ins Freie
#nmnnmmnununnnn
Husschnitt auche Morning, Post, London
18DEZ 1913
vom:
aiseriminatien.
Tnr Roan ro rur Oesr. By Arthur Schnitzler.
Howard Latimer. 68.
It cannot be said that the author of" Anatol?
appears at his best in this long and somewhat tiresome
novel. There is some brilliant and witty talk and
some excellent situations, but these passages only#serve
to make the reader think“ What an opportunity for
a short story or a small play the author has missed,
and do not reconcile him to the rather indigestible
mass wilich the whole volume makes, Anna is an ex¬
cellent character, however, and is far more convine¬
ing than the somewhat overpowering egotist who
appears as the hero of the story. The translation is
well done and entirely free from disturbing Teutonisms
of idiom. But it seems to us that the canvas is too
large and the aim too serious to exhibit the cha¬
racteristic excellencies and talents of the author
Mavear Lwren Ru Ewand A ar
box 3/4