des Slor. som hun havde glemt hos ham;
hun styrter til for at gribe det, liengere
## l#ngere og lengere bort, stadig ester¬
lulgt af Harlekin. Sammen staar de 1
Pjerrots Stue, hvor Sloret lyser i Morket,
Harlekin indser nu, at Pjerrette ikke el¬
sker ham, og for at hievne sig lukker han
hende inde med Pjerrots Lig. hun bliver
vanvittig og styrter ded om ved sin Elske¬
des Fodder. Som man ser, er deten meget
tragisk Handling, og det er en sterdeles
Tnskelig Opgave for de agerende at ska¬
he den rette Stemning ved en mimisk
Fremstilling. Dette lykkedes nu i Af¬
tes over Forventning, navnlig fojede Frn
Priee de Plane som Pjerrette et smukt
Blad til sin Seirskrans, og Hr. Johs.
Pousien gjorde ved sin Mimik Harlekin
til en baade felsom og mandig Eisker.
Hr. Becks Pjerrot var derimod holdt me¬
#re1 den traditionelle Balletstil, hvortil
Rollen ogsaa vesentligst indbed. Til det
smukke Resultat bidrog ogsaa den i ho.
Grad illustrerende Musik, som var meget
original og sierdeles farverig. Iscenesmt¬
telsen var — narnlig for de mange 1 2.
Akt indlagte Danses Vedkommende —
vor geniale Balletmester fuldtud verdig.
Bifaldet var efter Tieppets Fald meget
livlig.
Som en munter Efterret serveredes
Reibergs nopslidelige Vandeville „Recen¬
senten og Dyret“, hvori kun Hr. Pouf
Hansen som en nydelig Elsker, og Hr.
Johs. Poulsen som en fortrinlig „Non¬
pareil“ varnve. Selvfolgelig var det dog
d’Hrr. Oaf Pouisen og Mantzius, der var
de kosteligste Anforere for Lojerne.
Det ny Teater.
Carl Gandrup: „Potifars Hustru“
I to Retninger er denne internationale
Komedie ret ustedvanlig paa en koben¬
harnsk Scene. Forst fordi den udmarker
sig ved en ualmindelig fast Etruktur,
hvor Handlingen konsekvent og overra¬
skende feres frem fra Akt til Akt, og ved
et rapt og smeldende Replikskifte. hvis
enkelte Bestanddele ved Hjelp af en pan¬
lidelig Haand legger Sten paa Sten i den!
dramatiske Bygning. Dermest fordi dens
Sujet og Anleg er af en saa kraftig Na¬
tur, at dens gode Egenskaber alle saa
helt formaar at diekke Manglen paa Sym¬
pati med de skildrede Forhold. Forfatte¬
ren sparer ikke paa voldsomme Virke¬
midler; han fremstiller adskillige Laster
scm Hensynsleshed. Bedrageri, Lognag¬
tigbed, Koketteri, Utroskab o. s. v
usminket Form, ja, foreviger endogsaa
for aabent Teppe et fingeret Voldtiegts¬
forsog; desuden har han forset sig paat
Gejstligheden, og giver den mangt et
drojt Hip. hvad der vel nok af en Del
Mennesker vil blive udlagt som Blasfemi.
alt efter det Standpunkt, man indtager
overfor Biblen, medens det vil veere Ka¬
viar for andre. Vel sandt forsoner hans
Vid og umiskendelige Talent for at skri¬
##e For Scenen til en vis Grad, men ikke
nok, med hans Passion for de starke Far¬
ver; hvis han en anden Gang vil friste
Thalia, vil han sikkert stan sig ved at
anbagge en mere diskret Tone.
Det man siges til Teatrets Ros, at det
tog tiltalende lempeligt paa dette Stykke
og bragte det over de farlige Skar san
godt, som det var muligt. Den udmer¬
kede Poul Reumert havde med sit aldrig
stigtende, sikre Greb formet en baade
dyb og morsom Skikkelse af en egoistisk
og brune Struggler, der fra Samfundets
Drhde streber opad, uden at krre sig
om Midlerne, hensynslest sparkende til
hofre og venstre, hvor det gores nodigt.
Eise Frolich havde en lignende Kvinde¬
figur at fremstille; for hende bristede
imidlertid af og til Tekniken, hvor det
gjaldt om at stemme Lidenskaben og Sim¬
pelheden sammen; men ellers var hun af
en stelsom Sodme og en stelsom Spot som
Lconardos „Monna Lisa“, som hendes
Pdre bliver sammenlignet med. Koren
Lund gav et sanddrn Billede af en fat¬
iggo Wiehe
tig og forhutlet Kone, oo
og vanlig
spillede med Sokratesmalke
Paalidelighed en til Latteren hjemfalden
icentiat i Teologien.
F. L.

.
mer ogsan iil og eorger rasende ef¬
ter sin Brud. dlle de unge Pisee
bliver sendt rundt for at lede, hi
Kommer tilbage uden Resultat. Arle¬
chino kommer nu i et haftigt Sinds¬
oprer og starter mod Baggrunden.
Da kommer Pierrette, han griber hen¬
de haardt i Armen, ttkker hende
frem med sig og spefger, hvor hun
kommer fra.
Hun angiver forSellige Steder, men
da der er sagt Oeralt, svarer han
blot: Det er ihke sandt!: Hun se¬
ger at lokke ha/n til at danse, Gigolo
opfordrer Mus(kerne til at spille op
og Gesterne /il at engagere. Musik¬
instrumenternd, zom Arlechino i sit
Raseri fer har mishandlet, lyder for¬
Telephon 12801.
feerdeligt, men Dansen kommer dog
Wenden!
i Gang igen. Brud og Brudgom dan¬
ser sammen. Da viser pludselig
ED·
„ODSERVEK
den dede Pierrot
I. österr. behördl. konz. Unternehmen
sig i Baggrunden — kun synlig for
für Zeitungs-Ausschnitte und Bibliographien
Pierrette, som skrekslagen standser.
Ingen af de andre forstaar hendes
Wien, I. Concordiaplatz 4
Angst, Synet forsvinder og Dansen
Vertretungen
begynder atter. Brudeparret gaar til
Buffet’en for at drikke — da viser
in Berlin, Budapest, Chicago, Christiania, Genk,
den Dode sig her og r#kker hende
Kopenhagen, London, Madrid, Mailand, Minne¬
Gistbegeret, som hun ikke tomte un¬
apolis, New-York, Paris, Rom, San Francisco.
der sit Beseg hos ham fer. Hun styr¬
Stockholm, St. Potersburg.
ter over til den anden Side af Salen,
(Quellena#gahe ohne Gewähr.)
Arlechino felger efter, Pierrot for¬
svinder.
Slctolmeaat
Nu opdager Arlechino, at hun ikke
har sit Brudesler. Det har hun glemt
under sit sidste Beseg hos Pierrot.
WN/7 Pocheeböchte.
Han sperger efter Sleret og forlanger,
„Nom:
at hun enten skal skaffe det til Veje
Seller sige, hvor det er. Hun svarer,
at det véd hun ikke. Da viser atter
Pierrot sig, denne Gang med Brude¬
sleret i Haanden. Hun gaar for at
„Pierrettes Slor“
gribe det, Arlechino tager hende om
Haandleddet og felger efter. Den
paa
Dede viger langsomt tilbage, Pierrette
forseger stadig at faa fat 1 Sleret,
Arlechino felger efter hende, men for¬
Det kgl. Teater
byder Gesterne at gaa med.
Og mens Musiken fortsetter, feres
man til Pantomimens sidste Billede
atter Pierrots Verelse, hvor alt er, ##
Forestillingen i Aftes.
som da Pierrette forlod det.
Arlechino og Pierrette kommer ind,
Det kgl. Teater opferte i Aftes
hun gaar lige hen og tager Brudesle¬
ret og vil skynde sig af Sted igen.
for ferste Gang Pierrettes Sler,
Men Arlechino vil vide, hvor han er,
Pantomime i tre Akter af Artkur
og suart opdager han den dode Pier¬
rot. Ferst tror han, at Pierrot er#
Schnitzler med Musik af Ernest 3.
drukken, ryster ham og skalder ham
Dohnanyi.
ud. Da han forstaar, at det er et Lig,
betenker han sig lidt, derpaa faar
Arthur Schnitzler er kendt her
han en Idé. Han slaber den Dedes
hjemme af Skuespillet Elskousleg
hen til Sofaen, setter ham der, tager
selv Plads paa en Stol, fylder to Glasg
der i sin Tid opfertes paa Folke¬
og drikker paa Pierrots Sundhed.
teatret, og af de to Enaktere Bryl¬
Pierrette ser med Forferdelse paaf
det. Nutvinger Arlechino ogsaa hen¬
lupsaffen (spillet paa Dagmarte-
de til at tage Del i -Festene. Da han
atret) og Paracelsus (paa det kgl.
begynder at blive keerlig, flygter hun
rundt i Verelset; tilsidst bukker han
Teater). Han er Wiener, fedt den
ironisk for dem begge, gaar sin Vei
15. Maj 1862, og var oprindelig
eg laaser hende inde med den Dede.
Radselsslagen forseger hun at kom¬
Liege, i hvilken Egenskab han seer¬
me bort, men der er ingen Udvej.
lig studerede Sindssygdomme.
Hun farer rundt i Verelset, hendes
Bevregelser antager lidt efter lidt Ka¬
Han har skrevet en efterhaanden
rakter af Dans, og det begyndende
Vanrid bryder frem i hendes Ojne.
lang Rtekke Skuespil, blandt hvilke
Dansen bliver vildere og vildere, das
er de to Samlinger af Smaastykker
banker det paa Deren — Pierrette.
synker ded om ved Pierrots Fedder.
Anatol (hvor den samme mandlige
De glade unge Mennesker fra ferste
Hovedperson efterhaanden ses i
Akt bryder ind og danser lige hen
Forhold til flere forskellige Kvin-mod de to Dede. Da de ser dem, for¬
siaar de alt og viger skreekslagne
der) og Runddans (hvor Parrene ltilbage.
efterhaanden skifter), endvidere
Til denne effektfulde Hand¬
Testamentet, Beatrices Sler, Den
ling har Ernst von Dohnangi kom¬
Tensomme Pej og flere andre for-Iponeret en Musik, der i Forspillet
uden en Del Noveller, der ligesom
er sterkt paavirket af Wagner (et
hans dramatiske Arbejder alle
Motiv, der stadig vender tilbage, sy¬
handler om Elskov i dens mangfol¬
er starkt paavirket af Wagner, Sy.
dige Skikkelser.
nes ligefrem laant fra Niebelungen-
A
W