box 27/5
23. Der Schleiender-Pierrette
Bitte Rückseite beachten!
Telephon 12.801.
DD4
BSLKVER
90
I. österr. behördl. konz. Unternehmen für
Zeitungsausschnitte
Wien, I, Konkordiaplatz 1.
Vertretungen
in Berlin, Basel, Budapest, Chicago, Cleveland, Christiania,
Genf, Kopenhagen, London, Madrid, Mailand, Minneapolis,
New-Vork, Paris, Rom, San Francisco, Stockholm, St. Peters¬
burg, Toronto.
(Quellgnangabe ohne Gewähr).
Aussehltt wgA
eetee
von 22
—
Mkeg
Det kongelige Teater.
Schnilzler — Dohnányi— Hans
E: „Pierreites Stor“.
IIeiberg: „Recensenten og Dyret“.
(ny Indsludering).
Aftenens Program var godi nok, og all,
lad der blev agerei, sunget, sagt, danset
og spillet af forste Klasse. Alligevel ber
dels to Beslanddele byites om. Thi som
Poreslillingen formede sig ved Forsteop¬
foreisen i Lerdags, blev det ustedvanlig
Sterke og kunstnerisk fuldendte Indtryk,
som harde meddelt sig gennem Schnitz¬
lers pantomimiske Digining — om natur¬
ligvis ikke udsletlet — saa dog fortonel
af Vaudevillens munire og elskverdige
Speg. Det er jo muligt, at en Del af
Publikum foretrikker det lette og flag¬
rende Sangspil for Pantomimens Tragik.
Et staar dog fast: al Indtrykket af denne
Ublev Aftenens kunslneriske Udbytle, som
derfor ogsaa langst ber bevares i Sindet.
Det modsatte cr al kiele for Publikums
Magelighed.
Det tager nemlig paa Krefterne at over¬
were Pantomimen
„Pierrettes Slor“
skont dens 3 Billeder kun spiller lidt
mere end en Time. Wiener-Digleren Ar¬
Ihur Schnitzler har formet en fanlasifuld,
i al sin Knaphed meget kraftfuld, men
dog ikke sierdeles usiedvanlig Libretto.
Motivet er egentlig det samme som i
hans velkendte, lille Skuespil „Liebe¬
lei“ — to Elskende foran Deden — men
udhamret til en nesten brutal Stigen,
fra Giftbageret gennem Skinsygens Had
lil Vandviddet, og Dohnángi har illustre¬
ret disse bevegede-Optrin med en Musik,
der nojagtigt maler, hvad der foregaar
paa Scenen — ikke balletmzessigt, men
westen recitalivisk, sterdeles raffineret
og paa sine Steder af stor Virkning.
Og dog skyldes det fuldendt kunstne¬
riske Resullat af Pantomimen hverken
den ene eller den anden af de to Herrer.
Alt staar og falder her med Udforeisen.
I Virkeligheden er det jo Balleldirigenten,
som har pustet Liv ind i Digterens Idéer
og gjort det san ypperligt og illustralivt
og nied en saa udprieget Finfolelse for
Stemningens Bevarelse, at det siger all for
lidt, naar Plakaten blot angiver Mimik og
Dans ved Hans Beck. Med stor Virkning
harde han fanel Wienervalsens Aand put¬
Dtet ind mellem de to pathetiske Billeder.
der omslutter Brrllupsfesten. Det forel¬
23. Der Schleiender-Pierrette
Bitte Rückseite beachten!
Telephon 12.801.
DD4
BSLKVER
90
I. österr. behördl. konz. Unternehmen für
Zeitungsausschnitte
Wien, I, Konkordiaplatz 1.
Vertretungen
in Berlin, Basel, Budapest, Chicago, Cleveland, Christiania,
Genf, Kopenhagen, London, Madrid, Mailand, Minneapolis,
New-Vork, Paris, Rom, San Francisco, Stockholm, St. Peters¬
burg, Toronto.
(Quellgnangabe ohne Gewähr).
Aussehltt wgA
eetee
von 22
—
Mkeg
Det kongelige Teater.
Schnilzler — Dohnányi— Hans
E: „Pierreites Stor“.
IIeiberg: „Recensenten og Dyret“.
(ny Indsludering).
Aftenens Program var godi nok, og all,
lad der blev agerei, sunget, sagt, danset
og spillet af forste Klasse. Alligevel ber
dels to Beslanddele byites om. Thi som
Poreslillingen formede sig ved Forsteop¬
foreisen i Lerdags, blev det ustedvanlig
Sterke og kunstnerisk fuldendte Indtryk,
som harde meddelt sig gennem Schnitz¬
lers pantomimiske Digining — om natur¬
ligvis ikke udsletlet — saa dog fortonel
af Vaudevillens munire og elskverdige
Speg. Det er jo muligt, at en Del af
Publikum foretrikker det lette og flag¬
rende Sangspil for Pantomimens Tragik.
Et staar dog fast: al Indtrykket af denne
Ublev Aftenens kunslneriske Udbytle, som
derfor ogsaa langst ber bevares i Sindet.
Det modsatte cr al kiele for Publikums
Magelighed.
Det tager nemlig paa Krefterne at over¬
were Pantomimen
„Pierrettes Slor“
skont dens 3 Billeder kun spiller lidt
mere end en Time. Wiener-Digleren Ar¬
Ihur Schnitzler har formet en fanlasifuld,
i al sin Knaphed meget kraftfuld, men
dog ikke sierdeles usiedvanlig Libretto.
Motivet er egentlig det samme som i
hans velkendte, lille Skuespil „Liebe¬
lei“ — to Elskende foran Deden — men
udhamret til en nesten brutal Stigen,
fra Giftbageret gennem Skinsygens Had
lil Vandviddet, og Dohnángi har illustre¬
ret disse bevegede-Optrin med en Musik,
der nojagtigt maler, hvad der foregaar
paa Scenen — ikke balletmzessigt, men
westen recitalivisk, sterdeles raffineret
og paa sine Steder af stor Virkning.
Og dog skyldes det fuldendt kunstne¬
riske Resullat af Pantomimen hverken
den ene eller den anden af de to Herrer.
Alt staar og falder her med Udforeisen.
I Virkeligheden er det jo Balleldirigenten,
som har pustet Liv ind i Digterens Idéer
og gjort det san ypperligt og illustralivt
og nied en saa udprieget Finfolelse for
Stemningens Bevarelse, at det siger all for
lidt, naar Plakaten blot angiver Mimik og
Dans ved Hans Beck. Med stor Virkning
harde han fanel Wienervalsens Aand put¬
Dtet ind mellem de to pathetiske Billeder.
der omslutter Brrllupsfesten. Det forel¬