box 27/5
23. Der Schleiender- Pierrette
bed, der er Omskiftelighed under Troskab, Tro¬
pan at stemple den som tidles. Men Kostymet
skab under Omskiftelighed, medens Digteren selt
er bievet det attende Aurhundredes i dets sidste
fornemmes i den herskende Heststemning som
Aarti eller det nittende Aurhundredes i ders 'orste,
melankolsk og nydelseselskende Pessimist.
og Aunden deri er Donaustadens, den Stad, hvis
Beatrices Slor, hvorfra Ideen til Pantomimen
Viesen er udtrykti Wienervalsen.
er taget, herer til Schnitzlers gandefulde Digt¬
Balletmester Hans Beck, der ikke blot har sar
Pantomimen mesterligt i Scene, men komponeret
ninge og er ment som et Stüdie over Kvinde¬
dens Danse, har derved nisten lige san stor Lod
naturen i dens primitive Viesen, da Heltinden
og Del i Vierket som Digteren, hvis skrevne
kun er seksten Aur; hun er trofast af Sind, trolos
i Dremmerier, handler og fojer sig tilsynelndende
Scenario nedvendigvis er saare knapt. Han har
forstanet at stemme Skuespillet wiensk.
tankelest og viljelest, er inderst inde uden Skyld.
Saadan omtrent man ogsaa Pierreite opfattes.
lovrigt er med Nedvendighed her Mimik som
Musik lagt an pan kraftig Effekt.
Men medens der er giver Handlingen i Beatriccs
Slor en bewvdningsfuld Baggrund, da Cesare
Der danses i alle tre Akter og i alle staar
Borgin ligger for Bolognas Mure med en miegtig
Gunsen i uhyggelig Modsatning til hvad der
torestaar eller hvad der foregaar eller til den
Pier, og alle, Aßtenen for Stormen, ved, ur en
Dansendes Sindstilstand. Pierrots unge Venner
almindelig Nedsabling venter dem, san de med
og Veninder danser muntert pan den shevre Plads
potenseret Livslyst vil uyde deres Tilvireises
mellem hans Mebler, uden at kunne beviege ham
sidste Timer, fattes der naturnedvendigt Panto¬
til med dem at soge Karnevalslysti beden op.
mimen en sandan ved Dedsvished Fremkaldt
Livskride, og Handlingen er da ogsaa skudt
Pan det store Bal, som skal feire Pierrettes Bryl¬
lup, danser Giesterne, mens Bruden savnes og
mer end et Par hundrede Aur frem i Tiden og
Brudgommen raser. I tredie Akt, hvor der intet
henlagt til Wien. Ved Benavnelserne Arlechino,
Pierrot, Pierrette er der gjort et svagt Forseg
Paaskud mere synes at kunne findes til Dans,
Giere Tansiem Phor
Pierrette (Ellen Price de Plane)
Pierrot (Hans Beck) Arlechino (Johs. Poulsen)
(Arlechino faar en ide. og med en haanlig Lalfer
lofter han Pierrot op, sietter ham 1 Divanen on
Pierrettes Sler-, III. Billede
skinker, vo Glas for at tvinge Pierrette Ill al
drikke med den Dode).
123
23. Der Schleiender- Pierrette
bed, der er Omskiftelighed under Troskab, Tro¬
pan at stemple den som tidles. Men Kostymet
skab under Omskiftelighed, medens Digteren selt
er bievet det attende Aurhundredes i dets sidste
fornemmes i den herskende Heststemning som
Aarti eller det nittende Aurhundredes i ders 'orste,
melankolsk og nydelseselskende Pessimist.
og Aunden deri er Donaustadens, den Stad, hvis
Beatrices Slor, hvorfra Ideen til Pantomimen
Viesen er udtrykti Wienervalsen.
er taget, herer til Schnitzlers gandefulde Digt¬
Balletmester Hans Beck, der ikke blot har sar
Pantomimen mesterligt i Scene, men komponeret
ninge og er ment som et Stüdie over Kvinde¬
dens Danse, har derved nisten lige san stor Lod
naturen i dens primitive Viesen, da Heltinden
og Del i Vierket som Digteren, hvis skrevne
kun er seksten Aur; hun er trofast af Sind, trolos
i Dremmerier, handler og fojer sig tilsynelndende
Scenario nedvendigvis er saare knapt. Han har
forstanet at stemme Skuespillet wiensk.
tankelest og viljelest, er inderst inde uden Skyld.
Saadan omtrent man ogsaa Pierreite opfattes.
lovrigt er med Nedvendighed her Mimik som
Musik lagt an pan kraftig Effekt.
Men medens der er giver Handlingen i Beatriccs
Slor en bewvdningsfuld Baggrund, da Cesare
Der danses i alle tre Akter og i alle staar
Borgin ligger for Bolognas Mure med en miegtig
Gunsen i uhyggelig Modsatning til hvad der
torestaar eller hvad der foregaar eller til den
Pier, og alle, Aßtenen for Stormen, ved, ur en
Dansendes Sindstilstand. Pierrots unge Venner
almindelig Nedsabling venter dem, san de med
og Veninder danser muntert pan den shevre Plads
potenseret Livslyst vil uyde deres Tilvireises
mellem hans Mebler, uden at kunne beviege ham
sidste Timer, fattes der naturnedvendigt Panto¬
til med dem at soge Karnevalslysti beden op.
mimen en sandan ved Dedsvished Fremkaldt
Livskride, og Handlingen er da ogsaa skudt
Pan det store Bal, som skal feire Pierrettes Bryl¬
lup, danser Giesterne, mens Bruden savnes og
mer end et Par hundrede Aur frem i Tiden og
Brudgommen raser. I tredie Akt, hvor der intet
henlagt til Wien. Ved Benavnelserne Arlechino,
Pierrot, Pierrette er der gjort et svagt Forseg
Paaskud mere synes at kunne findes til Dans,
Giere Tansiem Phor
Pierrette (Ellen Price de Plane)
Pierrot (Hans Beck) Arlechino (Johs. Poulsen)
(Arlechino faar en ide. og med en haanlig Lalfer
lofter han Pierrot op, sietter ham 1 Divanen on
Pierrettes Sler-, III. Billede
skinker, vo Glas for at tvinge Pierrette Ill al
drikke med den Dode).
123