box 27/5
23. Der Schleier der Pierrette
7
*
Grorgliindslrom Phol.
Rose (Anna Bloch) Klatterup (Olaf Poulsen) Ledermann (Holger Hofman)
Viva (Astrid Zangenberg)
Trop (Dr. Mantzius)
Keiser (Poul Hansen)
Trop: Naar jeg iil Kilden drager,
Alle ire: O salige Lyst, under Stoien og Vrimien
Er det for Kunst og Smag.
1 Eenrum at modes fortrolig og om.
cRecensenten og Dyret.
DANSK KOMEDIE
Latteren felger ham, baade naar han taler, synger
ON I. L. Heiberg virkelig har tenkt sig,
eller tier. Hr. Hofman er bleven en over¬
at en Vaudeville som Recensenten og
ordentlig pudserlig Ledermann — allerede den
Dpret vilde leve ind i et nyt Aarhun¬
af Stupiditet priegede Maske er er lille rund —
Ba drede? En Dyrehavsspeg med Allu¬
og hans gravitetiske Devhed og lebske Stammen
sioner til Datidens journalistiske og linerare
fuldender Billedet af en Original fra det gamle
Forhold, ofte af en hei revyagtig Karakter —
Kongens Kobenhavn, der paa en smuk Sommer¬
hvad andet er Recensenten og Dyret, som nu
sendag har vovet sig udenfor Voldene. Fru Bloch
virker adskillige Minutter for langt. Maaske dog
synger stadig Opvartningspigens Kupletter med
andet og mere! De skenne Sange, det unge Par
drilsk Lune, Fru Neiiendam balancerer som
synger, fremmaner et helt Sommer- og Dyre¬
Beridersken ikke udover Smagens Granse, og
havsbillede fra vore Oldeforaldres Dage en
Hr. Johannes Poulsen fremstiller en virkelig
idyllisk Tid, lenge fer Klampenborgbanens Hast¬
Taskenspiller, i hvis Aarer Geglerblodet banker
vierk, lange fer Cyeler og Automobiler gjorde
redt. Hans og Voltisubitos Danseduer var Op¬
Errdslen usikker. Man spaserede sindigt eller
foreisens nye Paafund. Lidt mere Opfindsomhed
korte ad den stevede Vej paa ubekvemme Vogne.
fra Iscenesettelsens Side vilde ellers have skenker
Man jog ikke afsted — man gav sig god Tid og
denne Vandeville eget Interesse.
ned Sommeraftenens Skenbed, de lyse Naetters
Fra Dyrehaven til Andedammen — denne
Skar over Oresund, istr da, naar man var ung
er dog ikke stedftestet, blot en aller anden lille
og forelsket.
Provinsby i Jylland. Fru Ellen Reumert har
Sangene blev foredragne sardeles nydeligt af
ikke lagt sig sin Lystspil-Opgave sterlig dybt paa
Frk. Zangenberg og Hr. Poul Hansen, men den
Sinde. Handlingen var et skor: Sprinkelvark,
unge juridiske Student ber ikke fremstilles med
Virkningen beroede udelukkende paa nogen Si¬
Opera-Anituder. Dr. Manteius spiller stadig Trop.
tuationskomik og paa et underfundigt eller plud¬
Hantog Rollen i Arvester Schram, som forst havde
seligt Lune i Repliken. Fru Reumerts nyeste
faaet den som gammel Mand, og har efterhaan¬
Noveller lover mere, end hendes dramatiske
den formet denne Dyrehave-Litteratus til en paa
Produktion holder, men paa Folketeatret har
en Gang grotesk, spydig og rerende Skikkelse.
hun haft der Held al finde Skuespillere, som
Men over alle de spillende lyser Hr. Olaf' Poul¬
talenffuldt broderer videre paa det af hende op¬
sens bredladne Lune som Klatterup, en Spids¬
givne Grundlag. Saaledes Fru Sigrid Neitendam
borgertype, saa fantastisk ed.el i sin Komik, ar
128 —
23. Der Schleier der Pierrette
7
*
Grorgliindslrom Phol.
Rose (Anna Bloch) Klatterup (Olaf Poulsen) Ledermann (Holger Hofman)
Viva (Astrid Zangenberg)
Trop (Dr. Mantzius)
Keiser (Poul Hansen)
Trop: Naar jeg iil Kilden drager,
Alle ire: O salige Lyst, under Stoien og Vrimien
Er det for Kunst og Smag.
1 Eenrum at modes fortrolig og om.
cRecensenten og Dyret.
DANSK KOMEDIE
Latteren felger ham, baade naar han taler, synger
ON I. L. Heiberg virkelig har tenkt sig,
eller tier. Hr. Hofman er bleven en over¬
at en Vaudeville som Recensenten og
ordentlig pudserlig Ledermann — allerede den
Dpret vilde leve ind i et nyt Aarhun¬
af Stupiditet priegede Maske er er lille rund —
Ba drede? En Dyrehavsspeg med Allu¬
og hans gravitetiske Devhed og lebske Stammen
sioner til Datidens journalistiske og linerare
fuldender Billedet af en Original fra det gamle
Forhold, ofte af en hei revyagtig Karakter —
Kongens Kobenhavn, der paa en smuk Sommer¬
hvad andet er Recensenten og Dyret, som nu
sendag har vovet sig udenfor Voldene. Fru Bloch
virker adskillige Minutter for langt. Maaske dog
synger stadig Opvartningspigens Kupletter med
andet og mere! De skenne Sange, det unge Par
drilsk Lune, Fru Neiiendam balancerer som
synger, fremmaner et helt Sommer- og Dyre¬
Beridersken ikke udover Smagens Granse, og
havsbillede fra vore Oldeforaldres Dage en
Hr. Johannes Poulsen fremstiller en virkelig
idyllisk Tid, lenge fer Klampenborgbanens Hast¬
Taskenspiller, i hvis Aarer Geglerblodet banker
vierk, lange fer Cyeler og Automobiler gjorde
redt. Hans og Voltisubitos Danseduer var Op¬
Errdslen usikker. Man spaserede sindigt eller
foreisens nye Paafund. Lidt mere Opfindsomhed
korte ad den stevede Vej paa ubekvemme Vogne.
fra Iscenesettelsens Side vilde ellers have skenker
Man jog ikke afsted — man gav sig god Tid og
denne Vandeville eget Interesse.
ned Sommeraftenens Skenbed, de lyse Naetters
Fra Dyrehaven til Andedammen — denne
Skar over Oresund, istr da, naar man var ung
er dog ikke stedftestet, blot en aller anden lille
og forelsket.
Provinsby i Jylland. Fru Ellen Reumert har
Sangene blev foredragne sardeles nydeligt af
ikke lagt sig sin Lystspil-Opgave sterlig dybt paa
Frk. Zangenberg og Hr. Poul Hansen, men den
Sinde. Handlingen var et skor: Sprinkelvark,
unge juridiske Student ber ikke fremstilles med
Virkningen beroede udelukkende paa nogen Si¬
Opera-Anituder. Dr. Manteius spiller stadig Trop.
tuationskomik og paa et underfundigt eller plud¬
Hantog Rollen i Arvester Schram, som forst havde
seligt Lune i Repliken. Fru Reumerts nyeste
faaet den som gammel Mand, og har efterhaan¬
Noveller lover mere, end hendes dramatiske
den formet denne Dyrehave-Litteratus til en paa
Produktion holder, men paa Folketeatret har
en Gang grotesk, spydig og rerende Skikkelse.
hun haft der Held al finde Skuespillere, som
Men over alle de spillende lyser Hr. Olaf' Poul¬
talenffuldt broderer videre paa det af hende op¬
sens bredladne Lune som Klatterup, en Spids¬
givne Grundlag. Saaledes Fru Sigrid Neitendam
borgertype, saa fantastisk ed.el i sin Komik, ar
128 —