un ut bendes Fremstilling pan ingen Man
de kunde nun op i Neerbeden af hentes
bereinte Forwengerindes. Ir. Jorn¬
cn sung Sereinden nalmindenig
nydeligt, og Hr. Heeberg havde en
smuk Sukces med Midsommervisen.
Dagmarteatret.
„Syysoverdag“
Det gamle Festspil, hvormed Dagmar¬
teatrets unge Direktion havde vulgt at
indlede den ny Era, harde ikke
mauet at Iylde Teatret, og skont Iscche¬
stetteisen vidnede om megen Sans for den
skonne og san iegte danske Poesi, som
hviler over denne Heibergs „romantiske
Komedie“, naaede „Ringens Trolddoms¬
magt“ ikke ud over Rampen.
Den eneste Priestation, ier ragede op
over Jtevnmaalet, var Hr. Adam
Poulsens Valdemar Atterdag, der
red enkie Midler gav Ud
k bande for
Tungsindet, der nager Kongen, og for den
Myndighed og Styrke, der udstraaler fru
lans Person. 1 Hr. Adam Poulsens
Mund fik den Heiberg’ske Poesi Liv, men
— ellers tonede de skenne Vers for en
stor Del bort uden ret at fienge; dog
#r der Anledning til at anerkende Frk.
Brincken, over hvis Fremstilling af
Anna, der hvilede et Skar af fin Poesi.
Momentvis kaldte Hartmanns Musik
st Pust af den rette Stemning frem, men
kke sterk nok til at den kunde biere
stykket oppe. De romantiske Scener ev¬
jede ikke 1 Dagmarteatrets Fremstilling
it holde Illusionen fangen, og den spids¬
borgerlige Ramme faldt saa underligt i
Stumper og Stykker mellem Handerne
paa de Spillende. Naturligvis var So¬
phus Neumann morsom som Gros¬
serer Max og Fru Mathilde Niel¬
sen ikke mindre morsom som hans vier¬
dige -Egtefalle, Rasmus Chri
stiansens Balthasar var nctop san
Tjoget som han skal vire — men der
manglede dette ubestemmelige, som t11
syvende og sidst betinger Sukces’en.
Dagmarteatrets ny Ledelse nanede da
paa Stesonens ferste Aften kun at doku¬
mentere en erlig kunstnerisk Strieben.
1 Aften folger Stesonens ferste dramati
ske Nyhed — det er jo muligt, at der¬
bringer Seiren hjem.
9.8.
Folketeatret
„Barnets Ret“.
Forelebig synes Teatrenes Kamp met
Eftersommeren ret ulige. Selveste Fnr
Betty Hennings som Gast!
— 01
dog et mere end halvtomt Teater. Dei
var i Fru Emma Gads — saavel fra Bog
form som fra en enkelt tidligere Opfe
reise kendte — „Barnets Ret“, at Fni
Hennings gjorde sin Introduktion pui
Folketeatrets Scene, modtaget med varmi
og langvarigt Bifald, der gentoges ofter
i Aftenens Lob. Fru Hennings spillede
Jonna Malling, den gammelkloge Pige,
ved hvis Hjalp Skuespillets spinkle
Handling udformes; den ildnende Kraft,
hvormed Fra Hennings gennemferte Rol¬
len, bidrog sterkt til at stille Stykkets
sceniske Svagheder 1 Skygge; om den
fejrede Gist grupperede sig en lille ud¬
valgt Skare af Teatrets gamle Stamme,
Fru Maria Ring som den statelige Ge¬
neralinde, Hr. Albrecht Schmidts intelli¬
gent og afdampet som den hjemvendte
Ostenfarer, endelig Fru Orlamundt ieden
anden kvindelige Hovedrolle. Banet
Idas Rolle, der tidligere har viret ud¬
fort af Fru Bloch, var overdraget Frk.
Thorberg Sommer, der i den afgerende
Scene spillede smukt og fint og ganske,
bragte den lidet illuderende Fremtri¬
den 1 de forste Scener 1 Forglemmelse.
Som Baron Falkenhertz var Ir. Ring
Sterdeles morsom, ligesom det andet opli¬
vende Element, blandt Bifigurerne Enke¬
Tru Madsen, hos Frn Anna Jacobsen var
de bedste Hinder.
F. F.
Telephon 12.401.
„OBSERVER“
1. öeterr. beh. konz. Unternehmen für Zeitunge
Ausschnitte und Bibliographie.
Wien, I., Conoordiaplats 4.
Vertretungen
in Berlin, Brüssel, Budapest, Chicago, Cleveland, Christlasia,
Genf, Kopenhagen, London, Madrid, Mailand, Minneapolla,
New-Vork, Paris, Rom, San Francisco, Stockholm, St. Peress¬
burg, Toronto.
Goelienangabs. cüne Gewehr.),
then
Ausschnitt aus:
4peh
vom:
—
Fru Elna Jorgen-Jensen 1 „Pjerettes Sier“.
1
27
8
P
57
S
l
4
N
1
—
S
Fru Elna Jorgen-Jensen og Hr. Uhlendorff som Pjerrette og Pjerrot 4
„Pjerrettes Sler“.
Det er ingen taknemmelig Opgave at overtage en Rolle, hvori en an¬
den har gjort Lykke. Ballettens yngste Solodanserinde, Fru Eina Jorgen
Jensen, der iaftes udforte Pjerrette i Arthur Schnitzlers Pantomime „Pjer¬
rettes Slor“, leste Opgaven med overraskende Held. Hendes Spil var ikke
alene preeget af samvittighedsfuld Dygtighed og grundigt Arbejde, men og¬
saa af dyb, menneskelig Folelse. Paa Mimikens momentvise Stivhed bede¬
de Bevegelsernes Udtryksfuldhed, og iser over Dansen i sidste Akt var der
len Varme og Lidenskab, som bragte den unge Dame en fortjent Seir.
En anden af Ballettens Unge, Hr. Uhlendorff, forsggte som Pjerrot
at lefte en Arv efter seive Balletmesteren Hr. Hans Beck. Han besergede
det flinkt, men noget tort, og hans Maske gjorde Figuren for stereotyp.
Aftenen sluttede med „Recensenten og Dyret“, hvori Hr. Olaj
Poulsen optraadte ferste Gang i denne Sason og hilstes med stormende
Ovationer. Publikum er aabenbart naaet til det Punkt, at denne Kunst¬
Iners blotte Tilsynekomst paa Scenen spreder Feststemning over hele
Teatret.
de kunde nun op i Neerbeden af hentes
bereinte Forwengerindes. Ir. Jorn¬
cn sung Sereinden nalmindenig
nydeligt, og Hr. Heeberg havde en
smuk Sukces med Midsommervisen.
Dagmarteatret.
„Syysoverdag“
Det gamle Festspil, hvormed Dagmar¬
teatrets unge Direktion havde vulgt at
indlede den ny Era, harde ikke
mauet at Iylde Teatret, og skont Iscche¬
stetteisen vidnede om megen Sans for den
skonne og san iegte danske Poesi, som
hviler over denne Heibergs „romantiske
Komedie“, naaede „Ringens Trolddoms¬
magt“ ikke ud over Rampen.
Den eneste Priestation, ier ragede op
over Jtevnmaalet, var Hr. Adam
Poulsens Valdemar Atterdag, der
red enkie Midler gav Ud
k bande for
Tungsindet, der nager Kongen, og for den
Myndighed og Styrke, der udstraaler fru
lans Person. 1 Hr. Adam Poulsens
Mund fik den Heiberg’ske Poesi Liv, men
— ellers tonede de skenne Vers for en
stor Del bort uden ret at fienge; dog
#r der Anledning til at anerkende Frk.
Brincken, over hvis Fremstilling af
Anna, der hvilede et Skar af fin Poesi.
Momentvis kaldte Hartmanns Musik
st Pust af den rette Stemning frem, men
kke sterk nok til at den kunde biere
stykket oppe. De romantiske Scener ev¬
jede ikke 1 Dagmarteatrets Fremstilling
it holde Illusionen fangen, og den spids¬
borgerlige Ramme faldt saa underligt i
Stumper og Stykker mellem Handerne
paa de Spillende. Naturligvis var So¬
phus Neumann morsom som Gros¬
serer Max og Fru Mathilde Niel¬
sen ikke mindre morsom som hans vier¬
dige -Egtefalle, Rasmus Chri
stiansens Balthasar var nctop san
Tjoget som han skal vire — men der
manglede dette ubestemmelige, som t11
syvende og sidst betinger Sukces’en.
Dagmarteatrets ny Ledelse nanede da
paa Stesonens ferste Aften kun at doku¬
mentere en erlig kunstnerisk Strieben.
1 Aften folger Stesonens ferste dramati
ske Nyhed — det er jo muligt, at der¬
bringer Seiren hjem.
9.8.
Folketeatret
„Barnets Ret“.
Forelebig synes Teatrenes Kamp met
Eftersommeren ret ulige. Selveste Fnr
Betty Hennings som Gast!
— 01
dog et mere end halvtomt Teater. Dei
var i Fru Emma Gads — saavel fra Bog
form som fra en enkelt tidligere Opfe
reise kendte — „Barnets Ret“, at Fni
Hennings gjorde sin Introduktion pui
Folketeatrets Scene, modtaget med varmi
og langvarigt Bifald, der gentoges ofter
i Aftenens Lob. Fru Hennings spillede
Jonna Malling, den gammelkloge Pige,
ved hvis Hjalp Skuespillets spinkle
Handling udformes; den ildnende Kraft,
hvormed Fra Hennings gennemferte Rol¬
len, bidrog sterkt til at stille Stykkets
sceniske Svagheder 1 Skygge; om den
fejrede Gist grupperede sig en lille ud¬
valgt Skare af Teatrets gamle Stamme,
Fru Maria Ring som den statelige Ge¬
neralinde, Hr. Albrecht Schmidts intelli¬
gent og afdampet som den hjemvendte
Ostenfarer, endelig Fru Orlamundt ieden
anden kvindelige Hovedrolle. Banet
Idas Rolle, der tidligere har viret ud¬
fort af Fru Bloch, var overdraget Frk.
Thorberg Sommer, der i den afgerende
Scene spillede smukt og fint og ganske,
bragte den lidet illuderende Fremtri¬
den 1 de forste Scener 1 Forglemmelse.
Som Baron Falkenhertz var Ir. Ring
Sterdeles morsom, ligesom det andet opli¬
vende Element, blandt Bifigurerne Enke¬
Tru Madsen, hos Frn Anna Jacobsen var
de bedste Hinder.
F. F.
Telephon 12.401.
„OBSERVER“
1. öeterr. beh. konz. Unternehmen für Zeitunge
Ausschnitte und Bibliographie.
Wien, I., Conoordiaplats 4.
Vertretungen
in Berlin, Brüssel, Budapest, Chicago, Cleveland, Christlasia,
Genf, Kopenhagen, London, Madrid, Mailand, Minneapolla,
New-Vork, Paris, Rom, San Francisco, Stockholm, St. Peress¬
burg, Toronto.
Goelienangabs. cüne Gewehr.),
then
Ausschnitt aus:
4peh
vom:
—
Fru Elna Jorgen-Jensen 1 „Pjerettes Sier“.
1
27
8
P
57
S
l
4
N
1
—
S
Fru Elna Jorgen-Jensen og Hr. Uhlendorff som Pjerrette og Pjerrot 4
„Pjerrettes Sler“.
Det er ingen taknemmelig Opgave at overtage en Rolle, hvori en an¬
den har gjort Lykke. Ballettens yngste Solodanserinde, Fru Eina Jorgen
Jensen, der iaftes udforte Pjerrette i Arthur Schnitzlers Pantomime „Pjer¬
rettes Slor“, leste Opgaven med overraskende Held. Hendes Spil var ikke
alene preeget af samvittighedsfuld Dygtighed og grundigt Arbejde, men og¬
saa af dyb, menneskelig Folelse. Paa Mimikens momentvise Stivhed bede¬
de Bevegelsernes Udtryksfuldhed, og iser over Dansen i sidste Akt var der
len Varme og Lidenskab, som bragte den unge Dame en fortjent Seir.
En anden af Ballettens Unge, Hr. Uhlendorff, forsggte som Pjerrot
at lefte en Arv efter seive Balletmesteren Hr. Hans Beck. Han besergede
det flinkt, men noget tort, og hans Maske gjorde Figuren for stereotyp.
Aftenen sluttede med „Recensenten og Dyret“, hvori Hr. Olaj
Poulsen optraadte ferste Gang i denne Sason og hilstes med stormende
Ovationer. Publikum er aabenbart naaet til det Punkt, at denne Kunst¬
Iners blotte Tilsynekomst paa Scenen spreder Feststemning over hele
Teatret.