e e
1
V. Lanseneraundhe 1 Kaen. . Walesemn
er andet end det Giftstor, sem nogleji Paris vil
olk. der maeppe forstod og i hvert Fald
malpropre og latter ge Personer ud¬
ro,oc0 Ma
ok.ikke billigede hendes Afgang, fulgte
drager af deres smurisige Minder, da
lidende.
erhende med den sterste Varme fra
er det tilgiveligt, at det — som
Prasid
Akt til Akt, og Bifaldet bred ofte
vne
Pjerrot — peger sig op paa Panden
telegrafisk:
spontant frem midt under Dansen.
yl¬
Hele Balletten gik igvrigt megmed en Gestus, der skal sige: Hoho,
paa Deltag
fra
var det ikke netop det, v. tenkte!
haft den (
Liv og Sikkerhed.
Stykket, der seedranligvis frem¬
af den
Desuden opfertes en lille Enakter
stilles som en let henkastet Spog, er
ramt Fran
Laf Arthur Schmitzler, Litteraiur. Da
el¬
i Virkeligheden noget andet og mere.
levende T
Stykkei vel sagtens skal gaa over 1
'or
Det leger tankelest med en Ild, som nemmeligl
ne
Repertoiret, fortjener det et Par Ord.
Forlatteren selv burde have ejet —som Drs“
Baron Clemens, en ung, tomhjer¬
Pari:
for overhoredet ab tillade sig en Speg
net, men ret nobel og fin estrigsk
minister
af den Art.
Sportsmand, har under et Ophold i
Det mangler nemlig ganske Over¬
sig en
München forelsket sig i den unge
legenhed i Menneskeskildringen og
Ofrene
Forfatterinde Margarethe, som til¬
Temperament i Behandlingsmaaden.
sidder
herer den Klike af smudsige og skry¬
1-
Man kunde tenke sig, at Schnitz¬
dende Litterater, som hver Atten
nierne,
ler betragtede sine to Poeter som
samles i Kafé Maximilian, Marga¬
nansin
Karikaturer, Aforter, literare Krob¬
rethe har gjort sit Navn bekendt ved
Nei
linge; men i saa Fald fattes den Bag¬
gen Sanling erotiske Digte, Fantasier
Orleans
grund af Poesi, der kunde reducere
jover hendes bevagede Liv. Men
dem til deres virkelige Sterrelse.Morger
Clemens, der elsker hende for hendes
Man kunde ogsaa tenke sig, at !Ration
egen Skyld — hun er renligere end
og and
han betragtede Literaturen overhove¬
sine Kamerater — men som ingen
10,000
det som en Latterlighed og en Skand¬
Sans har for Literatur, forlanger
ferste
sel; men i saa Fald fattes en Fglelse
absolut, at hun lagger Pennen bort
Z
af Beundringen for Poesiens Kontrast,
Sli Frerntiden: hendes Digte var alle¬
ti L
Livets og Virkelighedens Reprtesen¬
grede slemme nok — bliver hun
tant — den noble Sportsmand. Idetj Del a
ved, vil han ikke gifte sig med
han til Slut overlistes af de andre, lagt.
Thende. Hun betror ham da, at
bliver det Hele slapt og ligegyldigt — Lands
hun har skrevet en Roman om sig
1
noget frivolt Pjank.
zelv, og ikke alene det, men Romanen
har fr.
Spillet traf Stykkets Stemning.
per allerede ferdigtrykt og vil udkomme
erhold
Hr. Liebmann var fuldkommen
egel#i nieste Uge. Han vredes, bedreves
illuderende som den elskvardige Nar af
at he
Mnei#g gaar.
en Baron. Hr. Hoffmann gar Gilbert Pierre
et
Et Ojeblik efter indfinder sig en
Byen
saare vittigt og med megen Opfindsom¬
af hendes Elskere fra Kliken i Mün¬
hvoruf
#chen, Forfatteren Gilbert. Dennebed i deenkelte Udtryk, Kunkarikerede
# kyniske Slubbert haaner hende ferst, han for starkt; Figuren er allerede un-har
derstreget for kraftigt fra Forfatte- Bourgt
fordi hun har forladt ham for
*
rens Haand. Fru Emma Thomsen men
den bledhjternede Adelsmands Skyld
(Margarethe) spillede med sterre Be- Preen¬
overrekker hende dereiter sit nye
veegelighed, end hun plejer, men ind-til den
# Vurk — en Roman som hendes.
fremb
vendig fra belystes Skikkelsen ikke.
DerDet viser sig nu, at begge Boger
Udenfor Östergade kommer den
og Eit
22omhandler det samme, nemlig deres
smukke Frue nu engang ikke, hverken tydelig
gereForhold til hinanden; yderligere har
70
i Minespil, Sprog eller Apparition.
de begge i Begerne aftrykt deres ind¬
12
byrdes Korrespondance. De er saa¬
nä¬
ledes bundne sammen overfor Offent¬
de
ligbeden.
Vor
Margarethe slaar Handerne sam¬
iet.
men: hvad vil Clemens sige? Og da
iser
Vülkahen
Baronen i det samme kommer til,
fan
kaster hun sig for hans Fodder og
paa
ige
beder om Tilgivelse. Men han kan
merberolige hende: han har fanet hendes
Af
#“Forliegger til at undertrykke Romanen
visning
Martinique.
ien
—
kun ét Eksemplar har han beholdt
vil faa
gat
til sig selv. Men ogsaa Gilbert har
—
selvskre
den
efterladt et Eksemplar af sin, og den
tog jeg
Man var faktisk indtili Gaar Aftes
fäne
skikkelige Baron forbereder sig nu i
Havebri
uden virkelig Underretning om Marti¬
som
al Fredsommelighed til at liese begge
for Kvin
nique-Katastrofens Forlob. Ojenvid¬
jede
0g Margarethe# er lige ner.
nerne fra Havet har kun viret j] Planer
Men i sidste Ojeblik griber hun
Stand til at gitte sig til dens uhyre P. Henri.
(sam-sin Bog og kaster den lige for Ojnene
Larer fo.
Omtang. Men det fejler nieppe, at
#den
af ham ind i Kaminen. „Men Mar¬
og jeg ha
amerikanske Blade i dette Ojeblik har
garethe, hvad ger du dèr?“ sperger
udsendt Dampere med deres vestindi¬ hans Dyg
han. „Clemens,“ svarer hun — „vil
ske Korrespondenter om Bord. Der brave, br.
Esse
villige og
du nu tro, at jeg elsker dig?“
1#
—— —
K
B
1
V. Lanseneraundhe 1 Kaen. . Walesemn
er andet end det Giftstor, sem nogleji Paris vil
olk. der maeppe forstod og i hvert Fald
malpropre og latter ge Personer ud¬
ro,oc0 Ma
ok.ikke billigede hendes Afgang, fulgte
drager af deres smurisige Minder, da
lidende.
erhende med den sterste Varme fra
er det tilgiveligt, at det — som
Prasid
Akt til Akt, og Bifaldet bred ofte
vne
Pjerrot — peger sig op paa Panden
telegrafisk:
spontant frem midt under Dansen.
yl¬
Hele Balletten gik igvrigt megmed en Gestus, der skal sige: Hoho,
paa Deltag
fra
var det ikke netop det, v. tenkte!
haft den (
Liv og Sikkerhed.
Stykket, der seedranligvis frem¬
af den
Desuden opfertes en lille Enakter
stilles som en let henkastet Spog, er
ramt Fran
Laf Arthur Schmitzler, Litteraiur. Da
el¬
i Virkeligheden noget andet og mere.
levende T
Stykkei vel sagtens skal gaa over 1
'or
Det leger tankelest med en Ild, som nemmeligl
ne
Repertoiret, fortjener det et Par Ord.
Forlatteren selv burde have ejet —som Drs“
Baron Clemens, en ung, tomhjer¬
Pari:
for overhoredet ab tillade sig en Speg
net, men ret nobel og fin estrigsk
minister
af den Art.
Sportsmand, har under et Ophold i
Det mangler nemlig ganske Over¬
sig en
München forelsket sig i den unge
legenhed i Menneskeskildringen og
Ofrene
Forfatterinde Margarethe, som til¬
Temperament i Behandlingsmaaden.
sidder
herer den Klike af smudsige og skry¬
1-
Man kunde tenke sig, at Schnitz¬
dende Litterater, som hver Atten
nierne,
ler betragtede sine to Poeter som
samles i Kafé Maximilian, Marga¬
nansin
Karikaturer, Aforter, literare Krob¬
rethe har gjort sit Navn bekendt ved
Nei
linge; men i saa Fald fattes den Bag¬
gen Sanling erotiske Digte, Fantasier
Orleans
grund af Poesi, der kunde reducere
jover hendes bevagede Liv. Men
dem til deres virkelige Sterrelse.Morger
Clemens, der elsker hende for hendes
Man kunde ogsaa tenke sig, at !Ration
egen Skyld — hun er renligere end
og and
han betragtede Literaturen overhove¬
sine Kamerater — men som ingen
10,000
det som en Latterlighed og en Skand¬
Sans har for Literatur, forlanger
ferste
sel; men i saa Fald fattes en Fglelse
absolut, at hun lagger Pennen bort
Z
af Beundringen for Poesiens Kontrast,
Sli Frerntiden: hendes Digte var alle¬
ti L
Livets og Virkelighedens Reprtesen¬
grede slemme nok — bliver hun
tant — den noble Sportsmand. Idetj Del a
ved, vil han ikke gifte sig med
han til Slut overlistes af de andre, lagt.
Thende. Hun betror ham da, at
bliver det Hele slapt og ligegyldigt — Lands
hun har skrevet en Roman om sig
1
noget frivolt Pjank.
zelv, og ikke alene det, men Romanen
har fr.
Spillet traf Stykkets Stemning.
per allerede ferdigtrykt og vil udkomme
erhold
Hr. Liebmann var fuldkommen
egel#i nieste Uge. Han vredes, bedreves
illuderende som den elskvardige Nar af
at he
Mnei#g gaar.
en Baron. Hr. Hoffmann gar Gilbert Pierre
et
Et Ojeblik efter indfinder sig en
Byen
saare vittigt og med megen Opfindsom¬
af hendes Elskere fra Kliken i Mün¬
hvoruf
#chen, Forfatteren Gilbert. Dennebed i deenkelte Udtryk, Kunkarikerede
# kyniske Slubbert haaner hende ferst, han for starkt; Figuren er allerede un-har
derstreget for kraftigt fra Forfatte- Bourgt
fordi hun har forladt ham for
*
rens Haand. Fru Emma Thomsen men
den bledhjternede Adelsmands Skyld
(Margarethe) spillede med sterre Be- Preen¬
overrekker hende dereiter sit nye
veegelighed, end hun plejer, men ind-til den
# Vurk — en Roman som hendes.
fremb
vendig fra belystes Skikkelsen ikke.
DerDet viser sig nu, at begge Boger
Udenfor Östergade kommer den
og Eit
22omhandler det samme, nemlig deres
smukke Frue nu engang ikke, hverken tydelig
gereForhold til hinanden; yderligere har
70
i Minespil, Sprog eller Apparition.
de begge i Begerne aftrykt deres ind¬
12
byrdes Korrespondance. De er saa¬
nä¬
ledes bundne sammen overfor Offent¬
de
ligbeden.
Vor
Margarethe slaar Handerne sam¬
iet.
men: hvad vil Clemens sige? Og da
iser
Vülkahen
Baronen i det samme kommer til,
fan
kaster hun sig for hans Fodder og
paa
ige
beder om Tilgivelse. Men han kan
merberolige hende: han har fanet hendes
Af
#“Forliegger til at undertrykke Romanen
visning
Martinique.
ien
—
kun ét Eksemplar har han beholdt
vil faa
gat
til sig selv. Men ogsaa Gilbert har
—
selvskre
den
efterladt et Eksemplar af sin, og den
tog jeg
Man var faktisk indtili Gaar Aftes
fäne
skikkelige Baron forbereder sig nu i
Havebri
uden virkelig Underretning om Marti¬
som
al Fredsommelighed til at liese begge
for Kvin
nique-Katastrofens Forlob. Ojenvid¬
jede
0g Margarethe# er lige ner.
nerne fra Havet har kun viret j] Planer
Men i sidste Ojeblik griber hun
Stand til at gitte sig til dens uhyre P. Henri.
(sam-sin Bog og kaster den lige for Ojnene
Larer fo.
Omtang. Men det fejler nieppe, at
#den
af ham ind i Kaminen. „Men Mar¬
og jeg ha
amerikanske Blade i dette Ojeblik har
garethe, hvad ger du dèr?“ sperger
udsendt Dampere med deres vestindi¬ hans Dyg
han. „Clemens,“ svarer hun — „vil
ske Korrespondenter om Bord. Der brave, br.
Esse
villige og
du nu tro, at jeg elsker dig?“
1#
—— —
K
B