en de riehen den enen enen 1in e en ene e e ee
skal seettes i Musik. Operette viste det
gelder naturligvis langtfra alle Styk¬
sig i hvert Fald ikke at vere. En dra¬
ker, men navnlig det typiske Tids¬
matisk Tekniker som Schnitzler taaler
teater — for os i Dag i Sardeleshed
heller ikke „indlagte“ nye Optrin i
adskillige Stykker fra 80ferne og
90ferne; den Tids Realisme paa Tea-Tromantiske Milieuer. En Vaddelobs¬
tret er jo nu blevet „hyggelig“, „uvir-bane uden for Wien, en Heurigen
Have under blomstrende Traer, meget
kelig“, „romantisk“, den kan seettes 1
nydeligt tenkt, men scenisk Liv faar
Valsetakt og udsynges i Arier. Kort
det ikke, det bliver kun til Dekora¬
sagt, Schnitzlers Elskovsleg bliver la¬
tioner, Scenebilleder uden Handling
vet til Operette, og „Elskovsleg“ for¬
og Tekst.
andres til „Svarmerl“. — —
Noget er der om det. Disse Siale-] I Aftes feengsiede enkelte Detailler.
kvaler blandt Militzrpersoner, disse og underholdt andre. En livfuld Re¬
blaapjede Musikerdotre, denne Tvivi-jplik og et dramatisk Sted 1 Ny 5x
raadighed om det passende i, at enNa. Og ad Operaindlagene klappedes
Dame ryger Cigaret, eller at en Lojt-kraftigt. Men selv om Lommetorklae¬
nant lades ene tilbage i en ung Piges derne kom frem hos Damepublikum¬
met til Slut, var der neeppe Tale om
Hjem, naar hun ikke selv er til Stede
rende Uskyldighed, sieelelig Uberert¬
virkelig Bevaegelse, selv hos de velvil¬
(og endnu mere, hvis hun er det) er
hed, ung Menneskelighed. At udtryk¬
ligste, dertil stemte Skuespillerne,
jo for Nutiden kun Operette. At en
ke det er en Gave eller et personligt
Rollerne og Teksten og Musikken for
Leitnant skydes 1 Duel af sin Oberst
Talent. Det er en af de seerlige Rol¬
lidt overens. Aftenens Seir vandtes
1 Anledning af dennes statelige Kone,
ler, og den kreever en af de seerlige
af Clara Oste som den uartige Mizzi
er jo ogsaa i Dag Operette — for det
Fremstillerinder, hvad Else Jarlbak
vedkommer som Konflikt ingen af os. Schlager, en dejlig Rolle, som ikke
ikke kan gere for. Erling Schroeder
det er kun en Uniform og lidt roman-kan edelagges, men ogsaa blev spillet,
keempede for at spille Komedie 1 det
tisk Sjelekval med en Sabel og et #som den skulde af dette lille originale
oprindelige Stykkes Aand, men Sei¬
Skuespillerindeveesen, der har Talent
heit C.
ren vandt han i Aftes paa sin Sang¬.
og uartig Nerve og Verve i alle sine
Alligevel stemte det ikke 1 Aftes;
stemme i Arien til Slut. Den var 1
Fibre. Det gammeldags Kostume
„Liebelei“ syntes at have varet bedre
international Stil. Det var Pinkerton.
kledte hende paa den morsomste
verd. Det maa have haft noget
kunstnerisk Stof 1 sig, siden manMaade, gjorde hende tilmed til mere! 1 „Madame Butterfly“! Holger Reen¬
berg spillede Christines Fader og vandt
syntes, det biev misbrugt i Aftes. Det Kvinde, end vi for har set. Og der
sig nogle Minutters Lydherhed ved
maa have haft Tone i sig selv, og det risler jo saa forunderlig megen Oprin¬
menneskelige Betoninger og en sterrei
en Tone, som ikke kan stettes i Ope-delighed i hende, naar hun gaar og
Enkelhed i Diktionen end laenge paar
staar og synger og navnlig ler, sin lille
rettemusik uden at blive falsk. I
Teatret.
hvert Fald var det en Vulgarisering uartige Sladrebek af en Latter, som
Der blev klappet af Teatrets Ber
Byen maa höre. Hun var Aftenens
af et godt Stykke, man var ude for,
streebelser for at give denne euro¬
og Virkningen af Stykket, ogsaa pan llevende, talentfulde, morsomme Mo¬
peeiske Urpremière saa smuk en Ram-;
ment.
Publikum, biev ringere end om man
Else Jarlbak og Erling Schroeder me som muligt. Men for Teatret bleut
havde opfert det rigtige Stykke. Det
var Elskerparret. Hun er blond og hun det ikke nogen Seir, for Operetten ei!
var Aftenens Facit og er 1 Grunden
Nederlag. Det underlige skete: „El¬
har Stemme, virkelig Stemme;
Dommen udtalt over Oskar Straus'
men Christines Rolle kraever skovsleg“ stod sig, men „Sveermeri“,
Operette „Svermerl“, efter Schnitzler.
Sch. 5
Nu var Stykket ogsaa paa en Maade] een Ting frem for noget, ro- faldt.
*
* 4
74
1
4
41
n
4
4
*
der
e
2
#
S
□
2
8
W
9
E
S
Reenberg — Erling Schroeder — Eise Jarlbak — Clara Ostg.
skal seettes i Musik. Operette viste det
gelder naturligvis langtfra alle Styk¬
sig i hvert Fald ikke at vere. En dra¬
ker, men navnlig det typiske Tids¬
matisk Tekniker som Schnitzler taaler
teater — for os i Dag i Sardeleshed
heller ikke „indlagte“ nye Optrin i
adskillige Stykker fra 80ferne og
90ferne; den Tids Realisme paa Tea-Tromantiske Milieuer. En Vaddelobs¬
tret er jo nu blevet „hyggelig“, „uvir-bane uden for Wien, en Heurigen
Have under blomstrende Traer, meget
kelig“, „romantisk“, den kan seettes 1
nydeligt tenkt, men scenisk Liv faar
Valsetakt og udsynges i Arier. Kort
det ikke, det bliver kun til Dekora¬
sagt, Schnitzlers Elskovsleg bliver la¬
tioner, Scenebilleder uden Handling
vet til Operette, og „Elskovsleg“ for¬
og Tekst.
andres til „Svarmerl“. — —
Noget er der om det. Disse Siale-] I Aftes feengsiede enkelte Detailler.
kvaler blandt Militzrpersoner, disse og underholdt andre. En livfuld Re¬
blaapjede Musikerdotre, denne Tvivi-jplik og et dramatisk Sted 1 Ny 5x
raadighed om det passende i, at enNa. Og ad Operaindlagene klappedes
Dame ryger Cigaret, eller at en Lojt-kraftigt. Men selv om Lommetorklae¬
nant lades ene tilbage i en ung Piges derne kom frem hos Damepublikum¬
met til Slut, var der neeppe Tale om
Hjem, naar hun ikke selv er til Stede
rende Uskyldighed, sieelelig Uberert¬
virkelig Bevaegelse, selv hos de velvil¬
(og endnu mere, hvis hun er det) er
hed, ung Menneskelighed. At udtryk¬
ligste, dertil stemte Skuespillerne,
jo for Nutiden kun Operette. At en
ke det er en Gave eller et personligt
Rollerne og Teksten og Musikken for
Leitnant skydes 1 Duel af sin Oberst
Talent. Det er en af de seerlige Rol¬
lidt overens. Aftenens Seir vandtes
1 Anledning af dennes statelige Kone,
ler, og den kreever en af de seerlige
af Clara Oste som den uartige Mizzi
er jo ogsaa i Dag Operette — for det
Fremstillerinder, hvad Else Jarlbak
vedkommer som Konflikt ingen af os. Schlager, en dejlig Rolle, som ikke
ikke kan gere for. Erling Schroeder
det er kun en Uniform og lidt roman-kan edelagges, men ogsaa blev spillet,
keempede for at spille Komedie 1 det
tisk Sjelekval med en Sabel og et #som den skulde af dette lille originale
oprindelige Stykkes Aand, men Sei¬
Skuespillerindeveesen, der har Talent
heit C.
ren vandt han i Aftes paa sin Sang¬.
og uartig Nerve og Verve i alle sine
Alligevel stemte det ikke 1 Aftes;
stemme i Arien til Slut. Den var 1
Fibre. Det gammeldags Kostume
„Liebelei“ syntes at have varet bedre
international Stil. Det var Pinkerton.
kledte hende paa den morsomste
verd. Det maa have haft noget
kunstnerisk Stof 1 sig, siden manMaade, gjorde hende tilmed til mere! 1 „Madame Butterfly“! Holger Reen¬
berg spillede Christines Fader og vandt
syntes, det biev misbrugt i Aftes. Det Kvinde, end vi for har set. Og der
sig nogle Minutters Lydherhed ved
maa have haft Tone i sig selv, og det risler jo saa forunderlig megen Oprin¬
menneskelige Betoninger og en sterrei
en Tone, som ikke kan stettes i Ope-delighed i hende, naar hun gaar og
Enkelhed i Diktionen end laenge paar
staar og synger og navnlig ler, sin lille
rettemusik uden at blive falsk. I
Teatret.
hvert Fald var det en Vulgarisering uartige Sladrebek af en Latter, som
Der blev klappet af Teatrets Ber
Byen maa höre. Hun var Aftenens
af et godt Stykke, man var ude for,
streebelser for at give denne euro¬
og Virkningen af Stykket, ogsaa pan llevende, talentfulde, morsomme Mo¬
peeiske Urpremière saa smuk en Ram-;
ment.
Publikum, biev ringere end om man
Else Jarlbak og Erling Schroeder me som muligt. Men for Teatret bleut
havde opfert det rigtige Stykke. Det
var Elskerparret. Hun er blond og hun det ikke nogen Seir, for Operetten ei!
var Aftenens Facit og er 1 Grunden
Nederlag. Det underlige skete: „El¬
har Stemme, virkelig Stemme;
Dommen udtalt over Oskar Straus'
men Christines Rolle kraever skovsleg“ stod sig, men „Sveermeri“,
Operette „Svermerl“, efter Schnitzler.
Sch. 5
Nu var Stykket ogsaa paa en Maade] een Ting frem for noget, ro- faldt.
*
* 4
74
1
4
41
n
4
4
*
der
e
2
#
S
□
2
8
W
9
E
S
Reenberg — Erling Schroeder — Eise Jarlbak — Clara Ostg.