9
—
box 34/8
delig „Pierettes Slere med selve Mu¬
sikforfatteren Dohnanyi 1 Spidsen
for Orkestret eg Frn Elsa Galafres,
Pierettes Fremstillerinde i Wien og
paa tallese Tourneer paa Scenen.
Dohnangi er nu sikkert en over¬
ordentlig flink Pianist, og har han
aldrig fer haft fuldt Hlus til'sine
Koncerter, san faar han det sikkert.
naar han enaf Aftenerne optrieder i
Koncertpalseets lille Sal. Men hans
Musik til „Pierrettes Slorc er ikke
af saa megen Verdi eller spiller pau
anden Maade en saadan Rolle, at det
var nedvendigt at kalde ham hertil
for at give os Begreb om, hvorledes
den rettelig bor lyde. Der er gaaet
Ryaf de Undere, Dohnanyi formase¬
de at skabe ved Hjalp af sin Takt¬
stok. Det gik vist i Aftes Mange,
som det gik Anmelderen, at han
gjennem al den Hejtidelighed og Ar¬
rogance, hvormed Hr. Dohnanyi —
frgtende ubehersket med Armene
og kastende vildt med Hovedet —
serverede sit Vark for et undrende
Publikum, opdagede, at Musiken saa
langt fra blev fornyet for hafn, at
den tveertimod klang betydeligt mere
ordineer, end da den blev budt os
uden Pratentioner af nogen Art.
Nu klang den tragiske Del betenke¬
lig meget af Wagner, og den store
Vals, der blev flot spillet som af et
ferste Rangs Wiener-Kapel paa en
fashionabel Restauration, tvaredes
utilberligt ud og nabenbarede der¬
ved, at den ikke er nier saa godt la¬
vet som adskillige andre af samme
Slags. Og nu Fru Galafres? Ja, baa¬
de hun og Hr. Dohnanyi blev vist
fremkaldte efter Pantomimen. Men
hvem mon det i Grunden var, der
klappede? Og hvorfor mon der blev
klappet? Der var jo dog slet ikke
ingen Anledning til Begeistring ud
over den strligt hos Premicrepubli¬
kum'et hojt udriklede Trang til at
faa en eller anden Fremkaldelse sat i
Scene, den vire sig da saa ufortjent
som muligt. Fru Galafres-kunde 1 mn¬
gen Henseende maale sig med Pru
Ellen Price, der har skabt Rollen
her. Hun har paa Forhaand udtalt
sig meget nedsettende om Balletten.
Og man kunde derfor have ventet,
at hendes Virkemidler var vesens¬
forskeillige fra de Virkemidler, seln
de mest fremragende Danserinder
benytter i udpraget mimiske Op¬
gaver. Men det var ikke Tilfaldet.
Fru Galafrès agerede nok til Tider
noget voldsommere, end vi er vanh
til at se. Men den indre Gled stod
aabenbart ikke i Forhold til de store
Gestus, thii hendes Oineog paa hen¬
des Ansigt afspejlede Lidenskaben
sig ikke. Fru Galafres er sikkert
langst ude over den Ungdom, der
er nedvendig, for at Pierrette kan
blive saa rorende, som hun er tankt
fra Forfatterens Side. Ogaf den
Sjelfuldbed, der prager Frn Ellen
Prices Kunst, ejer hun ikke cm
Gnist. Hrad hun gjer, er meget for¬
nuftigt, men hun river ikke et Oje¬
blik med. I det rent Ydre svarer hum
i alt for ringe Grad til Billedet aß
den rorende, skalvende og fortrivle¬
de Ungdom, som driver Pierrette 1
—
box 34/8
delig „Pierettes Slere med selve Mu¬
sikforfatteren Dohnanyi 1 Spidsen
for Orkestret eg Frn Elsa Galafres,
Pierettes Fremstillerinde i Wien og
paa tallese Tourneer paa Scenen.
Dohnangi er nu sikkert en over¬
ordentlig flink Pianist, og har han
aldrig fer haft fuldt Hlus til'sine
Koncerter, san faar han det sikkert.
naar han enaf Aftenerne optrieder i
Koncertpalseets lille Sal. Men hans
Musik til „Pierrettes Slorc er ikke
af saa megen Verdi eller spiller pau
anden Maade en saadan Rolle, at det
var nedvendigt at kalde ham hertil
for at give os Begreb om, hvorledes
den rettelig bor lyde. Der er gaaet
Ryaf de Undere, Dohnanyi formase¬
de at skabe ved Hjalp af sin Takt¬
stok. Det gik vist i Aftes Mange,
som det gik Anmelderen, at han
gjennem al den Hejtidelighed og Ar¬
rogance, hvormed Hr. Dohnanyi —
frgtende ubehersket med Armene
og kastende vildt med Hovedet —
serverede sit Vark for et undrende
Publikum, opdagede, at Musiken saa
langt fra blev fornyet for hafn, at
den tveertimod klang betydeligt mere
ordineer, end da den blev budt os
uden Pratentioner af nogen Art.
Nu klang den tragiske Del betenke¬
lig meget af Wagner, og den store
Vals, der blev flot spillet som af et
ferste Rangs Wiener-Kapel paa en
fashionabel Restauration, tvaredes
utilberligt ud og nabenbarede der¬
ved, at den ikke er nier saa godt la¬
vet som adskillige andre af samme
Slags. Og nu Fru Galafres? Ja, baa¬
de hun og Hr. Dohnanyi blev vist
fremkaldte efter Pantomimen. Men
hvem mon det i Grunden var, der
klappede? Og hvorfor mon der blev
klappet? Der var jo dog slet ikke
ingen Anledning til Begeistring ud
over den strligt hos Premicrepubli¬
kum'et hojt udriklede Trang til at
faa en eller anden Fremkaldelse sat i
Scene, den vire sig da saa ufortjent
som muligt. Fru Galafres-kunde 1 mn¬
gen Henseende maale sig med Pru
Ellen Price, der har skabt Rollen
her. Hun har paa Forhaand udtalt
sig meget nedsettende om Balletten.
Og man kunde derfor have ventet,
at hendes Virkemidler var vesens¬
forskeillige fra de Virkemidler, seln
de mest fremragende Danserinder
benytter i udpraget mimiske Op¬
gaver. Men det var ikke Tilfaldet.
Fru Galafrès agerede nok til Tider
noget voldsommere, end vi er vanh
til at se. Men den indre Gled stod
aabenbart ikke i Forhold til de store
Gestus, thii hendes Oineog paa hen¬
des Ansigt afspejlede Lidenskaben
sig ikke. Fru Galafres er sikkert
langst ude over den Ungdom, der
er nedvendig, for at Pierrette kan
blive saa rorende, som hun er tankt
fra Forfatterens Side. Ogaf den
Sjelfuldbed, der prager Frn Ellen
Prices Kunst, ejer hun ikke cm
Gnist. Hrad hun gjer, er meget for¬
nuftigt, men hun river ikke et Oje¬
blik med. I det rent Ydre svarer hum
i alt for ringe Grad til Billedet aß
den rorende, skalvende og fortrivle¬
de Ungdom, som driver Pierrette 1