box 38/4
2. Cuttings
de valgt „Frau Beate und ihr Sohn“
lde kunne
Interview med Radio- den anden „Dektor Gräsler, Badearzt“.
s Arbejde
Denne Iagttagelse gav mig et lille
avde glemt
raadets Formand.
Indtryk af Schnitzlers Popularitet i de
bredere Lag. Et helt andet og voldsomt
kke gaa
VI har forelagt Ingenier
Indtryk fik jeg, da je i „Deutsches
rat
Hansens Angreb for Radioraa¬
Volkstheater“ overvaerede en Opferelse af
en¬
dets Formand, Kammerherre
hans 5 Akts Komedie „Professor Bern¬
e
Lerche, der svarer felgende:
hardi“; efterhaanden som Forestillingen
e
Der er fra Radioraadets Side intet
skred frem, delte Publikum sig bogstave¬
for
forsemt for at bevare den nuverende el¬
ligt talt i to fjendtlige Leire, alt efter
er¬
ler en anden lang Belgelangde ved de
Tilskuernes Stilling til Jedespergsmaa¬
lige
Forhandlinger, der er fert om denne Sag
let i Östrig. Og det var endda en For¬
Paa
i den internationale Radiounion, men
eningsforestilling, som jeg havde til¬
ve og for¬
denne Union har ingen besluttende Myn¬
tusket mig Adgang til, fordi jeg mo¬
internatio¬
dighed med Hensyn til den endelige Bel¬
mentant var Millionsr (i estrigske Kro¬
vil kunne
geleengdefordeling. Denne er forelebig,
ner!).
dyre Fel¬
for saavidt angaar det samlede Antal Bel¬
Paa selve Burgteatret, hvor jeg saá
nsk Radio-
geleengder, der kan stilles til Radiofo¬
Schnitzlers store „dramatiske Historie“,
org blandt
niens Afbenytteise, truffet i Washington.
„Den unge Medardus“, som var genop¬
get bedro¬
Og paa Forhandlingerne der, som fertes
taget paa Repertoiret i Anledning af
maa ikke
imellem Delegerede for de forskellige Re¬
Forfatterens 60 Aars Fedselsdag, fik jeg
paa Hy¬
geringsmyndigheder, harde Radioraadet
erer Sand¬
ingen Indflydelse. Den endelige Forde¬
Tid og i
ling af Bolgelangderne skal ligeledes fore¬
ar kostet
tages af Regeringerne paa en Kongres,
saa bety¬
der skal afholdes i Prag den 3. April i
rkan gaa
Aar.
#a en Vul¬
Da det af Hr. Hansen reiste Spergs¬
maal saaledes altsan er en Generaldirekto¬
der siger:
ratet for Post- og Telegrafvesnet ved¬
maa man
kommende Sag, maa Radioraadet henvise
ber vi sik¬
ham til at rette sin Klage til denne Myn¬
ogsaa det
dighed.
vilde sik¬
rblev an¬
tekniske
ndre Bel¬
il Kalund¬
Sende¬
derne sstrigsk
kundamen
Literatur.
Lytternge
rne ud¬
Magister Niels Th. Thomsen:
Arthur Schnitzler.
ned, til
skriver felgende Tilknytning ti!“
ydning
endelig et pompest Indtryk af officiel Ve¬
det Radioforedrag, han paa
rden.
neration for Östrigs sterste nulevende
Tirsdag skal holde i Radioen:
Digter og blev beriget med uvisnelige
En straalende Sommersendag for seks
are
Minder om den heje, wienske Teaterkul¬
Aar siden kerte jeg med en overfyldt
terne
tur, den fineste Blomst af estrigsk Va¬
Sporvogn ud gennem den uendelig lan¬
ismer-
sen.
ge Mariahilfer Strasse i Wien. Lige
ilitet i
Men samtidig med disse utvetydige
over for mig sad der to smaa „Verkäufer¬
Der
Vidnesbyrd om Schnitzlers stadige Popu¬
innen“, som aabenbart skulde ud at ligge
til at
laritet var der Tegn, som viste, at et
paa Landet — i Schönbrunns Slotspark.
nyt Digterkuld kempede sig frem. Paa
De var nermest tarveligt kladt, men de
300
g
Raimundteatret fandt netop Uropferel¬
havde den naturlige „Wiener-Anmut“
holde
sen Sted af Lyrikeren Franz Werfels Tra¬
man saa hyppigt treffer i alle Befolk¬
Forhold
gedie „Bocksgesang“; og selv ret konser¬
ningslag dernede. Foruden Madpakker¬
Or-
vativt anlagte Blade fastslog Forfatteren
ne havde de ogsaa lidt aandelg Fede for
gen
som en af de steerkeste Begavelser inden
Dagen med. Jeg tenkte mig noget i
kan
for den unge, estrigske Digtergeneration.
Retning af Courts-Mahler, men blev be¬
Idelte
Og nu er den kun 38aarige Werfel alle¬
hageligt overrasket ved at opdage, at de

rede kneesat af Burgteatret.
to „süsse Mädel“ sad med hver sin No¬
Det literere Oplysningsforedrag, jeg
velle af Arthur Schniteler; den ene hav¬
at
00,
ettei
er kraves
UDLANDEIS BEGIVENHEDER
paa usikre
erer nogen
Malmslät. 20,00: Operaen Lakmé af De¬
Lerdag den 5. Januar.
stor Sag
London og Darentry 15.10: Fodboldkam. libes.
ve ganske
ben meilem London og det sejrende Berlin o0 Köntgewusterhausen 20.00: Ope¬
skal holde i Radioen om moderne estrigsk
Literatur, spunder fra Schnitzlen#. Hvem u
Werfel og viser, hvorledes den hendeen¬
de Naturalisme og Modstremningerne
mod denne Retning langsomt glider over
1 Ekspressionisme og andre -ismer. Fore¬
draget, der skildrer en Snes estrigske
Forfattere, har den Opgave, at gere op¬
meerksom paa en Literatur, der har
mange Tilknytningspunkter til dansk
Sind og Temperament, men i det store og
hele er et terra mncognita herhjemme,
hvor det brede Publikum af estrigske For¬
fattere kun kender Arthur Schnitzler.
Viels Th. Thomsen. 4
Hermann Hesse.
Det literere Radioprogram for den
kommende Uge indeholder to Udsendelser
af seerlig Interesse. For det ferste en
Opleesning ved Dr. phil. Egill Rostrup af
Tom Kristensen’ske Poesier, represente¬
rende alle Hovedstadier i Digterens Ud¬
vikling med Undtagelse af det sidste og
Da Vinderne biev
farligste — „Frimands“-Maskepiet —
som han forhaabentlig vil vide at ar¬
bejde sig ud af uden at tage Skade paa
Vi har egentlig
sin literere Personlighed. For det andet
viesnet, der fik en
et Foredrag af Magister Carl Gad om
Tratlhed midt i U
den tyske Digter og Romanforfatter Her¬
mann Hesse.
aarsbrevene — meil
Neest efter den med os gemytsbeslaag¬
Lesninger indbom
tede Nordtysker Thomas Mann har maa¬
Nytaars-Rehus, med
ske ingen moderne tysk Skribent saa store
tager som Hovedh
Betingelser for at blive forstaset og paa¬
over disse Linjer ser
skennet her i Landet som Halv-Schweize¬
Fra Raflio-Driftslede
ren Hesse.
Hans „Peter Camenzind“, der for
de pestaget sig R
laengst er ovorsat til Dansk, er her i Lan¬
hedens Gudinde —
det saa almindeligt beundret, at en Yn¬
dybt ged i Bunken
der af hans Forfatterskab kan blive ne¬
en lille, beskeden
sten skinsyg paa den ligeledes oversatte,
men knap saa sikkert lancerede „Rost¬
hahle“'s Vegne — en Agteskabsroman,
lige fremragende ved sin dybtgasende
andet end krigeris
Menneskildring og sin fint poetiske Stem¬
ikke at besmitte
ningskunst.
at bruge dem til
Hermann Hesse, der er beremt som
uden aandeligt In
Prosaist, er af Naturen Poet. Hans faa
som Verdensborger
Digtsamlinger er ikke en Romanforfat¬
lelse i et Digt (hi
ters Forvildelse ind paa et fremmed Ge¬
fremkom i „Politik
bet, men et rent og oprindeligt lyrisk
hver Linje har sam
Udtryk for hans Personlighed, der er gen¬
Oprigtighed som ba
nemreflekteret og selv i Ironien felsomt
Lyrik. Den ferste
blid. Karakteristisk for Grundtonen 1
de tragiske Begive
hans Sind er dette rent vemodige Ung¬
bar den betegnende
domsdigt — „I Natten“:
ner, ikke den Tone
Formaning til de
Hvor tidt har denne Tanke holdt mig
tionen — „alle hin
vaagen,
Lerere, Kunstnere
at nu en Skude skerer gennem Taagen,
Opgave at arbejde
og staar til Havs og seger mod en Kyst,
skehedens Tjeneste“
hvis blotte Luft var mig en Hjertetrest.
som den Gang ikke
At nu i Egne, ingen Semand kender,
Ere nu, da den ty
det rede Nordlys ubetragtet brander.
modsat Tendens,
At nu en dejlig fremmed Jomfru-Arm
nerende, ikke kan ##
i raadvild Omhed presser Puden varm.
gen bedre Skabne
At nu en Sjel, som fedtes mig til Frande,