VII, Verschiedenes 12, Schnitzlers Tod, Seite 459

skriver den 2 2 0KT.1931 skriver den 2 2 0KT.1931
sensitiv og raffineret Nyder, uden al sensitiv og raffineret Nyder, uden al
Lidenskab en Blanding af en let¬ Lidenskab en Blanding af en let¬
Arthur Schnitzler Arthur Schnitzler
sindig Melankoliker og en skeptisk sindig Melankoliker og en skeptisk
Ræsonnor. Ræsonnor.
dode 1 Gaar. dode 1 Gaar.
Hans Sprog er snart blidt og yndigt Hans Sprog er snart blidt og yndigt
som en Erindring om Mozart, snart som en Erindring om Mozart, snart
Hans Aandsform forældet for Hans Aandsform forældet for
slebent og smidigt som en Operations¬ slebent og smidigt som en Operations¬
kniv. Hans Emne er frem for alt Kvin¬ kniv. Hans Emne er frem for alt Kvin¬
Nutiden. Nutiden.
dens Kærlighed, hvis Konflikter han dens Kærlighed, hvis Konflikter han
vurderede med en erfaren Læges Blik. vurderede med en erfaren Læges Blik.

Han var betydeligst i Miniaturens Han var betydeligst i Miniaturens
Kunst. Hvis noget skal overleve ham, Kunst. Hvis noget skal overleve ham,
bliver det formentlig hens Marionet¬ bliver det formentlig hens Marionet¬
spil fra 1906 eller den lille Legende spil fra 1906 eller den lille Legende
„Die dreifache Warnung“ fra 1911. „Die dreifache Warnung“ fra 1911.
En af de allerbetydeligste En af de allerbetydeligste
Dramatikere. Dramatikere.
Redakter Carl Behrens siger: Redakter Carl Behrens siger:
Schnitzler var en af de aller¬ Schnitzler var en af de aller¬
betydeligste Dramatikere og Forfat- betydeligste Dramatikere og Forfat-
tere inden for moderne tysk Litteraur tere inden for moderne tysk Litteraur
og en af de Skribenter, jeg med For¬ og en af de Skribenter, jeg med For¬
kærlighed har læst og dyrket. Han kærlighed har læst og dyrket. Han
havde det dybtgaaende Kendskab til havde det dybtgaaende Kendskab til
Menneskeheden, som kun de allerster¬ Menneskeheden, som kun de allerster¬
ste Digtere ejer. ste Digtere ejer.
Da Schnitzler var i Danmark, hav¬ Da Schnitzler var i Danmark, hav¬
Arthur Schnitzler. Arthur Schnitzler.
de jeg den Glaede personlig at lare de jeg den Glaede personlig at lare
hans rige Menneskelighed at kende. hans rige Menneskelighed at kende.
Wien, Onsdag. R. B. Wien, Onsdag. R. B.
Den beromte ostrigske dramatiske Den beromte ostrigske dramatiske
Forfatter, Lægen Arthur Schnitzler, Forfatter, Lægen Arthur Schnitzler,
Noter. Noter.
er Kl. 19 i Aften dod af et Slagtil¬ er Kl. 19 i Aften dod af et Slagtil¬
Schnitzler var født 1862 og vilde Schnitzler var født 1862 og vilde
fælde. fælde.
saaledes være fyldt 70 til næste Aar. saaledes være fyldt 70 til næste Aar.
Der var i den Anledning forberedt en Der var i den Anledning forberedt en
Række Festopforelser af hans Ho¬ Række Festopforelser af hans Ho¬
Mindeord. Mindeord.
vedværker paa de storre tyske Sce¬ vedværker paa de storre tyske Sce¬
ner. ner.
Prof. Valdemar Vodel udtaler om Prof. Valdemar Vodel udtaler om
Arthur Schnitzler: Arthur Schnitzler:
Schnitzler holdt meget af Danmark Schnitzler holdt meget af Danmark
Schnitzler var jo en udpræget Schnitzler var jo en udpræget
og har besogt Landet ved flere Lej¬ og har besogt Landet ved flere Lej¬
Wiener- og Jodeforfatter med Jo- ligheder. I 1924 holdt han Foredrag Wiener- og Jodeforfatter med Jo- ligheder. I 1924 holdt han Foredrag
Studentersamfundet. Studentersamfundet.
dens Vid og Folsomhed (Peter Nansen dens Vid og Folsomhed (Peter Nansen
Naar han var her som Privatmand, Naar han var her som Privatmand,
folte sig stærkt draget til ham) og folte sig stærkt draget til ham) og
segte han gerne ud til Nordsjæelland. segte han gerne ud til Nordsjæelland.
med Wienerens skeptiske Livsironi oga hans Skuespil foregaar saaledes med Wienerens skeptiske Livsironi oga hans Skuespil foregaar saaledes
blodagtige Livsnydelse; dertil havde blodagtige Livsnydelse; dertil havde
en Akt i Gilleleje. en Akt i Gilleleje.
han ogsaa Lægens triste, kyniske han ogsaa Lægens triste, kyniske
Kendskab til — og nogen Lakseover- Kendskab til — og nogen Lakseover-
Flere af Schnitzlers Skuespil haf Flere af Schnitzlers Skuespil haf
bærenhed med — Altformenneskelig¬ bærenhed med — Altformenneskelig¬
været opfert paa kobenhavnske Ted- været opfert paa kobenhavnske Ted-
heden. En Blanding af ironisk Kynis- heden. En Blanding af ironisk Kynis-
tre. Carl Mantzius spillede ham paa tre. Carl Mantzius spillede ham paa
sin frie Scene, og Folketeatret, Dag sin frie Scene, og Folketeatret, Dag
me og melankolsk Folsomhed, som me og melankolsk Folsomhed, som
marteatret og Det kongelige Teater marteatret og Det kongelige Teater
navniig med wiensk Elegance gengav navniig med wiensk Elegance gengav
har spillet hans Stykker. Schnitzler har spillet hans Stykker. Schnitzler
den menneskelige Tragikomedie i Spil¬ den menneskelige Tragikomedie i Spil¬
var uhyre tilfreds med Udforelsen og var uhyre tilfreds med Udforelsen og
let mellem ægte og forlorent — særlig let mellem ægte og forlorent — særlig
udtalte især sin Begejstring over udtalte især sin Begejstring over
i Skuespiller- og Litteratkredse. Saa- i Skuespiller- og Litteratkredse. Saa-
August Liebmans fortræffelige Spil. August Liebmans fortræffelige Spil.
ledes i nogle paa Det kongelige Teater ledes i nogle paa Det kongelige Teater
opforte Smaastykker. opforte Smaastykker.
Arthur Schnitzler mistede i Forfjor Arthur Schnitzler mistede i Forfjor
Men for Nutiden foles vist hans sin Datter. Han tog sig dette meget Men for Nutiden foles vist hans sin Datter. Han tog sig dette meget
nær, og Sorgen derover har utvivl nær, og Sorgen derover har utvivl
Aandsform temmelig forældet — Aandsform temmelig forældet —
somt forværret hans Sygdom. somt forværret hans Sygdom.
maa tilfoje, at jeg ikke har fulgt hans maa tilfoje, at jeg ikke har fulgt hans
Forfatterskab de sidste Aar. Forfatterskab de sidste Aar.
Schnitzler var Læge, og foruden, Schnitzler var Læge, og foruden,
at han i sin Psykologi optræder som at han i sin Psykologi optræder som
„Schnitzler var Tysklands „Schnitzler var Tysklands
Læge, har han skildret adskillige Læ¬ Læge, har han skildret adskillige Læ¬
Peter Nansen.“ Peter Nansen.“
ger i sine Værker. Paa Dansk kender ger i sine Værker. Paa Dansk kender
Professor i Tysk Carl Roos udtaler Professor i Tysk Carl Roos udtaler
vi Dr. Grässler, der er oversat af vi Dr. Grässler, der er oversat af
Schnitzler var Tysklands Peter Schnitzler var Tysklands Peter
Carl Behrens. Carl Behrens.
Nansen og tilhorte som denne en svunder Nansen og tilhorte som denne en svunder
Tid. Han var en af disse Poeter fra Tid. Han var en af disse Poeter fra
Schnitzlers Stykker er stadig paa Schnitzlers Stykker er stadig paa
1890’erne, der kom bagefter den grove Teatrenes Programmer, ogsaa udenfor 1890’erne, der kom bagefter den grove Teatrenes Programmer, ogsaa udenfor
og ærlige Naturalisme, og hvem det Tyskland. „Den store Scene“ kommer og ærlige Naturalisme, og hvem det Tyskland. „Den store Scene“ kommer
morede at pille saa mange Fjer af op paa Det kongelige Teater i Decem¬ morede at pille saa mange Fjer af op paa Det kongelige Teater i Decem¬
den borgerlige Paafugl, at den kun ber, og den sidste store Stumfilmsucces den borgerlige Paafugl, at den kun ber, og den sidste store Stumfilmsucces
beholdt sine grimme Fødder tilbage til i København „Froken Else“, en af Eli¬ beholdt sine grimme Fødder tilbage til i København „Froken Else“, en af Eli¬
at skamme sig over. at skamme sig over.
sabeth Bergners Glansroller, var filmet sabeth Bergners Glansroller, var filmet
Han var som Skribent en yderst efter en Bog af Schnitzler. Han var som Skribent en yderst efter en Bog af Schnitzler.