Faksimile

Text

31. Fraeulein Else
Gtete

Freken Else
Arthur Schnitzler: Froken Else. Oversat
af Bodil Bech. (Jespersen & Pio.)
Saa vidt vi ved, tilhorer Freken
Eise Schnitzlers senere Forfatterskab
— han er nu en aldre Mand, for langst
ude over den Alder, hvor Skribenter
vanligt evner at forny sig. Dobbelt
forbavsende er det derfor at se, at han
i sin hoje Alder har kunnet frembringe
et Vark, der er et meget talentfuldt
Udtryk for en af de sidste Moderet¬
Arthur Schnitsler.
ninger i den ny evropeiske Fortelle¬
kunst: Den indre Monolog.
Af alle de Arbejder af denne Art,
wi har haft Lejlighed til at stifte
Bekendtskab med, er Schnitzlers Fre¬
den Else et af de mest overlegent
gjorte. Saa overlegent, at Gladen
under Liesningen fortrinsvis bliver al
intellektuel Art: man gribes ikke neer
saa meget umiddelbart af det, der fore¬
TYSK POESI
gennem Tusinde
Aar
Udgivet af Professor, Dr. phil.
Carl Roos
box 5/5
O
gaar, som man nyder at felge Digteren!
paa hans Opdagelsesreise i et ungt Pi¬
gesind.
Selve Grundlaget for denne psyko¬
logiske Opdagelsesreise er ikke sterlig
solidt. Erligt talt er de tre Hovedbe¬
givenheder alle sardeles omtvistelige:
Moderens Ben til Datteren om at faa
den rige Kunsthandler til at forstrek¬
ke Faderen med de 30,000 Gylden,
hvoraf dennes hele Position er af¬
angig — Kunsthandlerens Forlan¬
gende; til Gengald at faa Lov
til at betragte Else et Kvarter 1
hendes Nogenhed — Elses desperate
endelige Valg: at vise sig negen ikke
blot for ham, men for alle dem, der den
Aften er til Stede i Hall’en. Det sma¬
ger altsammen af Wiener-Sensation,
og naar ikke til at skabe dette
Fundament af spontant menneskelig
Ifteresse, som findes i den store Ro¬
mankunst.
Men har man akcepteret Forudsat¬
ningerne, er der Grund til st aner¬
kende den sjeldne intuitive Sans, hvor¬
med Digteren har eftersporet alle op¬
Jukkende Forestillinger, Felelser, Fan¬
tasier i Elses Indre. Man har virke¬
lig det Indtryk (som naturligvis er en
Illusion), at man felger hendes Tanker
fra Sekund til Sekund, at overhovedet
ikke en Skyggelaf en Forestilling strej¬
fer hendes Bevidsthed, som man ikke
bliver bekendt med.
Det er et forskrekkeligt Virvar,
men det intellektuelle Behag beror paa,
at man erkender en vis Nedvendighed,
en vis Folgestrenghed i denne ustand¬
selig opdukkende Strom af Tanke¬
bobler; dette viser ikke blot en psyko¬
logisk fantasifuld Forfatter, men Trem¬
for alt en skarpsindig mandlig Aand,
der overlegent holder hele det indfil¬
trede Traadenet i sin Haand, og ikke
ader en eneste Traad slippe les, forend
dens rette, dens eneste halve eller hele
Sekund er inde. En mandlig Forfat¬
ter er her dykket dybt ned i et kaotisk
Ungpigegemyt — men han behersker
det, han giver sig ikke blot et Ojeblik
Chr. R.
Lovlesheden i Vold.
ve
ta
911
O1
R
se1
1
e
90
Breslauer Neueste Nachrichten
3 0 Jan. 4096
Migen.
DostoiewskieAbend. Billi Buschhoff, der ##den
etzten Fahren der Ada Gorter dem Breslauer Schauspiel
angehörte, las für die Mitglieder der „Volksbühng¬
Dostojechskis Novelle „Die Sanfte.“ Aber Dostojewzkis
Geschichts von der Erschütterung eines Unzulänglichen,
von der Erkenntnis eines Vernagelten, von der Zerrüt¬
tung eines Mittelmäßigen, des großen ungeheuerlich
großen Schilderers Geschichte wurde von Herrn Buschhoff
nach Wien verpflaut. Er tat, als läse er Schnitzlers
Mernologe, den „Leutnant Guste“ oder „Fräulein Else“.
Dpstojewskis Werk ist aber keine „psychologische“ Skisze
„Fräulein Else“, wenn sie ihre Mernologe rebet, weiß, daß
sis sich beobachtet (in wollte es Schnitzker!). Sie spielt sich
selpst immerzu ein bißchen Komödie vor. Der Mann
der seine Frau in den Tod gehetzt hat, weiß aber an
ihrem Sarge nicht, daß er Monologe redet. Sondern er
redet zwangsläufig, er will irgend etwas ändern, irgend
etwas in sich klären — und denkt einfach laut. Herr
Buschoff zog Register (wie auf der Bühne), bald de
Intriganten, bald den Gramzerwühlten, den Othello, den
Moissi, den (schwachen) Oswald Alving, immer konnte
man Rollen oder Vorbilder erkennen. Herr Buschhoff
spielt Komödie, anstatt zu erzählen. Abgesehen davon sei
anerkannt, daß der Vortragende die Novelle frei
4
Lortrug.