Faksimile

Text

box 3/4
23. Der Neg ins Freie
RRRAR RRSsTARSeSSSSRsstsSAAsRRsarsee
DSERW
I. österr. behördl. konz. Unternehmen für Zeitungs¬
Wien, I., Concordiaplatz 4.
Vertretungen
in Berlin, Basel, Budapest, Chicago, Cleveland, Christlanta,
Geni, Kopenhagen, London, Madrid, Mailand, Minnespolts,
New-Vork, Paris, Rom, San Francisco, Stockholm, St. Peters¬
burg, Toronto.
(Gnslienangebe ehn), Sor.
Pebs
Ausschnitt aus:
72.0.7A,15.
vom:
We65
„Vejen til Frihed“.
Den osterrigste Forfatter Arthur
Schnitzlers beromte Wienerroman
„Vesen til Frihed“ foreligger nu paa
det danste Bogmarked gennem Gyl¬
dendal, der fortjener den storste An¬
erkendelse for sine Bestrabelser for at
gere den danske Leeseverden bekendt
med Udlandets bedste Literatur.
Den her omtalte Bog faar en
ganste saregen Charme derved at dens
Forfatter saa fuldt og helt er et
gegte Barn af Österrigs glade Hoved¬
stad. Og gennem hans Verk fores
da Leeseren ind i saavel Wiens for¬
nemme Verden som de rige jodiste
Handelsfamilier og de kunstnerist¬
litereere Kredse. I denne rige og
mangfoldige Roman frem'ores de mest
forstelligartede Typer af Mand og
Kvinder. Navulig Kvinder. Schnitz¬
ler er en Forsterangs Skildrer af
moderne Kvinder. Og han viser os i
sin Bog en Mangde skonne Krinder
af saare forskelligt Veesen og saare
forskelligartede Tillokkelser: baade de,
der trofast ofrer sig, og de, for hvem
Mendene kun er Objekter for dristig
Leg og forfinet Flirt.
Forst og fremmest lerer mani
Schnitzlers Roman Wien at kende
som i ingen anden Bog. Wien lever
og aander i denne Bog. Man ser
dens Gader og Parker, man er i dens
Huse og Stuer, man lever med i
dens Sondagsliv i de muntre For¬
stads=Restauranter.
Og bedre end
gennem 100 Avisartikler forstaar man
af denne Roman de sociale og politiste
Brydninger i det moderne osterrigste
Samfund — ikke mindst den stadig
ulmende Kamp mod de fremmede,
mod Joderne, der behersker Borsen og
Kunsten og Literaturen.
JDSERTER
1. österr. behördl. konz. Unternehmen für Zeitungs-Ausschnitte
Wien, I., Concordiaplatz 4.
Vertretungen
in Berlin, Basel, Budapest, Chicago, Cleveland, Christiania,
Genf, Kopenhagen, London, Madrid, Mailand, Minneapolis,
New-Vork, Paris, Rom, San Francisco, Stockholm, St. Peters¬
burg. Toronto.
(0
Stan
Ausschnitt aus:
S##0 Mopenkagens
Moderne Verdenslitteratur.
Axthur Schnitzler: Vejen lil Fri¬
lied“. Oversät äf Elise Koppel.
(„Roman og Novelle“ XXVII.) (G. B.
N. F.)
Aller er et Bind udkommet i Samlin¬
gen „Roman og Novelle“ som leses med
ublandet Glade og varigt Udbyite. Arthur
Schnitzier er et ypperligt Narn, der dog
kun er kendt af en begreenset Kreds her¬
hjemme. Det er da fortjenstfuldt at ind¬
fere ham gennem en stor Bog, der er
veerdifuld baade ved sin overlegne og
fine Mennesketegning og ved sin in¬
teressanle Samfundsskildring.
Schnitzlers Bog har til Baggrund det
moderne Wien, og det har aabenbart vie¬
ret dens Forfatter maglpaaliggende at
gere sine fremmede Lesere begribelig.
at Livet her ikke udtemmes ved tradi¬
tionelle Idéassociationer som: Vals-Café.
Piger o. s. v. Tveerlimod viser han Sel¬
skabels, Idéernes og Menneskenes Mang¬
oldighed, som de former sig i en Ver¬
densstad, men faar dog Lejlighed til at
give Lokalkoloriten, det ejendommelige
for denne By, hvilket sker ikke blet ved
en Skildring af Frateren, Cafélivet, Na¬
turen omkring Wien, men nok saa meget
ved at give de sociale Foreteelsers Rig¬
dom og Afveksling. Selskabets Broget¬
bed er fortraffeligt malet, og iseer Bryd¬
ningen mellem Joder og Ikke-Joder,
Zionisme og Antisemitisme, den paa een
Gang nasten fuldsteendige Assimilering
g kleftedybe Adskillelse mellem dem er
skildret med en Mangde illustrerende
Trek. Dette er aabenbart et Hovedtrak
i hejere Wiener-Liv.
Schnitzlers Kunst viser sig fornemmelig
ved den tilsyneladende Lethed, hvormed
han spiller ind et halvhundrede Personer,
hvilket er gjort saa sikkert og fast, at
Leseren feler med og folger hver af dem,
saa shart de en Gang er traadle frem
paa Scenen — saa belydelig er hans Evne
il at individualisere, og saa sikker hans
Mennesketegning. Denne Sikkerhed kom¬
ier naturligvis serlig Hovedpersonerne
tilgode. Helt udmerket er saaledes den
mandlige Hovedfigur: En brav men svag
Karakter, et talentfuldt, inen ikke genialt
Menneske; en Egoist, som behager sig
i sine mange, virkelig felle og eegte Stem¬
ninger, men i Virkeligheden intet stort
Hjerte har; som ikke forslaar at hengive
sig i sin Elskov og ikke fatter Offerets
Betydning og Veerd.
Alt dette doceres dog intetsleds i Bo¬
gen. Gennem deres Handlinger, deres
Tale og deres Reflektioner treder Skik¬
kelserne frem, Forfatleren taler aldrig
selv mic
len vide
1
ct
aa