Faksimile

Text

26.2. Das Bacchusfest
box 32/10
Sagen har 1 alle grenlandsinter¬
esserede Krese vakt overordentlig Op¬
sigt. Det kan maaske tilfejes, at den
ikke har formindsket den Uvilje over
for Ministeriets Grenlandspolitik, som
i Forvejen var til Stede inden for den
grenlandske Sagkundskab.
lil Sogneprast for Agerse Menighed i Ros¬
kilde Stift.
Den ny Prast, hvie Doktordisputats
handlede om delstene, forbereder sig for
Tiden til sin ny Gerning ved daglig at
indfinde sig paa Kommunehospitalet, hvor
han leerer Sygepleje.
Lurehter Alerunder Cunliffe Owen be¬
graves 1 Morgen, Fredag, Kl. 1½ fra
Garnisons Kirke.
I Dag fulder: Baneingenier H. V. G.
Getzsche 69, Godsejer Edvard de Neer¬
gaard 69, Civildommer Johan Tolderlund,
Viborg, 68, Gaardejer Jergen Zuckarias¬
sen, Dybbel, 65, Grosserer, Direkter T. G.
Jungersen 62, Generalmajor P. W. Ibsen
162. Bygningsinspekter, Arkitekt Ajred
Berthelsen 60, Fabriksinspekter Johs. In¬
gersiev 56, Professor ved Polyteknisk
Lereanstalt, Dr. phil. T. Bonnesen 51,
Grosserer N. P. A. Hansen 50, Fuldmagtig
under Magistraten Holger Ost 49, Skibs¬
megler J. Jelstrup Christophereen 49,
Tandlege, Doceut, Prof. E. Budtz-Jergen¬
sen 48 og Fabrikant Aljred Lind 45 Aar.
Tik-Tak.
— Nu kan man altsaa faa danzk Bred
1 Paris.
— Ja, og aleer det an, bliver Rughraf
maaske fransk Bred.
Teatrene.
Dagmarteatret: Bacchusfesten.
Komedie i en Akt af Arthur
Schnitzler. — Man kan, kvad man
vil, Lystspil i 2 Akter efter det
Franske ved Jokan Ludtig Hei¬
berg.
Det var egentlig en besynderligt
sammensat Forestilling, Dagmartea¬
tret i Aftes bed paa, men den behage¬
de ! blikum serdeles. Ferst en lille
#honchalant Wiener-Frivolitet — saa
et fransk Lystspil fra Midten af forri¬
gge Aarhundrede, en Naivetetens Apo¬
teose — kort sagt ungarsk Bef og Fle¬
deskumskager, Gift og Modgift, saa
paradoksalt det lyder, byder det dog
kun en fornejelig Underholdning for
vore herdede moderne Maver.
Bacchusfesten er en agte Artkur
Schnitzler, en overlegen vittig lille
Anekdote om det nybagte Elskerpar,
der meder op paa Jernbanestationen
for at fortelle kendes hjemvendende
Egtemand det, der kaldes alt — og