Faksimile

Text

23
*
Der Schlefender-PierreL
gon 12.801.
SSENVER
1. österr. beh. konz. Unternehmen für Zeitungs¬
Ausschnitte und Bibliographie.
Wien, I., Conoordiaplatz 4.
Vertretungen
in Berlin, Brüssel, Budapest, Chicago, Cleveland, Christlania,
Genf, Kopenhagen, London, Madrid, Mailand, Minneapolls,
New-Vork, Paris, Rom, San Francisco, Stockholm, St. Peters¬
burg, Toronto.
(Quellenangabe oine Gewühr.)
Ausschnitt aus ( Mndedaten
35
Vem
27
Uate d## #
Det kgl. Tneater.
„Pierrettes Sler“. — „Fjernt fra Danmark“.
Som Afdansningsbal for Sommeren havde
Jallettens Pen ionsfond i Aftes sin Aarsfore¬
stilling. Nu maa det veere Alvor med Efier¬
aaret. Privattheatrene taeller i den Henseende
ikke rigtig med, de kan falde paa at begynde i
Hundedagene. Men naar de elektriske Fakler
teendes over Holbergs Hus, samles vi atter paa
de vante Pladser.
Endun Aftes kneb det lidt med Samlin¬
gen. Der var kun halvt Hus, og deraf en Del
der talte ned fremmede Tunger. J Foyeren
var Professor Emil Poulsens desverre ikke
meget karakterfulde Buste stillet op. Ellers var
alt ved det gamle. Rundt i Gangene lugtede
der nyvadsket. Men de to Balletter var uden
alt Praeg af Hovedrengoring.
Virkeligheden trenger „Fjernt fra Dan¬
mark“ til en grundig Oppudsning. Baade
Trope=Dekorationen og Krstumeballets Indfat¬
ning virker sveert falmet. Dansene er munire
nok, som neesten alt, hvad vor udmarkede Bal¬
letmester har at gore ned. Det er en Ballet,
suld af naio og fortryllende Stemning. Men
som den nu er indrammet, kreever den vor vil¬
lige hjemlige Modtagelighed. Udseendingene saa
uforstagende ud. Vi andre klappede af Fru
Legners sydlandske Skonhed, Hr. Becks spaustige
Mandighed og de to nydelige Kadetses. Fru
Lanesgaard=Jensen og Irk. Ditlevsen.
I „Pierrettes Sier“ har Fru Price de
Planes Pierreite vundet i fantasifuldt Liv. El¬
ters sovner Forestillingen unagtelig — Hr. Jo¬
hannes Pouisen ene undtaget — den unge og
smertelige Poesiens Skelven, der skal sitre fol¬
somt gennem de raffinerede, neesten perverse Si¬
tuationer, saadan som Valsens Sodme synger
gennem Musiken. Det vil sige, som Valsen
skulde synge. Thi ogsaa den klinger noget mi¬
kanisk i Orkestrets Gengivelse.
Men det var meget pynteligt. Og i Dag
begynder altsaa den rigtige Seson, hvor vor
udmeerkede Ballet forhaabentlig faar fortrinlige
og ansporende nye Opgaver.
Chr. G.
box 27/5

WEK
M. Unternehmen für Zeitungs¬
hnitte und Bibliographie.
Wien, I., Conoordiaplatzt4.
Vertretungen
in Berlin, Brüssel, Budapest, Chicago, Cleveland, Ch-istiania,
Genf, Kopenhagen, London, Madrid, Mailand, Minnsapolls,
New-Vork, Paris, Rom, San Francisco, Stockholm, St. Peters¬
burg, Toronto.
(Quellenangabe ohne Gewühr.)
Ausschnitt aus: J 7e4se#.—
2
Te
Dn dge.
Det kgl. Teater
„Pierrettes Slor“
og „Fjernt fra Danmark“.
1 Torsdags aabnede Teutret atter sine
Porte til Fordel for Ballettens Pensions¬
fond. „Pierrettes Sler“ og „Fjernt fra
Danmark“ havde samlet godt, omend ikke
fuldt Hus, og den moderne Pantomime
og den gamle, men dog evigunge Ballet
kappedes om Publikums Hyldest.
Den egentlige Sieson begyndte dog
„erst i Aftes med det nyindstuderede
Drachmanns be¬
„Der var engang —
kendte -ventyrkomedie, der allerede har
over 200 Opferelser bag sig, er jo mere
en Rukke smukke Illustrationer til Dig¬
tets Poesi end et egentligt Skuespil. Men
da Poesien deri — skont meppe san ledig
som i mange andre Digte fra samme
Haand — baade er rig og varm, har den
altid haft en stor Stjerne hos Publikum.
Hertil har selvfelgelig Lange-Mül¬
1ers Musik, der er noget af det bedste, F
denne Komponist har ydet, viesentlig bi¬
draget. Den smukke Serenade og Mid¬
sommersangen har sierlig medvirket til,
at „Der var engang
har fanet Ka¬
rakter af et nationalt folkeligt Skuespil,
som paa festlig Vis forener alle de 3
Kunstarter, vor ferste Scene dyrker, i sig.
Den ny Indstudering havde navnlig In¬
teresse ved Nybesattelsen af Prinsen og
Prinsessens Roller. Hr. Johannes
Poulsen havde en svier Arv at lefte
efter sin Fader, men han leste Opgaven
nned megen Hieder. Ungdom, Spienstig¬
hed, Kraft og forst og fremmest hans
store Dannelse kom ham paa bedste Man¬
de til Hjelp til at skabe et naturtro Bil¬
lede af den vandrende Prins, hans Man¬
dighed var maaske paa enkelte Steder
lidt sterre end en Fantasiprins som den
Drachmannske kunde taale, men navnlig)
ide sidste Akter rev han Publikum med,
og han lennedes med stierkt og fortjent
Bifald. Frk. Ingeborg Larsen
saa godt ud som Prinsessen, og havdle
sikkert arbejdet meget med Rollen. Men
hendes Organ var altfor kebenharnsk og
Lespende, tilat hun rigtig kunde illudere,
saa at hendes Fremstilling paa ingen Maa¬
de kunde nan op 1 Nerheden af hendes
beremte Forgiengerindes. Hr. Jorn¬
Nielsen sang Serenaden nalmindelig
nydeligt, og IIr. Heeberg bordeen
sink Sukees mied Midsommervisen.
Dagmarteatret.
„Syysoverdag“
Det gamle Festspil, hvormed Dagmar¬
#teatrets unge Direktion havde valgt at
indlede den uy ra, harde ikke for¬
mnauet at fride Teatret, og skont Iscene¬
Stestteisen vidnede om megen Sans for den