Faksimile

Text

een
6
Dr
ingen Landet“ vil blive stanende i vor Lite¬
af og til blinkede med kolig Ironi, af og
til smilede med godmodig Elskverdg¬
gen Tid ratur som et Mindesmarke og en
hed, men oftest, efter saadanne hastige
g, for- Markepal. Han herte virkelig med
Glimt, enten hvilede i alvorlig Selvbe¬
n blot# til „Gennembrudets Mand“
tragtning eller en Smule nervest, med
en Bog
Henrik Pontoppidan.
ege sit:
nesten legevidenskabelig Interesserthed,
e Luft.
ransagede de Tilstedevarende.
Livet,
Arthur Schnitzler er Dr. ikke Hot
for det
efter den almindelige Heflighedsskik i
Artnur Schhitzier.
Tyskland, hvor Doktor-Titlen tildeles
„Elskovsleg“s Forfatter.
#re Aar
enhver Studerende eller Literat. Hmn

For en
tog medicinsk Eksamen, inden han be¬
Han er vel sagtens i Ojeblikket det
Bladet
gyndte sin Digtervirksomhed, har us
unge Ostrigs, i snavrere Forstand det
if den
practicandi og skriver den Dag i Dag
unge Wiens forste Mand. De Gamles
Recepter for gode Venner og Bekendte.
mands¬
Forargelie, de Unges tilbedte Digter,
ennerne
Der er over ham, mest i hans Blik,
fordi han paa ganske moderne Maade
1—
stadig noget af Lzegen. Man foler,
0g
er Karlighedens Digter.
naar man taler med ham, at han lige¬
ist som
Han har laert af baade Franskmand
som stiller Ens Diagnose.
emt og
og Skandinaver, han er ferst og frem¬
Af de tre Venner, i alt Fald nan
eid som
mest fuldblods Wiener. Letsindig og
vundet
der var Fremmede til Stede, var han
sentimental, elegant Verdensmand og en
tilsidst
den mindst meddelsomme. Han, der,
oprorsk Spotter.
rleegger
naar han skriver, er baade saa vittig og
Tyskerne i Almindelighed er tunge i
el andre
felsom, havde hverken Beer-Hofmanns
det. De var store, da de svang de
havde
lette, smilende og indsmigrende Spog
klassiske Jamber. Dem tumiede de
aldrig
eller Goldmanns letvakte Begejstring og
husvante med i deres hojstemte Sprog,
fattig,
nesten rerende Hjaertelighed — hans
der, uden Nervesitet og Selvironi,
forfatter
Bidrag til Underholdningen indskreen¬
svulstede sig op i den pompese Tragik.
and som
kede sig veesenligst til en klog og klar
De har, skont de har haft en Heine,
Sporgen.
varet sene i Vendingen med at laere
Han ligesom stadig indsamlede Ind¬
t, at han
det nye poetiske Sprog, som udtrykker
tryk, han ligesom stadig rugede over sit
Festdag,
sig simpelt og jeevnt, og hvis Charme er
eget. Dog ingenlunde paa den selvisk-ste¬
70 Aars
det anelsesfulde, det kun halvt sagte,
dende Maade, der ofte kendetegner
re bleven
Understrommen.
selvforgudende, slet opdragne Poeter og
faaet at
For en Wiener som Arthur Schnitzler
Kunstnere. Schnitzler er den inkarnerede
men at
har Tilegnelsen veeret forholdsvis let.
Velopdragenhed, beskeden i sin Seiv¬
idet sad
Wien er, som Paris og Kjobenhavn, en
bevidsthed, hensynsfuld, behagelig i sia
mindedes
gammel Kulturstad. En Leveby med et
naturlige Selvoptagethed. En fuldendt
troskyldigt Hjertelag, uden fromladen
Gentleman.
Blicher
Opstyltethed og uden moralsk Hejtide¬
Saa fine elskveerdige Mennesker treeffer
Jundredet
lighed.
man sjeelden som Arthur Schnitzler og
inger af
hans to Venner. Saa selskabelig sikte,
:neeppe
Bys aandsfri Livsglede og fornemme
at man straks felte sig hyggelig og vel¬
isselig en
Skepsis, Elskovslegens moderne Digter
tilpas sammen med dem; saa fulde al
ndtager i
Tyskland.
ung Idealisme, at en aandsbeslagtet
lignende
Dansk efter faa Ojeblikkes Samveer felte.
Christian
— For at laere det Land at
sig som Kamerat og Ven af dem.
er Kunst,
De tilbragte nogle Uger paa Skoda
kende, hvis Digtning havde evet saa
r i disse
borg og i Kjobenhavn. Vandt de Sym¬.
tor Indflydelse paa ham, kom han i
te Veerker
sidste Sommer til Kjobenhavn og tog
pati hos de Danske, der gjorde deres.
er Schan¬
Ophold paa Skodsborg Badehotel sam¬
Bekendtskab, grebes de til Gengaeld aft
ondens og
men med et Par Venner, Forfatteren
de varmeste Folelser for Danmark. De.
ieke Skil¬
Dr. Beer-Holmann og Journalisten Dr.
syntes, de aldrig havde set noget¬
ladan som
Paul Goldmann, -Frankfurter Zeitunges
skennere end de lyse Sommeraftener ved.
lig meget
udmerkede Pariserkorrsspondent.
Sundet, de syntes, at Kjebenhavn var.
Disse tie, der medtes i feelles Be¬
den venligste og munireste By, saa be¬
dorph og
gejstring for Frihedskampen paa alle
slaglet med deres karre Wien, at de,
le ganske
Aandens Omraader, og som narede en
ulortevet fandt sig hjemligt tilmode ber.
s Gennem¬
blind, neesten skoledrengeagtig Hengiven¬
De syntes — unge og letseengelige som
31, havde
de alie var — at ingen Kvinder ver
hed for hverandre, var typiske, hojst for¬
der den
skellige, hverandre supplerende Reprae¬
mere indtagende, venligere og sodere
erer ner
end de unge Piger, der med deres lyse,
d sine trel sentanter lor det unge Tyskland -
rettere sagt, det unge Sydtyskland; thi
frejdige Smil forskenner og opliver Öster¬
ra Landet,
gades Promenade.
overfor Berlin og Preisen narede de
turalismen.
Arthur Schnitzler sagde en Dag —
Naturalis- Alle en bitter Uvilje, en aandsaristokra¬
og maaske havde han diagnosticeret rig¬
tisk Foragt: for dem var Wien stadig
ger sit Ind¬
den tyske Kulturs sande og eneste
tig —: -Den Eistousleg, her leges, ligner
af en naiv,
Hovedstad. De fandt Berlin militaristisk
utvivisomt 1 meget den, jeg har skildret
Ttil Bonden
paa wienske lagttagelser. Den ender
dumstolt, geschäfts-larmende og parvenu¬
d en Skole¬
agtig anmassende.
sikkert sjeeldnere med saa brutal Alvor,
, vejlede og
Beer-Hofmann, en Sen af det vel-□saa uleegelig Fortv.vlelse.
iske isoleret
Manpalskeste