Faksimile

Text

ee eceeeneceneee

stadig noget af Laegen. Man foler,
er Karlighedens Digter.
ist som
naar man taler med ham, at han lige¬
Han har laert af baade Franskmand
emt og
som stiller Ens Diagnose.
og Skandinaver, han er ferst og frem¬
id som
Af de tre Venner, i alt Fald naat
mest fuldblods Wiener. Letsindig og
vundet
der var Fremmede til Stede, var han
sentimental, elegant Verdensmand og en
tilsidst
den mindst meddelsomme. Han, der,
oprorsk Spotter.
rlagger
naar han skriver, er baade saa vittig og
Tyskerne i Almindelighed er tunge i
el andre
felsom, havde hverken Beer-Hofmanns
det. De var store, da de svang de
havde
lette, smilende og indsmigrende Spog
klassiske Jamber. Dem tumiede de
aldrig
eller Goldmanns letvakte Begejstring og
husvante med i deres hejstemte Sprog,
fattig,
nesten rerende Hjeertelighed — hans
der, uden Nervesitet og Selvironi,
forfatter
Bidrag til Underholdningen indskraen¬
svulstede sig op i den pompese Tragik.
and som
kede sig veesenligst til en klog og klar
De har, skont de har haft en Heine,
Spergen.
varet sene i Vendingen med at leere
Han ligesom stadig indsamlede Ind¬
t, at han
det nye poetiske Sprog, som udtrykker
tryk, han ligesom stadig rugede over sit
Festdag,
sig simpelt og jzevnt, og hvis Charme er
70 Aars
eget. Dog ingenlunde paa den selvisk-ste¬
det anelsesfulde, det kun halvt sagte,
dende Maade, der ofte kendetegner
re bleven
Understremmen.
faaet at
selvforgudende, slet opdragne Poeter og
For en Wiener som Arthur Schnitzler
men at
Kunstnere. Schnitzler er den inkarnerede
har Tilegnelsen veeret forholdsvis let.
Velopdragenhed, beskeden i sin Seiv¬
det sad
Wien er, som Paris og Kjobenhavn, en
mindedes
bevidsthed, hensynsfuld, behagelig i sin
gammel Kulturstad. En Leveby med et
naturlige Selvoptagethed. En fuldendt
troskyldigt Hjeertelag, uden fromladen
Gentleman.
Blicher
Opstyltethed og uden moralsk Hejtide¬
Saa fine elskveerdige Mennesker treeffer
Jundredet
lighed.
man sjelden som Arthur Schnitzler og
inger af
Arthur Schnitzler blev, i Kraft af sin
hans to Venner. Saa selskabelig sikte,
rneeppe
Bys aandsiri Livsglede og fornemme
at man straks felte sig hyggelig og vel¬
isselig en
Skepsis, Elskovslegens moderne Digter i
tilpas sammen med dem; saa fulde af
ndtager i
Tyskland.
ung Idealisme, at en aandsbeslagtet.
lignende
Dansk efter faa Ojeblikkes Samveer sehe.
Christian
— For at leere det Land at
sig som Kamerat og Ven af dem.
er Kunst,
De tilbragte nogle Uger paa Skods
kende, hvis Digtning havde evet saa
ri disse
tor Indflydelse paa ham, kom han i
borg og i Kjebenhavn. Vandt de Sym-.
te Veerker
sidste Sommer til Kjebenhavn og tog
pati hos de Danske, der gjorde deres.
er Schan¬
Ophold paa Skodsborg Badehotel sam¬
Bekendtskab, grebes de til Gengald alt
ondens og
men med et Par Venner, Forfatteren
de varmeste Felelser for Danmark. De.
lieke Skil¬
Dr. Beer-Hofmann og Journalisten Dr.
syntes, de aldrig havde set noget.
ladan som
skennere end de lyse Sommerastener vedh
Tig meget Paul Goldmann, -Frankfurter Zeitunges
udmerkede Pariserkorrespondent.
Sundet, de syntes, at Kjebenhavn var.
Disse tie, der medtes i falles Be¬
den venligste og muntreste By, saa be¬
Jorph og
gejstring for Frihedskampen paa alle
sleegtet med deres Fire Wien, at de.
le ganske
Aandens Omraader, og som necrede en
ufortevet fandt sig hjemligt tilmode her.
s Gennem¬
blind, nesten skoledrengeagtig Hengiven¬
De syntes — unge og letszengelige som
31, harde
hed for hverandre, var typiske, hojst for¬
de alle var — at ingen Kvinder ver
der den
skellige, hverandre supplerende Reprae¬
mere indtagende, venligere og sodere
erer neer
sentanter for det unge Tyskland -
end de unge Piger, der med deres dyse,
d sine tre
rettere sagt, det unge Sydtyskland; thi frejdige Smil forskenner og opliver Öster¬
ra Landet,
overfor Berlin og Preisen nerede de
gades Promenade.
turalismen.
Alle en bitter Uvilje, en aandsaristokra¬
Arthur Schnitzler sagde en Dag —
Naturalis¬
tisk Foragt: for dem var Wien stadig
og maaske havde han diagnosticeret rig¬
ger sit Ind¬
den tyske Kulturs sande og eneste
tig —: -Den Elstousleg, her leges, ligner
af en naiv,
Hovedstad. De fandt Berlin militaristisk
utvivisomt 1 meget den, jeg har skildret
Itil Bonden
dumstolt, geschälts-larmende og parvenu¬
paa wienske lagttagelser. Den ender
d en Skole¬
agtig anmassende.
sikkert sjeeldnere med saa brutal Alvor,
, vejlede og
Beer-Hofmann, en Sen af det vel¬
saa uleegelig Fortv.vlelse.“
iske isoleret
havende wienske Bourgeoisie, var den
I Asten vil det kjebenhavnske. Pu¬
r, hvis ve¬
glade artistiske Bonvivant. En krasen
t fremstille
blikum kunne demme.
Kunstkender, en lidt lad Natur, smuk
1det virkelig
— Wn
og vindende, med Monocle og smag¬
eren virkelig
100
tende Poliskhed, en beieven Verdens¬
bevidst Be¬
mand, en klaedeligt forkeelet Kurmager.
ingen Skon¬
Goldmann — en sentimental Fana¬
Sandhodens.
tiker. Lille, uansélig, men med et
rert
ge ved den] barnligt, godt og kent Ansigt, hvor
ür Landsby-Iskinnede et Par stille, breendende, merke,
GA07.
25