Faksimile

Text

2. Cuttings box 37/1
Slliugo
19, Kjehenhavz—
ins 2121
DAVID HETE THE.
HE1Z THE.
al veere
kellingers Tale og labyrintiske Tanke-Itungt alvorlige, uendelig hjeertensbrave
ag, ar¬
gang er dem afluret, og ved det Mod
Ojne. En journalistisk Slider, der üke
a og til
og den Naturtroskab, hvormed Frem¬
treettedes, fordi Journalistik for ham var
stillingen er gennemfert.
den aldrig hvilende Kamp for Sandhed
ten Hr.; „Desvierre fik jo Seminaristen og
og Ret. En Svarmer, et af de bramfrit
dningen! Moralisten altfor tidligt Overtaget
uforsonlige Mennesker, der uformodet
#rover-Tover Digteren og Naturdyrkeren i
olrer sie for deres Overbevisning. Fra
hans Pen var det, at der kort ester hans
Anton Nielsen, der — selv Skoleleerer
& Kvin¬
Beseg i Danmark udgik de lidenskabe¬
— var Sen af en Degn og gift med
ine Lej¬
ligt overbevisende Forsvarsartikler i
Prestens Datter. Allerede i hans
lang og
Hanksurar Zeitung om den for Lands¬
denne
allerforste, ellers saa nye og friske
forrederi demte Kaptein Dreyus, brüke
abilaum
Beger plettedes altfor mange Sider
skaffede ham en Duel paa Halsen ned
af en ukleedelig Fromhed, som tiltog
en, som
med Aarene. Hos ham som hos den
en af Paris“ antisemitiske Journalister.
catersal,
Duellen blev telegraferet Verden orer.
svrige lange Rekke af Skoleleerer¬
Beheen¬
Goldmann selv omtalte den ikke med et
forfattere, som han ved sin Optreden
nan de
Ord i noget af de Breve, han de samme
trykkede Pennen i Haand, og hvortil
1 Boller
Dage sendte herverende bekymrede
i den senere Tid et Par Preester har
traktere
Venner.
sluttet sig, reber den medfedte Degne¬
Naar man saa' Schnitzler sammen
natur sig uafbrudt i den Iver, hvor¬
nesten
med disse hans to Trofaste, var man
med de ved enhver tenkelig Lejlig¬
ikke leenge om at opdage, at Zan, deses
hed lader Kirkeklokkerne kime og
Kamerat, var den beundrede Ferer.
begravetIufravigeligt ender enhver bejtidelig
Ikke at han anmassede sig nogen Sar¬
Kapel Begivenbed med et Fadervor og et
stilling. Men der vistes ham en uril¬
Amen.
kaarlig Respekt, han var mellem den
Naar det da siges, at heller ikke
for Tidsfordriv skrivende Artist-Lere¬
Anton Nielsen fuldbragte, hrad han i
ie fin¬
mand og den uegennyttigt fangticke
sin Ungdom Sjutes ät feijatte, men
Kapellet
Journalist den rastlost higende, den er¬
at den snigende Sot, som tidligt eller
geerrigt skabende Digter. Han var den,
silde undergraver os alle i dette kare,
paa hvem de andre troede. Hau fr
lille Samfund af Preeste- og Degne¬
deres Stolthed og Haab.
senner, ogsaa stakkede hans Aands
En lille teetbygget 35-aarig Mand
Kraft, fer den ret fik sig udfoldet,
en.
med et skarptskaaret fint, af et brent
efterlader han sig dog i det mindete
tilspidset Fuldskaeg indrammet Ansigt.
ét Veerk, der vil sikre hans Navn
I dette Ansigt et Par kloge Ojne, der
Stevets mod tidlig Forglemmelse. „Fra
af og til blinkede med kelig Ironi, al og
ingen Landet“ vil blive staaende i vor Lite¬
gen Tid
til smilede med godmodig Elskveerdig¬
ratur som et Mindesmarke og en
hed, men oftest, efter saadanne hastige
g, for- Merkepal. Han herte virkelig med
n blot
Glimt, enten hvilede i alvorlig Selvbe¬
til „Gennembrudets Maend“.
tragtning eller en Smule nervest, med
en Bog
Henrik Pontoppidan.
ege sit
neesten leegevidenskabelig Interessertbed,

e Luft.
ransagede de Tilstedeveerende.
Livet,
Arthur Schnitzler er Dr. ikke Hot
for det
ester den almindelige Hoflighedsskik i
Arthur Schnitzler.
Tyskland, hvor Doktor-Titlen tildeles
„Elskovsleg“s Forfatter.
ere Aar
enhver Studerende eller Literat. Han

tog medicinsk Eksamen, inden han be¬
For en
Han er vel sagtens i Ojeblikket det
Bladet
gyndte sin Digtervirksomhed, har jus
unge Ostrigs, i snarvrere Forstand det
if den
practicanci og skriver den Dag i Dag
unge Wiens forste Mand. De Gamles
mands¬
Recepter for gode Venner og Bekendte.
Forargelie, de Unges tilbedte Digter,
ennerne
Der er over ham, mest i hans Blik,
fordi han paa ganske moderne Maade
1 — 0g
stadig noget af Lzegen. Man feler,
er Karlighedens Digter.
naar man taler med ham, at han lige¬
ist som
Han har laert af baade Franskmand
som stiller Ens Diagnose.
emt og
og Skandinaver, han er ferst og frem¬
Af de tre Venner, i alt Fald nan
eid som
mest fuldblods Wiener. Letsindig og
der var Fremmede til Stede, var han
vundet
sentimental, elegant Verdensmand og en
tilsidst
den mindst meddelsomme. Han, der,
oprersk Spotter.
rlagger
naar han skriver, er baade saa vittig og
Tyskerne i Almindelighed er tunge i
el andre
felsom, havde hverken Beer-Hofmanns
det. De var store, da de svang de
havde
lette, smilende og indsmigrende Speg
klassiske Jamber. Dem sumiede de
eller Goldmanns letvakte Begejstring og
aldrig
husvante med i deres heistemte Sprog,
fattig.