der med Skuespillerinder, Grev¬
inder og Skeger, og det er jo slet
ikkei ham, hun har elsket, det er
de Skikkelser, han fremstillede,
det er Hamlet og Cyrano og den
kongelige Rikard og mange andre,
Helte og Forbrydere, Sejrende og
Dedsindviede, Udralgte og For¬
stedte.
En ummttelig Demon, hvis
Rolle hen spillede, som han maaf¬
te spille, fordi han ikke var 1 Stand
til at leve uden Maske, fordi han
evigt havde levet i Frygt for at se
sit sande Ansigt spejlet i hendes
Bine! Saaledes havde hun bestan¬
dig bedraget ham og han hende.
— Hun ver fra ferste Ferd for¬
raadt, voldfert af sine sygelige
Drifter til vildt og bundlest Fan¬
tasteri!
Og nu herer hun oven i Kebet
sin unge Elsker, siddende paa en
Bank udenfor Huset, udlevere
hende til en Ven af sig, en Skue¬
spilier, som netop er kommen paa
Beseg, og som har underholdt dem
ved Bordet med en Parodi paa
hendes afdede Mand! Aldrig mere
vil hun efter denne Skandsel kun¬
ne se noget Menneske ind i Bjne¬
ne. For hende er der nu kun ét
tilbage, at tage a Sted med sin
Sen, saaledes at han ikke marker
det, og saa de.
Hun gaar ind til ham og finder
ham lige saa ulykkelig, som hun
selv er. Ogsaa hon er bleven dybt!
skuffet i sin Elskov til Baronessen.
Han foler sig nedverdiget, besud¬
let. Han har veret i Selskab hos
sin Elskerinde, de har drukket
ham fuld, og de har fortalt ham
om hans Moders Elskovsforhold.
Fru Beate tager ud med ham i en
Baad paa Seen, hun drager ham
ind til sig, og hun lader Baaden
kantre
Man vil maaske finde denne
Slutning paa Historien paasat
fordi der nu en Gang skal vere en
Slutning. Den er dog ingenlunde
urimelig. Men sit Vard har Bo¬
gen ved den erotiske Glod, der
gennemaander den. Elskov er for
Arthur Schnitzler den Magt, der
sterkere end noget andet bestem.
mer Menneskers Skahne. Han er
Spely Os gsnerson
□68
PZl 7# i sued 1.
28. Frau Beate und ihr
Sohn
box 4/5
+ 4 a1 ie Aese ene et eereae vietererenetettereen teeneen¬
G-e
Ausschnitt aus:
K
vom:
1012.
K
Bogeres Bläde
O
(Quellenangabe ohne Gewähr.)
Hvis Forlaggerne ligesom Apotekerne skulde satte Gift¬
etiketter paa de Stoffer, der var forlige for Sundheden,
vilde en saadan Betegnelse have passet for Arthur
+00 Sel
m:
Schnitzlers „Fru Beate oghendes Son“ (Erslev
1
og Hasselbalch).
wrihir Schilter. —
Og hvis man vil haoe Sort paa Hvidt for, at selv det
storste Talent ikke kan bode paa Indholdets Immoralitet,
Fru Beäte og hendes Son.
er Schnitzlers lige saa glimrende skrevne som klumme og
klistrede Tidsbillede et overbevisende Eksempel herpaa.
Det er en lei leest og let skrevet Bog
Der staar Ligstank ud fra den, — og da Liggift er en
af en af Verdeusliteraturens mest leeste
farlig Ting, bor man holde denne Oversettelse borte fra#
Penne. Bogen viser Overklassens tomme
Hiem og Leseselskaber.
og letfardige Flirt, hule og tomme Til
verelse i sin hesligste Form. Fru Be¬
ate er Enke efter en meget feteret Skue¬
spiller, med hvem hun har en Sen paa
17 Aar. De lever en Sommer ved et
Badested, og hei stifter Sonnen Bekendt¬
skab med en halvgammel, men fyrig
Skuefpillerinde, der faar ham i sit Garn.
Moderen gor alt muligt for at redde
Sonnen og opsoger endog vedkommende
Hetarre og forsoger at tale til hendes
bedste Folelse. Denne Samtale er glim¬
rende skrevet og rober Forfatterens emi¬
nente Kendskab til den fine Verdens Tan¬
kegang. Paa en neesten ubarmhjertig
Maade forteeller Forfatteren i et af de
folgende Kapitler, hvorledes Fru Beate
selv falder i Armene paa Sonnens Kam¬
merat Fritz og bliver dennes Elskerinde.
Samtidig med, at Sennen gaar til Skue¬
spillerinden, gaar Sonnens Ven til haus
Moder og de har det begge meget gemyt¬
lig — indtil Fru Beate tilfeeldig kom¬
mer til at overveere en Samtale mellem
hendes Elsker, den unge Fritz, og dennes
jevnaldrende unge Ven, overfor hvem
han praler af sine Erobringer. Inden
lenge har hendes Son faaet. Sammen¬
haengen at vide, og de beggge slaar Oj¬
nene ned og befinder sig i den heslige
Verden og bliver enige om at drukne sig
i Soen en mork Augustnat.
Bogen er oversat af Otto, Ring og
glimrer egentlig mere ved sin fine Stil
end ved sit Emne. ## W
J Kraft af begge, disse Egeuskaber vil
den sikkert finde mange Lesere.
NB.
inder og Skeger, og det er jo slet
ikkei ham, hun har elsket, det er
de Skikkelser, han fremstillede,
det er Hamlet og Cyrano og den
kongelige Rikard og mange andre,
Helte og Forbrydere, Sejrende og
Dedsindviede, Udralgte og For¬
stedte.
En ummttelig Demon, hvis
Rolle hen spillede, som han maaf¬
te spille, fordi han ikke var 1 Stand
til at leve uden Maske, fordi han
evigt havde levet i Frygt for at se
sit sande Ansigt spejlet i hendes
Bine! Saaledes havde hun bestan¬
dig bedraget ham og han hende.
— Hun ver fra ferste Ferd for¬
raadt, voldfert af sine sygelige
Drifter til vildt og bundlest Fan¬
tasteri!
Og nu herer hun oven i Kebet
sin unge Elsker, siddende paa en
Bank udenfor Huset, udlevere
hende til en Ven af sig, en Skue¬
spilier, som netop er kommen paa
Beseg, og som har underholdt dem
ved Bordet med en Parodi paa
hendes afdede Mand! Aldrig mere
vil hun efter denne Skandsel kun¬
ne se noget Menneske ind i Bjne¬
ne. For hende er der nu kun ét
tilbage, at tage a Sted med sin
Sen, saaledes at han ikke marker
det, og saa de.
Hun gaar ind til ham og finder
ham lige saa ulykkelig, som hun
selv er. Ogsaa hon er bleven dybt!
skuffet i sin Elskov til Baronessen.
Han foler sig nedverdiget, besud¬
let. Han har veret i Selskab hos
sin Elskerinde, de har drukket
ham fuld, og de har fortalt ham
om hans Moders Elskovsforhold.
Fru Beate tager ud med ham i en
Baad paa Seen, hun drager ham
ind til sig, og hun lader Baaden
kantre
Man vil maaske finde denne
Slutning paa Historien paasat
fordi der nu en Gang skal vere en
Slutning. Den er dog ingenlunde
urimelig. Men sit Vard har Bo¬
gen ved den erotiske Glod, der
gennemaander den. Elskov er for
Arthur Schnitzler den Magt, der
sterkere end noget andet bestem.
mer Menneskers Skahne. Han er
Spely Os gsnerson
□68
PZl 7# i sued 1.
28. Frau Beate und ihr
Sohn
box 4/5
+ 4 a1 ie Aese ene et eereae vietererenetettereen teeneen¬
G-e
Ausschnitt aus:
K
vom:
1012.
K
Bogeres Bläde
O
(Quellenangabe ohne Gewähr.)
Hvis Forlaggerne ligesom Apotekerne skulde satte Gift¬
etiketter paa de Stoffer, der var forlige for Sundheden,
vilde en saadan Betegnelse have passet for Arthur
+00 Sel
m:
Schnitzlers „Fru Beate oghendes Son“ (Erslev
1
og Hasselbalch).
wrihir Schilter. —
Og hvis man vil haoe Sort paa Hvidt for, at selv det
storste Talent ikke kan bode paa Indholdets Immoralitet,
Fru Beäte og hendes Son.
er Schnitzlers lige saa glimrende skrevne som klumme og
klistrede Tidsbillede et overbevisende Eksempel herpaa.
Det er en lei leest og let skrevet Bog
Der staar Ligstank ud fra den, — og da Liggift er en
af en af Verdeusliteraturens mest leeste
farlig Ting, bor man holde denne Oversettelse borte fra#
Penne. Bogen viser Overklassens tomme
Hiem og Leseselskaber.
og letfardige Flirt, hule og tomme Til
verelse i sin hesligste Form. Fru Be¬
ate er Enke efter en meget feteret Skue¬
spiller, med hvem hun har en Sen paa
17 Aar. De lever en Sommer ved et
Badested, og hei stifter Sonnen Bekendt¬
skab med en halvgammel, men fyrig
Skuefpillerinde, der faar ham i sit Garn.
Moderen gor alt muligt for at redde
Sonnen og opsoger endog vedkommende
Hetarre og forsoger at tale til hendes
bedste Folelse. Denne Samtale er glim¬
rende skrevet og rober Forfatterens emi¬
nente Kendskab til den fine Verdens Tan¬
kegang. Paa en neesten ubarmhjertig
Maade forteeller Forfatteren i et af de
folgende Kapitler, hvorledes Fru Beate
selv falder i Armene paa Sonnens Kam¬
merat Fritz og bliver dennes Elskerinde.
Samtidig med, at Sennen gaar til Skue¬
spillerinden, gaar Sonnens Ven til haus
Moder og de har det begge meget gemyt¬
lig — indtil Fru Beate tilfeeldig kom¬
mer til at overveere en Samtale mellem
hendes Elsker, den unge Fritz, og dennes
jevnaldrende unge Ven, overfor hvem
han praler af sine Erobringer. Inden
lenge har hendes Son faaet. Sammen¬
haengen at vide, og de beggge slaar Oj¬
nene ned og befinder sig i den heslige
Verden og bliver enige om at drukne sig
i Soen en mork Augustnat.
Bogen er oversat af Otto, Ring og
glimrer egentlig mere ved sin fine Stil
end ved sit Emne. ## W
J Kraft af begge, disse Egeuskaber vil
den sikkert finde mange Lesere.
NB.