I, Erzählende Schriften 28, Frau Beate und ihr Sohn. Novelle, Seite 86

ohn
rau Beate
und ihr
28. u 1 box 4/5

Dn Ccu
Gmbande
72
B
Hone
Boger.
Arthur Schnitzlers nye Ro¬
man, „Fru Beate og hendes Son“,
er udkommen paa Erslev & Has¬
sewvalchs Forlag i dansk Oversot
telse af Otto Rung.
Arthur Schnitzler har her taget
op til Behandling det samme sjeele¬
lige Fenomen som Karin Michae¬
lis, da hun i sin Tid skrev „den far¬
lige Alder“ men hvad der hos
Karin Michselis er Letferdighed,
bliver hos Schnitzler til dyb og
og manende Alvor.
Forfatteren
viser os den Kvinde — Fru Beate
som hun lever sit Liv — ensom
for og med sin attengarige Sen
og i Mindet om en stor og lykkelig
Karlighed. Han lader os väre
Pidne til hendes Kamp for dei
Son, for at bevare ham ren og
uskyldig — til hvorledes hun sele
under denne Ka up, som hun keem¬
per febrilskg under knugende
Haablsshed, taber Fodfeestet. Han
lader os se, hvorledes Lidenskaben
reiser sig i hende og om hende og
hvorledes hun faar til Elsker en
jevnaldrende Kammerat af hendes
Son.
Der er Synder, man kun kan sone
med sit Liv og Fru Beate boder
med sit for hvad hun forbrod. I
Doden folger hende hendes unge
Son.
Som ovenfor anfort, har Forfat¬
teren Otto Rung paataget sig Bog¬
ens Oversattelse, Han har suld¬
fort sit Hverv med Omhu og fin
Forstagelse.
ne—

dAa
20c b.
Fra Bogmarkedet.
Artaur Schniteler: Fru Beate og
hendes Sen (Erslev & Hassel¬
balch). Knut Hamsun: Pan
(G. B. N. F.) Serieudgave.
„Fru Beate og hendes Sen“
er en Bog, man leeser med megen
Glede, om end de filosofiske Be¬
tragtninger paa sine Steder er
noget for lange.
Det er omtrent det samme
Sporgsmaal, Schnitzler behandler
her, som Karin Michaälis 1 sin
Tid ferte frem i „Den farlige
Alder“, kun er det gjort langt
bedre og langt mere overbevi¬
sende. Det er den aldrende Kvin¬
des Ret til at elske den Unge,
her diskuteres, og vidunderlig er
det Kapitel, hvor Fru Beate, der
har kastet sin Keerlighed paa sin
Sens Ven, bliver ufrivilligt Vidne
til en Samtale, som denne Ven
ferer med en anden ung Mand.
I denne Samtale lagger han alt
blot og hun indser nu, at hun
fejlede, da hun gav ham sin Keer¬
lighed.
Hendes Sen, der er bleven fau¬
get ind af en seldre Skuespiller¬
inde, faar samme Aften under et
Sold, hele Historien at vide, og
det, sammenholdt med hans egen,
ulykkelige Elskov, ger, at han
mister Troen paa Livet.
Efter et gensidigt Skriftemaal
mellem Moder og Sen, sejler de
en merk Efteraarsnat ud paa den
store, stille Se, hvor de saa seger
Deden sammen.
Det er i kort Sammendrag Em¬
net, som Schnitzler har behandlet
saa udmerket og fint, og Otto
Rungs Navn borger for den gode
Overseettelse.
Knut Hamsuns „Pan“ er en
god, gammel Kending, som det
altid er en Fryd at lese. Her er
den rette, melankolske Nordlands¬
stemning over hver eneste Linie,
og den rerende lille Karligheds¬
historie er fortalt med al den In¬
derlighed, der ligger i Hamsuns
Pen.
„Pan“ er nu udsendt som et
Led i Gyldendals billige Serie og
fremtreder i et smukt kompone¬
ret Bind af Maleren Kongsted.
R.J.