24.
1
dreifach
Narnung
box 4/1
. Cn an
1. Ma.
EH
M
En Samtale
Schnitzler.
med Arthur
Mi
En lille Mand med et graanet Pan-Fuld¬
— Den laser jeg gerne, siger han. Og jeg
skig og en endnu merk Lok Haar liggende
har saa tankt at lase maaske en Novelle —
ikke alt for arrangeret ned over den venstre
Hyrdeflojten eller Skabnen — eller maaske
Tinding. Han gaar og bringer Orden i sine
et Kapitel af „Veien til Frihed“, et Kapitel,
Sager i Verelset paa Hotel Phonix, og endnu
som plejer at gere sig. Det fordyber sig i
gaar han med den blede, uregerlige Kunst¬
Antisemitismens Psykologi
nerhat i Haanden.
— Det er et Kapitel med udpraeget Ten¬
Det er Arthur Schnitzler, Wiener¬
dens
Leegen, der blev en af Ordets Mestre, som
Der er aldrig nogen aabenbar Tendens
synes Laseren at vare en af dem, for hyem
i, hvad jeg skriver. Jeg forstaar ikke, at no¬
Ordenes Komedie altid var elegant Leg.
gen Digter skriver med Tendens eller for
Han leder sit Toi igennem — endnu en¬
Tendensens Skyld. Jeg kan ikke sige, hvor¬
gang. Og han siger med et Smil, som man
for jeg skriver. Der er visse Tanker i det,
tager paa, naar det er unytlig Gerning, man
jeg frembringer, og leeser man mine Arbej¬
har for:
der, finder man maaske Tankerne. Maaske
Ja, jeg finder det ikke..! Jeg blev be¬
bliver man blot underholdt. Men jeg siger
stiaalet i Berlin, paa Hotellet. Manden, der
ikke — og begriber ikke, at andre ger det
sjorde det, var saa venlig at tage mit Kjole¬
at dette og dette er min Mening og at
seet og en deilig gul Reisenecessaire, som jeg
saadan skal Leseren synes. Jeg holder af at
saa nedig vilde af med. Han har kun veret
belyse Tankerne fra alle Sider, og jeg seger
en halv Snes Sekunder i Verelset, Jeg var
at finde Belysninger, som maaske ikke alle
ude et Gjeblik, og jeg har leert saa meget
har bemerket.
af min Kollega Conan Doyles“ Sherlock-Hol¬
Maaske, siger Arthur Schnitzler videre, er
mes-Metoder, at jeg kan se, at han maa have
det da dette, der ger, at jeg feler, at nogle
staaet udenfor og ventet, til jeg forlod Ve¬
af mine Arbeider passer bedre and andre ind
reiset. Men jeg var kun borte faa Sekunder,
i de skiftende Tider. Det feler jeg uvilkaar¬
ikke eet Minut. Og havde Hotellet ikke haft
ligt, at de ger, naar jeg laser dem op. Der
sine Gange liggende i Krumninger, kunde det
er Ting, jeg leste for 10 og for 20 Aar si¬
ikke vare sket — Hotelgange ber altsaa altid
den, som nu slet ikke vil gere sig, og der er
andre Ting, som jeg den Gang ikke havde kun¬
vare lange #s lige..! Man skal vare sig, naar
net tnke mig at -leese, og som nu ger sig.
man reiser nu til Dags — men jeg har for
Publikum har ganske forandret sig. Mens
Resten reist saa lidt i de sidste Aar. Under
Koncert-Publikumet vistnok er saa temmelig
Krigen var jeg stadig i Wien. Siden har jeg
det samme som tidligere — i hvert Fald i
nu veret i Holland, og nu er jeg altsaa her.
Wien — saa er baade Publikum i Teatret,
Jeg tager ikke gerne langere vek, thi j Hol¬
Publikumet til Oplasninger og det Publikum,
land og her finder jeg noget af den samme
Atmosfere, som er om mig i Wien, og som
som kober Beger, et ganske nyt. Bogpubli¬
jeg befinder mig vel i. Jeg feler mig hiemme
kumet nu er jo bl. a. forskelligt fra tidligere
— og selv om mange Aar er gaact, siden jeg
Tiders derved, at det keber en hel Rakke
sidst var her i Kebenhavn, feler jeg dog al¬
hos en Boghandler ad Gangen — Begerne
lerede, at alt her er son i 1896, da jeg var
herer med til Bohavet. Men for mange, der
kun har Raad til det nedvendigste og knapt
her og boede paa Marienlyst og Skodsborg..
Og skrev en Novelle herfra?
det, f. Eks. mange af de mest intellektuelle,
— Ja, „Die Frau des Weisen“ foregaar i
Universitetsprofessorer og andre, er Beger
Skodsborg. Det staar ikke deri, men man
blevet en Luksus — og Beger er dog, trods
alt, den billigste af al Luksus. Maaske er det
narker det... Skodsborg, hvor man har
dog ogsaa godt, at der kebes Beger i Rak¬
Idsigt til den svenske G .. hvad er det, den
iedder....
ker. Nye Slagter vokser op, og naar Be¬
Og da Schnitzler faar Navnet Hveen
gerne er der, vil der altid vere Mulighed
saynt, siger han:
for, at de kan finde noget, som gror stille
i dem
Ja, jeg skuf'! Motgen ud lil Skodsborg
##seYover til Iveen; jeg skal til Skodsborg
Der er Tale om en Middagsindbydelse fra
g til Marienlyst og videre op lil Gilleleie.] en af Digterens Venner her, og han tager
BERLINGSKE TIDENDE
ler med et Smil — saa kan jeg komme
Balletten. Jeg vil heist heroppe gaa gand
stille og gense de gammelkendte Steder, 1
jeg holder af, hilse paa danske Venner —ga
af dem, jeg kendte mindst personlig,
satte mest Pris paa, bande som Mennes##
Forfatter, Peter Nansen, faar jeg#o ik
at se jeg havde for Resten allerei
lange fer, han dede, haft Indtryfcket af, 3
han var en Mand, som var et andet Sted end
der, hivor han var Og naar jeg reiser
herfra, tager jeg til Dolomitterne, som nu he¬
rer til Italien. Dèr er den Atmosfare, som jeg
holder allermest af. Og Omgivelserne, At¬
mosfaren, er vigtigst af alt for mig..
Ucello.
Dansk-Finsk Forenings Fest.
for de finske Studentersangere
Efter de finske Studentersangeres pragtige
Koncert i Odd Fellow-Palest Onsdag Aften
var Sangerne senere paa Aftenen Geester hos
„Dansk-Finsk Forening' ved en Souper
i Studenterforeningens Festlokaler. Festen
tog sin Begyndelse ved 11-Tiden. Efterhaan¬
den, som Eresgesterne og de gvrige indbudte
Gester ankom, samledes de i Stuelokalerne,
hvorfra de med Bestyrelsen i Spidsen marche
rede op i den store Festsal, hvor Bordene stod
smukt dekkede. De over 200 Gtester var for¬
delte saaledes, at saavidt muligt en Dansk tog
en Finne tilbords.
I den festlige Skare, hvoriblandt var
Mangde nydelige Damer, der da ogsaa sener
hyldedes starkt af de galante Finner, bemner¬
kedes M. M.-Veteranen, finsk Oberstleitnant
Stenius, Fru Ina Lange, Legationssekreter
ved det finske Gesandtskab H. Sohlberg, Rek¬
tor magnificus, Professor, Dr. med. Bock og
Frue, Studentersangforeningens Bestyrelse
med Formanden, Direkter, cand. jur. Asger
Bruhn i Spidsen, og dens fhv. Formand, Lage
V. Christophersen, Studenterforeningens leden¬
de Senior, Overretssagferer Janus Krarup, Di¬
rekter, Professor H. O. G. Ellinger, Skibs¬
reder, Grosserer Hans Tobiesen, Direkter
Hjalmar Hartmann, Redakter Carl Behrens,
Direkter Carl Franck med Frue og Datter,
Politiassessor Harald Prytz med Frue, Kon¬
certsangerinden, Fru Prytz, Forfatteren Carl
Bratli, Den tapre Veteran fra „M. M.'stid¬
ligere Besgg her i Landet, Rodemester Aug.
Lesekraut, Organist Otto Just, Operainstrak¬
ter Peder Gradman o. m. fl. Paa Bestyrel¬
sens Vegne var dens Formand, Komponisten
Peder Gram og dens Sekretar, Tandlaege Knud
Barfod opmarksomme og udmerkede Verter.
Af de gvrige kendte Finner bemerkedes: „M.
M.'s ypperlige Dirigent, Komponisten Bengt
Carlson, dens „ordforande', Rädmand Gylling,
Solisterne, Tenoren, Magister Ekberg, Bary¬
ton, Hr. Bäckman, Redakter Axel Cederberg,
Direkter Bertel Krogius, „von Döbeln''s Fg¬
Deitrreit
1
dreifach
Narnung
box 4/1
. Cn an
1. Ma.
EH
M
En Samtale
Schnitzler.
med Arthur
Mi
En lille Mand med et graanet Pan-Fuld¬
— Den laser jeg gerne, siger han. Og jeg
skig og en endnu merk Lok Haar liggende
har saa tankt at lase maaske en Novelle —
ikke alt for arrangeret ned over den venstre
Hyrdeflojten eller Skabnen — eller maaske
Tinding. Han gaar og bringer Orden i sine
et Kapitel af „Veien til Frihed“, et Kapitel,
Sager i Verelset paa Hotel Phonix, og endnu
som plejer at gere sig. Det fordyber sig i
gaar han med den blede, uregerlige Kunst¬
Antisemitismens Psykologi
nerhat i Haanden.
— Det er et Kapitel med udpraeget Ten¬
Det er Arthur Schnitzler, Wiener¬
dens
Leegen, der blev en af Ordets Mestre, som
Der er aldrig nogen aabenbar Tendens
synes Laseren at vare en af dem, for hyem
i, hvad jeg skriver. Jeg forstaar ikke, at no¬
Ordenes Komedie altid var elegant Leg.
gen Digter skriver med Tendens eller for
Han leder sit Toi igennem — endnu en¬
Tendensens Skyld. Jeg kan ikke sige, hvor¬
gang. Og han siger med et Smil, som man
for jeg skriver. Der er visse Tanker i det,
tager paa, naar det er unytlig Gerning, man
jeg frembringer, og leeser man mine Arbej¬
har for:
der, finder man maaske Tankerne. Maaske
Ja, jeg finder det ikke..! Jeg blev be¬
bliver man blot underholdt. Men jeg siger
stiaalet i Berlin, paa Hotellet. Manden, der
ikke — og begriber ikke, at andre ger det
sjorde det, var saa venlig at tage mit Kjole¬
at dette og dette er min Mening og at
seet og en deilig gul Reisenecessaire, som jeg
saadan skal Leseren synes. Jeg holder af at
saa nedig vilde af med. Han har kun veret
belyse Tankerne fra alle Sider, og jeg seger
en halv Snes Sekunder i Verelset, Jeg var
at finde Belysninger, som maaske ikke alle
ude et Gjeblik, og jeg har leert saa meget
har bemerket.
af min Kollega Conan Doyles“ Sherlock-Hol¬
Maaske, siger Arthur Schnitzler videre, er
mes-Metoder, at jeg kan se, at han maa have
det da dette, der ger, at jeg feler, at nogle
staaet udenfor og ventet, til jeg forlod Ve¬
af mine Arbeider passer bedre and andre ind
reiset. Men jeg var kun borte faa Sekunder,
i de skiftende Tider. Det feler jeg uvilkaar¬
ikke eet Minut. Og havde Hotellet ikke haft
ligt, at de ger, naar jeg laser dem op. Der
sine Gange liggende i Krumninger, kunde det
er Ting, jeg leste for 10 og for 20 Aar si¬
ikke vare sket — Hotelgange ber altsaa altid
den, som nu slet ikke vil gere sig, og der er
andre Ting, som jeg den Gang ikke havde kun¬
vare lange #s lige..! Man skal vare sig, naar
net tnke mig at -leese, og som nu ger sig.
man reiser nu til Dags — men jeg har for
Publikum har ganske forandret sig. Mens
Resten reist saa lidt i de sidste Aar. Under
Koncert-Publikumet vistnok er saa temmelig
Krigen var jeg stadig i Wien. Siden har jeg
det samme som tidligere — i hvert Fald i
nu veret i Holland, og nu er jeg altsaa her.
Wien — saa er baade Publikum i Teatret,
Jeg tager ikke gerne langere vek, thi j Hol¬
Publikumet til Oplasninger og det Publikum,
land og her finder jeg noget af den samme
Atmosfere, som er om mig i Wien, og som
som kober Beger, et ganske nyt. Bogpubli¬
jeg befinder mig vel i. Jeg feler mig hiemme
kumet nu er jo bl. a. forskelligt fra tidligere
— og selv om mange Aar er gaact, siden jeg
Tiders derved, at det keber en hel Rakke
sidst var her i Kebenhavn, feler jeg dog al¬
hos en Boghandler ad Gangen — Begerne
lerede, at alt her er son i 1896, da jeg var
herer med til Bohavet. Men for mange, der
kun har Raad til det nedvendigste og knapt
her og boede paa Marienlyst og Skodsborg..
Og skrev en Novelle herfra?
det, f. Eks. mange af de mest intellektuelle,
— Ja, „Die Frau des Weisen“ foregaar i
Universitetsprofessorer og andre, er Beger
Skodsborg. Det staar ikke deri, men man
blevet en Luksus — og Beger er dog, trods
alt, den billigste af al Luksus. Maaske er det
narker det... Skodsborg, hvor man har
dog ogsaa godt, at der kebes Beger i Rak¬
Idsigt til den svenske G .. hvad er det, den
iedder....
ker. Nye Slagter vokser op, og naar Be¬
Og da Schnitzler faar Navnet Hveen
gerne er der, vil der altid vere Mulighed
saynt, siger han:
for, at de kan finde noget, som gror stille
i dem
Ja, jeg skuf'! Motgen ud lil Skodsborg
##seYover til Iveen; jeg skal til Skodsborg
Der er Tale om en Middagsindbydelse fra
g til Marienlyst og videre op lil Gilleleie.] en af Digterens Venner her, og han tager
BERLINGSKE TIDENDE
ler med et Smil — saa kan jeg komme
Balletten. Jeg vil heist heroppe gaa gand
stille og gense de gammelkendte Steder, 1
jeg holder af, hilse paa danske Venner —ga
af dem, jeg kendte mindst personlig,
satte mest Pris paa, bande som Mennes##
Forfatter, Peter Nansen, faar jeg#o ik
at se jeg havde for Resten allerei
lange fer, han dede, haft Indtryfcket af, 3
han var en Mand, som var et andet Sted end
der, hivor han var Og naar jeg reiser
herfra, tager jeg til Dolomitterne, som nu he¬
rer til Italien. Dèr er den Atmosfare, som jeg
holder allermest af. Og Omgivelserne, At¬
mosfaren, er vigtigst af alt for mig..
Ucello.
Dansk-Finsk Forenings Fest.
for de finske Studentersangere
Efter de finske Studentersangeres pragtige
Koncert i Odd Fellow-Palest Onsdag Aften
var Sangerne senere paa Aftenen Geester hos
„Dansk-Finsk Forening' ved en Souper
i Studenterforeningens Festlokaler. Festen
tog sin Begyndelse ved 11-Tiden. Efterhaan¬
den, som Eresgesterne og de gvrige indbudte
Gester ankom, samledes de i Stuelokalerne,
hvorfra de med Bestyrelsen i Spidsen marche
rede op i den store Festsal, hvor Bordene stod
smukt dekkede. De over 200 Gtester var for¬
delte saaledes, at saavidt muligt en Dansk tog
en Finne tilbords.
I den festlige Skare, hvoriblandt var
Mangde nydelige Damer, der da ogsaa sener
hyldedes starkt af de galante Finner, bemner¬
kedes M. M.-Veteranen, finsk Oberstleitnant
Stenius, Fru Ina Lange, Legationssekreter
ved det finske Gesandtskab H. Sohlberg, Rek¬
tor magnificus, Professor, Dr. med. Bock og
Frue, Studentersangforeningens Bestyrelse
med Formanden, Direkter, cand. jur. Asger
Bruhn i Spidsen, og dens fhv. Formand, Lage
V. Christophersen, Studenterforeningens leden¬
de Senior, Overretssagferer Janus Krarup, Di¬
rekter, Professor H. O. G. Ellinger, Skibs¬
reder, Grosserer Hans Tobiesen, Direkter
Hjalmar Hartmann, Redakter Carl Behrens,
Direkter Carl Franck med Frue og Datter,
Politiassessor Harald Prytz med Frue, Kon¬
certsangerinden, Fru Prytz, Forfatteren Carl
Bratli, Den tapre Veteran fra „M. M.'stid¬
ligere Besgg her i Landet, Rodemester Aug.
Lesekraut, Organist Otto Just, Operainstrak¬
ter Peder Gradman o. m. fl. Paa Bestyrel¬
sens Vegne var dens Formand, Komponisten
Peder Gram og dens Sekretar, Tandlaege Knud
Barfod opmarksomme og udmerkede Verter.
Af de gvrige kendte Finner bemerkedes: „M.
M.'s ypperlige Dirigent, Komponisten Bengt
Carlson, dens „ordforande', Rädmand Gylling,
Solisterne, Tenoren, Magister Ekberg, Bary¬
ton, Hr. Bäckman, Redakter Axel Cederberg,
Direkter Bertel Krogius, „von Döbeln''s Fg¬
Deitrreit