Ordenes Komedie allid var elegant Leg.
Han leder sit Toj igennem — endnu en¬
gang. Og han siger med et Smil, som man
tager paa, naar det er ungtlig Gerning, man
har for:
Ja, jeg finder det ikke..! Jeg blev be¬
stjaalet i Berlin, paa Hotellet. Nanden, der
giorde det, var san venlig at tage mit Kjole¬
stet og en dejlig gul Rejsenecessaire, som jeg
saa nedig vilde af med. Han har kun vieret
en halv Snes Sekunder i Verelset, Jeg var
ude et Djeblik, og jeg har hert saa meget
af min Kollega Conan Doyles“ Sherlock-Hol¬
mes-Metoder, at jeg kan se, at han maa have
staaet udenfor og ventet, til jeg forlod Vee¬
relset. Men jeg var kun borte faa Sekunder,
ikke eet Minut. Og havde Hotellet ikke haft
sine Gange liggende i Krumninger, kunde det
ikke vare sket — Hotelgange ber altsaa altid
viere lange og lige..! Man skal vare sig, naar
man reiser nu til Dags — men jeg har for
Resten reist saa lidt ide sidste Aar. Under
Krigen var jeg stadig i Wien. Siden har jeg
nu veeret i Holland, og nu er jeg altsaa her.
Jeg tager ikke gerne lengere vek, thi i Hol¬
land og her finder jeg noget af den samme
Atmosfere, som er om mig i Wien, og som
jeg befinder mig vel i. Jeg feler mig hjemme
— og selv om mange Aar er gaaet, siden jeg
sidst var her i Kebenhavn, foler jeg dog al¬
lerede, at alt her er son i 1896, da jeg var
her og boede paa Marienlyst og Skodsborg.
Og.skrev en Novelle herfra?
— Ja, „Die Frau des Weisen“ foregaar 1
Skodsborg. Det staar ikke deri, men man
narker det.... Skodsborg, hvor man har
Jdsigt til den svenske G.. hvad er det, den
ledder....
Og da Schnitzler faar Navnet Hveen
lnt, siger han:
—
Ja, jeg skaf’! Motgen ud lil Skodsborg
S-sehover til Hveen; jeg’ skal til Skodsborg
g til Marienlyst og videre op til Gilleleje.
let er en herlig Egn — og jeg skal se den
anske Bogeskov.
Nesten i det samme, Schnilzler har sagt
#te, banker det paa Deren og Begeskoven
ommer ind i Hotelverelset — en stor Buket
st Foraarslev, som overrekkes af Professor
ouis L. Hammerichs unge Frue, der
mmen med sin Mand, Studentersamfundets
rmand, kommer for at hilse paa den be¬
mte Gast.
Der tales om, hvad Schnitzler vil lese op
4 Aftenen i Studentersamfundet.
— Jeg har tenkt at lase en af Anatol¬
itserne, siger han, vistnok „Juleindkob“.-
og Schnitzler smiler selv, som vi andre,
benbart paavirket blot af Tanken om Un¬
rfundigbeden i denne Pies.
mostcien, er vigtigst at alt fer mig..
gen Digter skriver med Tendens eller for
Ucello.
Tendensens Skyld. Jeg kan ikke sige, hvor¬
for jeg skriver. Der er visse Tanker i det,
jeg frembringer, og leser man mine Arbej¬
Dansk-Finsk Forenings Fest.
der, finder man maaske Tankerne. Maaske
for de finske Studentersangere.
bliver man blot underholdt. Men jeg siger
Efter de finske Studentersangeres pragtige
ikke — og begriber ikke, at andre ger det
Koncert i Odd Fellow-Palset Onsdag Aften
at dette og dette er min Mening og at
var Sangerne senere paa Aftenen Gester hos
saadan skal Leseren synes. Jeg holder af at
„Dansk-Finsk Forening' ved en Souper
Studenterforeningens Festlokaler, Festen
belyse Tankerne fra alle Sider, og jeg soger
tog sin Begyndelse ved 11-Tiden. Efterhaan¬
at finde Belysninger, som maaske ikke alle
den, som Eresgesterne og de gvrige indbudte
har bemerket.
Gester ankom, samledes de i Stuelokalerne,
Maaske, siger Arthur Schnitzler videre, er
nvorfra de med Bestyrelsen i Spidsen marche¬
det da dette, der ger, at jeg feler, at nogle
rede op i den store Festsal, hvor Bordene stod
af mine Arbeider passer bedre end andre ind
smukt dakkede. De over 200 Geester var for¬
delte saaledes, at saavidt muligt en Dansk tog
i de skiftende Tider. Det feler jeg uvilkaar¬
en Finne tilbords.
ligt, at de ger, naar jeg laser dem op. Der
I den festlige Skare, hvoriblandt var
er Ting, jeg laste for 10 og for 20 Aar si¬
Mangde nydelige Damer, der da ögsaa schere
den, som nu slet ikke vil gere sig, og der er
hyldedes starkt af de galante Finner, bemtem
andre Ting, som jeg den Gang ikke havde kun¬
kedes M. M.-Veteranen, finsk Oberstlejtnant
Stenius, Fru Ina Lange, Legationssekreter
net tanke mig at lese, og som nu ger sig.
ved det finske Gesandtskab H. Sohlberg, Rek¬
Publikum har ganske forandret sig. Mens
tor magnificus, Professor, Dr. ned. Bock og
Koncert-Publikumet vistnok er saa temmelig
Frue, Studentersangforeningens Bestyrelse
det samme som tidligere — i hvert Fald i
med Formanden, Direkter, cand. jur. Asger
Wien — saa er baade Publikum i Teatret,
Bruhn i Spidsen, og dens fhv. Formand, Lage
V. Christophersen, Studenterforeningens leden¬
Publikumet til Oplesninger og det Publikum,
de Senior, Overretssagferer Janus Krarup, Di¬
som kober Beger, et ganske nyt. Bogpubli¬
rekter, Professor H. O. G. Ellinger, Skibs¬
kumet nu er jo bl. a. forskelligt fra tidligere
reder, Grosserer Hans Tobiesen, Direkter
Tiders derved, at det keber en hel Rakke
Hjalmar Hartmann, Redakter Carl Behrens,
hos en Boghandler ad Gangen — Begerne
Direkter Carl Franck med Frue og Datter,
Politiassessor Harald Prytz med Frue, Kon¬
herer med til Bohavet. Men for mange, der
certsangerinden, Fru Prytz, Forfatteren Carl
kun har Raad til det nedvendigste og knapt
Bratli, Den tapre Veteran fra „M. M.'s tid¬
det, f. Eks. mange af de mest intellektuelle,
ligere Besgg her i Landet, Rodemester Aug.
Universitetsprofessorer og andre, er Boger
Lesekraut, Organist Otto Just, Operainstruk¬
blevet en Luksus — og Beger er dog, trods
ter Peder Gradman o. m. fl. Paa Bestyrel¬
sens Vegne var dens Formand, Komponisten
alt, den billigste af al Luksus. Maaske er det
Peder Gram og dens Sekretar, Tandlage Knud
dog ogsaa godt, at der kobes Beger i Rak¬
Barfod opmarksomme og udmarkede Verter.
ker. Nye Slaegter vokser op, og naar Be¬
Af de gvrige kendte Finner bemerkedes: „M.
gerne er der, vil der altid vere Mulighed
M.'s ypperlige Dirigent, Komponisten Bengt
for, at de kan finde noget, som gror stille
Carlson, dens „ordförande“, Rädmand Gylling,
i dem
Solisterne, Tenoren, Magister Ekberg, Bary¬
ton, Hr. Bäckman, Redakter Axel Cederberg,
Der er Tale om en Mi dagsindbydelse fra
Direkter Bertel Krogius, „von Döbeln''s Fg
en af Digterens Venner her, og han tager
rer, Kaptain Appelgren og desuden
imod den — men saa pludselig siger han:
Mangde af „Dansk-Finsk Forening’'s Medleem¬
mer.
Aah, nei, det er sandt, her er det som
Foreningens Formand, Komponisten Peder
i Holland, hvor man har den maerkelige Idé
Gram, bed Velkommen. I sin¬Tale minde¬
at spise til Middag om Aftenen — men jeg
des han, hverledes Finnerne wed den nordiske
maa hav Tiden for mig selv fer en Oples.
Musikfest for to Aar siden Havde veret ufor¬
ning. Jeg samler mig alene.
lignelige Vierter. Han taklkede Finnerne for
Paa Tirsdag, mens Arthur Schnitzler er
deres preegtige Sang, der havde veret og för¬
haabentlig zvilde vedblwat vere de smukke¬
her, er det hans Fedselsdag, og man vil feire
ste Taand mellem Finland og Danmark. Disse
den for ham, men han siger stille:
Baand hravde de finske Sangere skabt og der¬
— Nei, jeg fylder Aar, men jeg feirer ikke
wed Fgellesfelelsen mellem de to Nationer. Et
Fedselsdag. Jeg er overhovedet saa lidt „feier.
Leve for, at denne maa vokse sig stark og
lich“. Og jeg har bedt om, at naar der bliver
sund (1 de kommende Tider! De finske Sangere
leve! (Starke Hurraraab.)
en Sammenkomst efter Opleesningen, saa maa
Fror denne Velkomst takkede Finnernes
det vere uden Taler.
„Oiedförande“, Rädmand Gylling fra Helsing¬
Men det er Tirsdag, Fedselsdagen, at
for.s med en smuk og hjertelig Tale. Det var
Det kgl. Teater spiller „Den store Scene“paa ny Finnerne en stor Glede at marke, hvor
— Ja, med Ballet bagefter, siger Schnitz-jker komne de var i Danmarks skonne og stolte?