box 4/1
fache Narnung
drei
ie
24 K K neeetetenege . II a h
Sadujenl er 10 ogsan
# Uih Gnsdagen er aabent di For-bokendt for sin enestanende Silde-Ekspedi¬
del for Funktienmrerne.
tion.
stog.
Klampen¬
IR4O a2,IEn Stor Aften I. Stüdentersamfundet.
fra Öster¬
ostigning 1
2,31; 3.25.
7
OGuh
4.41; 5,17;
9.06; 9,15;
¾
1
Holte:
00
7
7
17; 12,36;
#
5,59; 6,07;
skor: 9.20,
7
Mnta.
#
1
Ste e n
8
i Arlitekt
17. ds. ti
Arthur Schnitzler leser for Studenterne.
Amtsvei¬
Naar Studentersamfundet om Moritz, Direkter Rose og A. C.
nogle Dage paa den aarlige Gene-Meyer. Og endelig var Diploma¬
ralforsamling skal opgere sit Aars-Itiet representeret af Generalkonsul
regnskab, bliver Schnitzler-Afte-IGlad og Frue i kashmirbroget Ba¬
tik.
nen, der i Aftes afsluttede Vinter¬
I faa Ord bed Prof. Hammerich
Istesonen, en af dem, der markeres
###rgs Fa¬
ding. Be.med en tyk red Streg og teeller — uden Overtgj — den beremte
Gaest Velkommen, og Arthur
e Fres. Imangedobbelt.
Man markede straks, at der var Schnitzler besteg den lille Tribune,
noget ussedvanligt paa Farde, et hvor en Stol og et Bord understre¬
dag
bolgende, utaalmodigt Hav af fest-[gede, at dette var en Oplaesning,
ne Sag: kladte Studenter og Studiner ma-ikke nogen direkte Henvendelse til
mtenke
Isede paa foran Garderoberne, ogAftenens Publikum. — Jeg vil lase
Imidt i Brandingen stod Forman-Ifor Dem, begyndte han — men
Stot
den, Prof. Hammerich, og gesti-mere fik han ikke sagt. Et bra¬
han kan
irikke?
Ikulerede for at faa sit Overtgj an-gende Bifald bred los, og i en
[bragt, medens Hadersgesten oven-spontan Digterhyldest reiste hele
[paa i Handels- og Kontoristforenin-Forsamlingen sig og klappede og
gens hvide Festsal stod i ivrig Sam-klappede. Saaledes modtager man
nok
Itale med hans nydelige Frue. Detlikke en Fremmed, saaleder#ser
Bajer,
varede meget leenge, inden Garde-man kun den, man kender og skyl¬
ck,
eyer.
Trobevanskelighederne var over-ider Tak.
Istaaet og Publikum var blevet an¬
Schnitzler leser.
vi ha',
bragt, ikke paa Plads, men i lagvis
en rette,
Jeg vil ferst lase for Dem.
lovenpha hinanden, baade paa Gul-gentog Schnitzler, da Bifaldet hav¬
vet og oppe paa Balkonen.
2
fache Narnung
drei
ie
24 K K neeetetenege . II a h
Sadujenl er 10 ogsan
# Uih Gnsdagen er aabent di For-bokendt for sin enestanende Silde-Ekspedi¬
del for Funktienmrerne.
tion.
stog.
Klampen¬
IR4O a2,IEn Stor Aften I. Stüdentersamfundet.
fra Öster¬
ostigning 1
2,31; 3.25.
7
OGuh
4.41; 5,17;
9.06; 9,15;
¾
1
Holte:
00
7
7
17; 12,36;
#
5,59; 6,07;
skor: 9.20,
7
Mnta.
#
1
Ste e n
8
i Arlitekt
17. ds. ti
Arthur Schnitzler leser for Studenterne.
Amtsvei¬
Naar Studentersamfundet om Moritz, Direkter Rose og A. C.
nogle Dage paa den aarlige Gene-Meyer. Og endelig var Diploma¬
ralforsamling skal opgere sit Aars-Itiet representeret af Generalkonsul
regnskab, bliver Schnitzler-Afte-IGlad og Frue i kashmirbroget Ba¬
tik.
nen, der i Aftes afsluttede Vinter¬
I faa Ord bed Prof. Hammerich
Istesonen, en af dem, der markeres
###rgs Fa¬
ding. Be.med en tyk red Streg og teeller — uden Overtgj — den beremte
Gaest Velkommen, og Arthur
e Fres. Imangedobbelt.
Man markede straks, at der var Schnitzler besteg den lille Tribune,
noget ussedvanligt paa Farde, et hvor en Stol og et Bord understre¬
dag
bolgende, utaalmodigt Hav af fest-[gede, at dette var en Oplaesning,
ne Sag: kladte Studenter og Studiner ma-ikke nogen direkte Henvendelse til
mtenke
Isede paa foran Garderoberne, ogAftenens Publikum. — Jeg vil lase
Imidt i Brandingen stod Forman-Ifor Dem, begyndte han — men
Stot
den, Prof. Hammerich, og gesti-mere fik han ikke sagt. Et bra¬
han kan
irikke?
Ikulerede for at faa sit Overtgj an-gende Bifald bred los, og i en
[bragt, medens Hadersgesten oven-spontan Digterhyldest reiste hele
[paa i Handels- og Kontoristforenin-Forsamlingen sig og klappede og
gens hvide Festsal stod i ivrig Sam-klappede. Saaledes modtager man
nok
Itale med hans nydelige Frue. Detlikke en Fremmed, saaleder#ser
Bajer,
varede meget leenge, inden Garde-man kun den, man kender og skyl¬
ck,
eyer.
Trobevanskelighederne var over-ider Tak.
Istaaet og Publikum var blevet an¬
Schnitzler leser.
vi ha',
bragt, ikke paa Plads, men i lagvis
en rette,
Jeg vil ferst lase for Dem.
lovenpha hinanden, baade paa Gul-gentog Schnitzler, da Bifaldet hav¬
vet og oppe paa Balkonen.
2