K

i Arkitekt
17. ds. til
Arthur Schnitzler leser for Studenterne.
Amtsvej¬
Naar Studentersamfundet om Moritz, Direkter Rose og A. C.
nogle Dage paa den aarlige Gene-IMeyer. Og endelig var Diploma¬
ralforsamling skal opgere sit Aars-tiet repreesenteret af Generalkonsul
regnskab, bliver Schnitzler-Afte-Glad og Frue i kashmirbroget Ba¬
tik.
Inen, der i Aftes afsluttede Vinter¬
I faa Ord bed Prof. Hammerich
stesonen, en af dem, der markeres
scros Fa-Imed en tyk red Streg og taller
uden Overtsj — den beromte
ding, Be¬
Geest Velkommen, og Arthur
es Bres. mangedobbelt.
Man markede straks, at der var Schnitzler besteg den lille Tribune,
noget usedvanligt paa Ferde, et hvor en Stol og et Bord understre¬
dag
gede, at dette var en Oplaesning,
belgende, utaalmodigt Hav af fest¬
ikke nogen direkte Henvendelse til
ne Sag: kladte Studenter og Studiner ma¬
mtenkei
Aftenens Publikum. Jeg vil lese
sede paa foran Garderoberne, og
for Dem, begyndte han — men
midt i Braendingen stod Forman¬
Stof
mere fik han ikke sagt. Et bra¬
den, Prof. Hammerich, og gesti¬
han kan
lrikke?
gende Bifald bred los, og i en
Ikulerede for at faa sit Overtoj an¬
spontan Digterhyldest reiste hele
jbragt, medens Hadersgasten oven¬
Forsamlingen sig og klappede og
paa i Handels- og Kontoristforenin¬
gens hvide Festsal stod i ivrig Sam-klappede. Saaledes modtager man
nok
tale med hans nydelige Frue. Detikke en Fremmed, saaledes hilser
Bajer,
varede meget leenge, inden Gerde-Iman kun den, man kender og skyl¬
#k,
der Tak.
eper.
robevanskelighederne var over¬
staaet og Publikum var blevet an¬
Schnitzler leser.
ni ha',
bragt, ikke paa Plads, men i lagvis
Jeg vil ferst lase for Dem,
en rette,
lovenpha hinanden, baade paa Gul¬
gentog Schnitzler, da Bifaldet hav¬
vet og oppe paa Balkonen.
de lagt sig, en Novelle Dreifache
Pyl.
Det vrimlede med kendte Nav¬
Wahrnung, og han begynder.
ng har ne. Der var en Miengde af Schnitz¬
Kan han laese op? Man er forst
m ungelers tidligere Kolleger — han var
tilbejelig til at svare benagtende.
hansen,som bekendt oprindelig Lage —,
Stemmen er bled, en dyb og beha¬
ler alle der var Prof. Wimmer, Prof. Oluf
gelig Velklang, men Foredraget er
ramhals
Bud u Thomsen, Prof, Fridericia, Prof.
lidt enstonigt. Men uden at man
Daniel Jacobson, Nervelagen Dr.
véd, hvorledes det gaar til, fanges
med. Krabbe, Hjertelagen Dr.
man ind under Ordenes Musik.
Digterens Profil er streng og man¬
itter al sLigaard o. fl. Der var en Maengde
dig, men ser man ham forfra, er
sen, og huvarende Kolleger, Forfatterne
Trafik-ISophus Michaélis, Prof. Karl Lar¬
hans Udtryk elskverdigt, fint og
godmodigt, medens han leeser om
sen, Ellen Reumert, Emil Rasmus¬
igenier
isen, Edith Rode, Henning Berger,
de smaa Tilfseldigheuer, der :
Assi¬
Skaebnens Haand bliver til uben¬
Gudmundur Kamban osv. Der var
Brik
herlige Magter.
Vare-Ien Mangde Kunstnere og Teater¬
Et hefligt Bifald takker, og nu
folk: Paul v. Klenau, Johs. Fonss,
Jeusen Einar Forchhammer, Sceneinstruk-I ferer Schnitzler sine Tilherere ind
an am Itörerne Dr. phil. Norman ox Henrn paa Sygehuset, hvor den fattis¬