24
Die dreifache Warnung
ENEETEEERE A
box 4/1
orumtes Löger og drages Hied
Deden. Det er „Die letzte Maske“,
han laser.
Hvorledes er det — kan han
ikke liese op? Jo, det kan han da
rigtignok. Mar. ser Personerne og
Omgivelser levende for sig, og ved
ganske smaa Modulationer under¬
etreger han, naar de Optradende
hyller sig i tilvante Fraser, og naar
det er deres eget Selv, der glimter
frem gennem Ordene. Og da Taep¬
pet falder for denne paradoksald,
men dybt menneskelige Lare om
Forfungelighed og Forgengelighed,
er det ikke laengere et hofligt Bi¬
fald, der lyder, det er et Publikum,
der takker for en Oplevelse.
En lille Pavse, og Schnitzler las¬
ser et Kapitel af Der Weg ins Freie,
Samtalen mellem de
to Jeder,
Zionisten og Ikke-Zionisten, der
belyser Problemet om Jedernes
Hjemstavnsfolelse og lader den
Kristne se dem i det rette Perspek¬
tiv. Det felges med dyb Opmerk¬
somhed.
Og saa til sidst kommer som
Der 1
det store Slutningsbombardement:
Rige.
Marionetteaterforestillingen. EtFyr¬
verkeri af skjulte Sandheder og
Minis
rammende Vid formeligt grlatrer gigsdag
om Orene paa én. Schnitzler har
reist sig op og pointerer med gan¬ men, Ska
ske smaa Midler, men med en udvalget
Verve, der aabenbarer den fedte e#ter se
Dramatiker. Havde Forsamlingen !Tet Frei
ikke for langst overgivet sig. vilde Underste
som han
den göre det nu.
maalet o
Digteren bliver hyldet, Oplase¬
ren beklappet, men Dramatikeren
sejrede.
Schnätzler giver intet da capo, Ige1
og Prof. Hammerich staar frem og
holder paa sit lydelri Tysk en Land
Tale, der rober den mest indgaa¬
ende Kendskab til hele Schnitzlers
Produktion og i smukke Ord tolker
Tilherernes Tak. Ligesom man fra
Operaen Louise gaur hjem med
Omkvaedet: Paris! Paris! 1 Orene,
gede
saaledes vil man i Aften bestandig
Heitrr
here: Wien! Wien! slutter Profes¬
der un
soren.
Delegerede
Schnitzler hir last. Aftenen er Hoteller ##
endt. Men den faar et Nachspiel i rede indlos
Form af en Faellesspisning og et Turistesecz
Priserne lig
selskabeligt Samveer, hvor Digteren
mole.
paa ny bliver hyldet af Studenterne,
Som en
og hvor han efter at have erobret
der i Aften
der i Egnen
hele sit Publikum charmerer lem
dene,
ecmn
enkeltvis.
Veile
er
Fru Loulon.
mandeno
rende Uden
har i Aften
mede.
Arbejdernes Rigsdag
I Morgen
Foreaniling
D
Die dreifache Warnung
ENEETEEERE A
box 4/1
orumtes Löger og drages Hied
Deden. Det er „Die letzte Maske“,
han laser.
Hvorledes er det — kan han
ikke liese op? Jo, det kan han da
rigtignok. Mar. ser Personerne og
Omgivelser levende for sig, og ved
ganske smaa Modulationer under¬
etreger han, naar de Optradende
hyller sig i tilvante Fraser, og naar
det er deres eget Selv, der glimter
frem gennem Ordene. Og da Taep¬
pet falder for denne paradoksald,
men dybt menneskelige Lare om
Forfungelighed og Forgengelighed,
er det ikke laengere et hofligt Bi¬
fald, der lyder, det er et Publikum,
der takker for en Oplevelse.
En lille Pavse, og Schnitzler las¬
ser et Kapitel af Der Weg ins Freie,
Samtalen mellem de
to Jeder,
Zionisten og Ikke-Zionisten, der
belyser Problemet om Jedernes
Hjemstavnsfolelse og lader den
Kristne se dem i det rette Perspek¬
tiv. Det felges med dyb Opmerk¬
somhed.
Og saa til sidst kommer som
Der 1
det store Slutningsbombardement:
Rige.
Marionetteaterforestillingen. EtFyr¬
verkeri af skjulte Sandheder og
Minis
rammende Vid formeligt grlatrer gigsdag
om Orene paa én. Schnitzler har
reist sig op og pointerer med gan¬ men, Ska
ske smaa Midler, men med en udvalget
Verve, der aabenbarer den fedte e#ter se
Dramatiker. Havde Forsamlingen !Tet Frei
ikke for langst overgivet sig. vilde Underste
som han
den göre det nu.
maalet o
Digteren bliver hyldet, Oplase¬
ren beklappet, men Dramatikeren
sejrede.
Schnätzler giver intet da capo, Ige1
og Prof. Hammerich staar frem og
holder paa sit lydelri Tysk en Land
Tale, der rober den mest indgaa¬
ende Kendskab til hele Schnitzlers
Produktion og i smukke Ord tolker
Tilherernes Tak. Ligesom man fra
Operaen Louise gaur hjem med
Omkvaedet: Paris! Paris! 1 Orene,
gede
saaledes vil man i Aften bestandig
Heitrr
here: Wien! Wien! slutter Profes¬
der un
soren.
Delegerede
Schnitzler hir last. Aftenen er Hoteller ##
endt. Men den faar et Nachspiel i rede indlos
Form af en Faellesspisning og et Turistesecz
Priserne lig
selskabeligt Samveer, hvor Digteren
mole.
paa ny bliver hyldet af Studenterne,
Som en
og hvor han efter at have erobret
der i Aften
der i Egnen
hele sit Publikum charmerer lem
dene,
ecmn
enkeltvis.
Veile
er
Fru Loulon.
mandeno
rende Uden
har i Aften
mede.
Arbejdernes Rigsdag
I Morgen
Foreaniling
D