Middelstanden Mennesker, der der
arrangeret efter Arthur Schnitzlers
utrykkelige Onske. Han har over¬
langsomt af Sult, fra Aar til Aarl.
Samtalen albrydes af et Beseg.
hovedet frabedt sig enhver Form for
Det er Prof. Hammerich og
Hyldest under sit Bessg. Selv ved
Festbordet, der feiger efter Oplas¬
Frue, der er kommet ind medl et
ningen, har han bedt sig fritaget for senere Tog. De kommer ude fra
K
Taler.
det danske Foraar, som vor bergmte
Under sit Ophold her i Byen bor
Gast har gladet sig til at se, og
Hr. Schnitzler paa Hotel „Phocnix“, Fru Hammerich bringer ham den
hvor han, trods Rejsetrethed, kortferste Hilsen fra det i Form af en
efter sin Ankomst modteg os til en meegtig Buket Begegrene.
lille, tvangfri Samtale.

Professoren drages ind i Samta¬
810
*

Hvad skal jeg sige Dem? len, og vi faar derigennem at vide,
S

spurgte den bergmte Ostriger enhvad Schnitzler har tankt sig at
Smule nervos. Jeg er ganske ufor-laese op: En Novelle, en af Anatol¬
Arthur Schnitzler fotograferet ved
beredt paa et Interview. Det bru-Enakterne, et Brudstykke af et eller
Ankomsten iaftes paa Banegaarden af
ger man jo ikke i den Udstrakninglandet, Digteren peger paa Skrive¬
KOBENHAVN's Fotograf.
hiemme hos os som her.
hordet, hvor en Stabel af hans Be¬
— De har tidligere besggt Dan-ger ligger. Han beder med et Suk
ER:
mark, ikke sandte
og et Smil om at faa Lov til at gen¬
nemgaa Bunken, fer han traffer sit
— Jo, to Gange, selv om det gan¬
endelige Valg.
ske vist hgger adskillige Aar til¬
i Lausanne myrdet
bage. Og jeg har de smukkeste
Beger, siger han i Samtalens
Minder herfra. Jeg husker f. Eks.
Lob, horer jo endnu til den bil¬
aaret. Attentatet er jendvidere til Udgivelsen af Pla¬
lige Luksus i Ostrig, Teatrene der¬
en Sommer i Skodsborg! Dér vil
kater og Flyveblade. Overtreedel¬
rgvet af Fascister.
jeg op igen, Jeg vil overhovedet
imod til den dyrere. Jeg kender
se af Forordningen medferer
benytte disse Dage, jeg er her, til efterhaanden slet ikke det Publikum,
Fangselsstraf.
mensted i
at se Danmarks skonne Foraar. Jeg der kommer til mine Stykker. Mine
H. N.
har ogsaa Venner heroppe.
Venners Ansigter er forsvundet. De
hsen
De kendte Peter Nansen, Deres
har ikke Raad. Det er den nye
ERLIN, Torsdag.
En Erklsering fra det
danske Overseetter?
Tids Rigmand, der fylder Tilskuer¬
tyske Fagforbund
(Privat.)
— Som Menneske kendte jeg ham jpladsen. Skuespil kan jo ogsaa
rg: Sachsen tele¬
BERLIN, Torsdag.
desvrarre ikke saa meget, som jegi bruges som en Slags Aftenunder¬
t i Dag ved Faue¬
Det tyske Fagforbund har i An¬
holdning!
gerne vilde have gjort. Jeg traf
tidligere Regiment
Schnitzler har under hele Samta¬
ham kun et Par Gange personlig.
ledning af den tyske Noteudveks¬
len staaet med en let Sommerover¬
Men som Forfatter og gennem Bre¬
mensted mellem
ling om Erstatnings- og Ruhr¬
ve charmerede han mig som alle
frakke paa. Fer vi tager Afsked,
og Kommunister.
sporgsmaalene fundet sig foran¬
andre, han kom i Bergring med.
forherer han sig — med et lidt be¬
Fanens Stang itu,
lediget til at offentliggere en ny# Vi ssger at faa Arthur Schnitzler
kymret Blik paa Regnen, der stadig
iske Kvinder sen¬
Erkleering, hvori det betones, aljti#at tale om sit eget For####terskab;
siver —, om Foraaret ikke er koligt
anen. Den kommu¬
Fagforbundene forleengst har
men det er, som viger han smidigt |i Danmärk.
udenom hele Tiden.
— Kun i Aften! trester Fru Ham¬
Michaélis og flere
lindremmet det nedvendige i, at
— Oprindelig er jeg jo Lage, si-merich. 1 Morgen og de folgende
rblev haardt saa¬
Tyskland giver Erstatning, men
ger han. Min Fader og min Bedste-Dage er det lunt!
at de i Betragtning af den Maa¬
Jeg skal sige Dem, forklarer
fader var Lager. Min Bloder er
H. N.
de, hvorpaa det tyske Folks Selv¬
Schnitzler, at jeg i Berlin blev be¬
ogsaa Lage. Maaske er denne
bestemmelsesrot for Tiden tredes
stjaalet for en veegtigere Overfrakke
Sleegtsinteresse ikke nogen helt
ligegyldig Faktor, naar man vil be-end denne samt forskellige andre
rak Modfor¬
under Fedder, gnaker den passive
domme det, jeg skriver. Jeg er af Ting, jeg satte Pris paa. Jeg kan
Modstand i Ruhrdistriktet gen¬
dning
tydeligt ferestille mig, hvorledes
og til blevet beskyldt for at leegge
ERLIN, Torsdag.
nemfert til det yderste. Denne
Tyven har baaret sig ad. Saadan.
Tendens ind i mine Beger og
(Privat.)
Modstand er, hedder det 1 Erkle¬
Og paa Stedet opferer den be¬
Stykker. Men det er forkert. Det
ke Regering har
ringen, vokset spontant frem af
romte Forfatter en lille, improviseret
ger jeg ikke. Det, der sker, selve
en Nedforordning,
Enakter, der illustrerer den nedrige
Folkets bedste Krafter. IngenHandlingen, er mig for saa
Bedrift.
vidt ligegyldig. Det er Person¬
Statens Autoritet Regering havde kunnet befale el¬
— Som Forfatter er man vel nok i
skildringen, der betyder alt.
ige Orden. Forord-Iler skabe denne Modstand, ingen
Besiddelse af visse Sherlock Hol¬
Jeg har oplevet, at Skuespillere har
paany P###ten til Regering kan forhindre den, og
mes-Instinkter! smiler han. Nu for¬
lagt Tendens ind i mine Repliker,
se til Afholdese af ingen vil, selv med de grusomste
og det har vaeret mig de pinligstejtrester jeg mig forelgbig til det
ationer, samt For- Magtmidler, formas at under¬
milde danske Foraar!
og smerteligste Oplevelser.
er aaben Himmel, trykke den. Hans Nygaard.
Thor.
Schnitzler vender sig et Ojeblik