Fredag Morgen den 11. Maj


1

Seszacheser
8105




1923
eheetepnstemn emmneun ennterenn
Menges
En Samtale med den beromte estrigske
Forfatter
Arthur Schnitzler fortseller om sit tidligere
Besog i Danmark, sine Beger og
Neden i Ostrig
Da Berlinerekspressen i Aftes og ser ud af Vinduet, ud over Ta¬
rullede ind paa Kebenhavns Bane-gene, Hvor Regnen i Skumringen
gaard, var der bländt dens ikke begynder at falde.
sterlig mange Paäsagerer en lille,
Jeg foler mig saa hjemligt ti¬
vaver Mand med graat, spidstmode i Danmarkl siger han. Jeg
Fuldskag og en bredskygget, gron! har merket det paa Turen op gen¬
Bohéme-Hat. Det var Arthuri nem Deres Land i Dag. Det er ikke
Schnitzler, den bergmte og saa meget Landskabet, der ger det.
omstridte estrigske Forfatter, „Ana-IDet er Atmosfaren, hvis De
tole“s og „Reigen“s Skaber, der i
forstaar dette, Jeg har fölt noget
Morgen skal leese Brudstykker af af det samme under Besgg 1 Hol¬
sin Produktion op i „Studentersam¬
land og Sverige.
fundet“.
Har De reist meget?
Ferst i Onsdags Nat var Tele¬
Egentlig ikke. I de senere
grammet kommet med Tidspunktet
Aar, under Krigen og efter, er det
for hans Ankomst, og Skabnen
jo ikke Hvermands Sag i Ostrig at
vilde, at Samfundets Formand,
reise ud. Det gelder ogsaa mig og
Prof. Hammerich, der ikke hav¬
det, skont jeg ikke horer til dem,
de ventet ham saa tidligt, var bort¬
der har Grund til at klagel.
Treist fra Byen. Paa hans Vegne
Kun med et Par korte Seetninger,
var Bestyreisen derfor reprasente¬
der prenter sig i Ens Bevidsthed,
ret ved Neestformanden, cand. mag.
navner Schnitzler Noden i sit Hjem¬
Huus, cs Frsken Macke¬
land.
[prang, ligesem ogsaa Forfatter¬
Den dybeste Elendighed findes
foreningens Formand, Hr. Sophus
ikke hos dem, der stiller den til
[Michaelis, havde givet Mode
Skue, siger han. lkke hos Gadens
for at byde sin Kollega Velkommen.
Betlere eller Arbejderne eller Krigs¬
Saa stilfaerdig var Modtagelsen
invaliderne. Men der findes blandt
arrangeret citer Arthur Schnitzlers
Middelstanden Mennesker, der der
utrykkelige Onske. Han har over¬
langsomt af Sult, fra Aar til Aarl..
hovedet frabedt sig enhver Form ior
Samtalen afbrydes af et Besog.
Hyldest under sit Beseg. Seiv ved
Det er Prof. Hammerich og
Festbordet, der fölger efter Oplaes¬
Frue, der er kommet ind mest et
ningen, har han bedt sig fritaget for
senere Tog. De kommer ude fra“
Taler.
det danske Foraar, som vor bergmte
Under sit Ophold her i Byen bor
Gast har gladet sig til at se, og
Hr. Schnitzler paa Hotel „Phocnix“! Fru Hammerich bringer ham den
hvor han, trods Rejsetraethed, kort! ferste Hilsen fra det i Form af en
efter sin Ankomst modtog os til enlmagtig Buket Begegrene.
lille, tvangfri Samtale.
Professoren drages ind i Samta¬
Hvad skal jeg sige Dem? len, og vi faar derigennem at vide,
spurgte den bersmte Ostriger en hvad Schnitzler har tankt sig at