I, Erzählende Schriften 24, Die dreifache Warnung, Seite 32


der han vel i sin markelige milde Granse. Han er vovet, javel, og
S
S

og dog saa starke Skildring-Det uden saaligt Hensyn til Borgerska¬


5
at de. — =Sterber.-, Bogen om bets moralske Pigtraad skildrer
80
S



Krindens hensygnende Karlighed han Kerligliedslivets Intimesté
25
til den deende Mand. Det er Li¬
Momenter. Men det var aldrig for
W

vet, der her lever os i Made fra Sensationens Skyld.
S
82
Bogens sorte Linjer.




1.
Om Arthur Schnitzler.
Protessioner schmehyr
Arthur Schnitzler er frem for
Han blev grebet paa fersk
alt Menneskekenderen — Som
S
Geming.

Kunstner Livets og Livsspillets er¬
I Gaar fremstilledes i Dommervag.
farne medindviede, den gennem,
ten for Dommer Friis en professionel
trengende Psykolog, den skepti¬

Lommetyv Svend Samnelsen, der bl.
ske og hensynslese Realist, der
a. har afsonet to Straffe i Vridslese¬
uden at kende Forlejethed tillige
lille for Lommetyveri.
Schnitzler overraskede os alle.1kede jeg dette uforklarlige noget,
kan tale Poesiens skenne Sprog,
Han var bleven anholdt udenfor II¬
sammen. Han ventedes Fredag,
der ligger i den danske Luft.
lums Magasin paa Östergade, hvor
og som i sin rene, redelige Stil
men Onsdag Nat, mens vi alle
han stjal fra to Damer, der saa paa
erligt giver os Livet, som han med
sov trygt, kom hans Telegram:
„Jeg har ingen Tendens
Udstillingsvinduerne.
sin fine Ironi og levende Sympati
=Jeg kommer Torsdag.-
En forbigaaende Herre havde imid¬
Hvad vil De med Deres
opfatter det.
lertid set Samuelsens Arbejde, og han
Og ud af Berlinerekspressens
Kunst?
foranledigede straks hans Anholdelse.
Schnitzler fyider paa Tirsdag 61
Der sprang i Aftes en lille vaver
— Jeg -vile intet. Jeg skriver
Da Samuelsen blev fremstillet, til¬
Aar. I snart en Menneskealder
Skikkelse med Satyrskag, graanet
aldrig Tendens. Skikkelserne i mi¬
stod han sig straks skyldig 1 de to
har han staaet i ferste Rakte
Tjavsehaar og muntert spillende
Lommetyverier, men han nagtede at
ne Beger og Skuespil er frie Men¬
blandt de tysktalende Landes lite¬
Ojne. Arthur Schnitzler var i Ke¬
have gjort sig skyldig i andre.
nesker, der handler og lever, det
rare Navne.
benhavn.
Politiet har imidlertid i den senere
er ikke mig, der taler igennem dem
Tid faaet en Rakke Anmeldelser om
Han, der nu er Gstrigs beromte¬
Interview! udbryder Schnitz- Der gives aldrig nogen Person hos
lignende Tyverier, og indtil videre er
ste Forfatter, debuterede i 30 Aars
fer. Aldrig! Ikke af Uvilje eller
mig, der er mit Talerer. De kan si¬
Samuelsen ogsaa bieven sigtet for at
Aalderen som Dramatiker med
Angst. Men jeg ved siet ikke,
have forevet disse.
ge: det og det siger den og den
Anatol, syv dramatiske Billeder-,
hvad det er for noget. Den Slags
Dommer Friis afsagde Fangslings
hos Schnitzler, men aldrig: Det si¬
en levende Skildring fra Datidens
kendelse over Manden.
Ting har vi ikke i Ostrig.
ger Schnitzler. Jeg siger aldrig
Wien, med den -letsindige Melan¬
— Forboldene er jo overhovedet
Gka
Inoget ... Schnitzler ser hen for
koliker-, den unge letlevende Ana¬
daarlige i Ostrig, siger vi.
sig, som greb han sig selvi en ube-Itol, tegget med let ironiserende
Ja, vi der langsomt af Hun¬
vidst Usandhed. Saa klarer han
Forstaaelse som Hovedfigur, Med
ger. Og af aandelig Hunger. Hvem
Standerheisnin,
langsomt op. Og dog maaske, fort¬
Skuespillet -Elskovslege 1894, som
kan vel kobe en Bog til nogle Hun¬
setter han. Det kan jo hande, at
paa „Helgoland“,
3 Aar efter spilledes her pa Folke¬
dredtusind? Aaandsarbejderen
Pennen leber over med, hvad
teatret, sloges Schnitzler fast som
ikke. Kun Gullaschfolkene. De
Hjartet er fuldt af, og man kom¬
Vore Liratsklubber har1ar ib##
det umiskendeligt fremragende Ta¬
gaar i Boghandlerne og keber Be¬
mer til at give lidt af sig selv. Men
Tid til at vente paa Bade nstalten
lent.
ger i Hyldevis. Men Neden ses
det var altid mod min Vilje
Helgolandes officielle Aabning
I disse ferste, som i mange af
ikke i Wien. Den agte Wiener li¬
der indtraffer den 15. Maj.
Schnitziers senere Varker er det
der i Stilhed og der Fiber for Fi¬
Teknologisk Instituts Idrestsfore¬
„Helst ingen Festlighederl a
centrale, den sorglese, lette — eller
ning indfandt sig allerede i Gaar
ber af Sult.
— Fejrer De Deres Fedselsdag i
Formiddags paa-Helgoland: for at
maaske letsindige — Erotik. Ho¬
foretage Standerheisning. Der med¬
Schnitzler og Danmark.
Kobenhavn denne Gang?
vedpersonen, den flagrende unge
te et halvthundrede Medlemmer, Da¬
De har viret i Danmark fer?
Kvinde, der oplever et eller flere
—Nej, jeg har Fedselsdag paa
mer og Herrer, som enskede at over¬
o Gange. 1896 og 1906. Sidste
en Smule lese Karlighedsforhold,
Tirsdag, men jeg fejrer den ikke.
vmre det hsitidelige Ojeblik, da Stan¬
Gang var jeg i Skodsborg. Forsv¬
og som livsglad og livsfro, frejdigt deren reg til Veirs. Det skete Kl. 11.
Gor endelig ingen Fest for mig. Jeg
Forinden holdt Formanden N. P.
rigt resulterede mit Ophold de.
hader at fejre.
danser sig ind i Armene paa sin
Wielsen en iille Tale, hvori han priste
Novellen -Den Vises Hustrut. Alle
naste elskede Ven. Hun findes
Da vil De dog blive fejret af
det gode Kammeratskab, der altid be¬
overalt. Men i schnitzlersk Renkul¬
Det kongelige Teater ved en Fest¬
Lokal eierne er Skodsborgs,
stod mellem Svemmerne. Det var hans
tur, vel kun i Ferkrigstidens lykke¬
Strandvejen og det hele. Stranden, 1forestllingen en af Dagene.
Haab, at det maatte blive en god
Sundet, Svenskekysten. Og den
lige Wien, Donaubyens -süsse Md¬
Hvad spiller de? sporger
Svemmesason, og idet Standeren gik
til Veirs, udbragte han et Leve for
Schnitzler frygtsomt.
lille svenske G Hveen hed¬
delt. Dette Moment i Schnitzlers
Flaget og den adle Svemmesport.
der den vist.
Produktion har skaffet ha men an¬
Deres -Den store Scene- og
Saasnart Standeren var heist, be¬
Balletten-Napoli=.
Jeg befinder mig aldeles udmar¬
seelig Skare indignerede Modstan¬
nyttede 15 Medlemmer af Idretsklub¬
ket i Deres Land. Jeg ved ikke,
— Herregud! Men skal jeg da ab-dere, der af et godt Hjarte og med
ben Leiligheden til at tage den fer¬
hvad det er, jeg elsker ved de nord¬
solut gaa derhen.
en fremragende Evne misforstaar
ste Dukkert i Sundets blanke Vöver.
skont Vandet kun holdt 8 Graders
Det forventes vist.
lige Lande. Röen, Menneskenes
den store Östriger, og som beklik¬
Forekommenhed, hele Atmosferen.
Godt. Naar saa-Den storej kede hans Kunstnernavn med Be¬
Allerede da jeg fik mit Pas paa det
Scenes er spillet kommer jeg ogltegnelsen frivol. Schnitzler er Rea¬
listen. hvem kun Kunsten setter
danske Gesandtskab i Wien, meer-ser Balletten.