box 3/4
ins Freie
23. Der We
S
Telephes ###.
9
DeERVEN
I. Oederr. behördl. kanz. Unternehmen für Zeitange-Ausschaftes
Wien, I., Cenoordlaplats 4.
Vertretungen
im Berlin, Basel, Rudapest, Chienge, Cieveland, Chrtstlenta
Gant, Kopenhager, Londen, Madrid, Mafland, #nncapelne
b##-Werk, Paria, Reen, San Francisco, Stecktesim, #. Peies¬
buig, Toronte.
Gu
22.-H. 1Hro.
Litteratur.
Arthur Schnitzler: Bejen til Frihed. Oversat
af Elise Koppel. (G. B. N. F.).
Det er en meget ejendommelig Bog, der her
foreleegges den danske Leeseverden. Som Roman
ir den los i Kompositionen, ufyldestgorende
Slutningen, der egentlig lober ganste ud i
Sandet, tung og vidtloftig med mange treet¬
tende, filosoferende Samtaler og Diskussioner.
Og samtidig dog saa maerkverdig levende, fuld
af fine og gandfulde Bemerkninger, rig paa
skarpe psykologiste Jagttagelser og fremfor alt
indeholdende en Skildring af et Hovedstadsliv,
af Seeder og Tankegang hos denne Hovedstads
Befolkning, som er os ganste ny og virker helt
fremmedartet.
Det er Wien, der her skildres af en egte
Wiener. Og om Wien ved vi Danske sikkert
absolut mindre littereer Bested end om London,
Paris, Berlin og adskillige andre Hovedsteeder.
Vi mindes i hvert Fald ikke nogen Sinde for
at have leest saa indgagende en Skildring af
Livet i det moderne Wiens litterare, jour¬
nalistiske, politiske og mondeene Kredse som den,
Arthur Schnitzler giver os i „Vejen til
Frihed“. Hvo“ der gor det her skildrede Milieu
aa interessant, er de Modscetninger, det rum¬
mer. Her feerdes de unge Grever og Friherrer
med de gamle adelige Navue sammen med det
jodiste Plutokratis skonne Kvinder og begavede,
slagfeerdige Maend. Racehadet er der imellem
dem, det breender under de selskabelige Formers
glatte Overflade og slaar af og til op i lyse
Flammer ned en explosionslignende Styrke.
Og samtidig fyldes Atmoffaren med en inten¬
siv erotisk Glod, der teender Blus i Hjerter og
Sanser, men som paaGrund af det ejendomme¬
lige wienste Letsind og gensidige Overbeerenhed
dog sielden staber Tragedie, hyppigt minder om
Operetternes Valserhytmer, hvori dog af og til
Tonerne fra „Don Inan“ slynger sig og for
Leter Stemningen op i et hojere
et Ojeblit loster
Niveau.
Thi Wien er og bliver jo Musikbyen par
excellence. Og i en egte Wiener=Roman
om
„Vejen til Frihed“, spiller den naturligvis en
betydelig Rolle. Det er derfor soare naturligt,
at Bogens Helt — eller rettere dens Adam
Homo — er en ung talentfuld adelig Kom¬
ponist, Baron Georg v. Wergenthin, og hans
musikalste Anna Rosner. Men disse to
finder hinanden i en Elstovsleg, der til at be¬
gynde med synes al stulle blive for Livet, men
som, efter at deres Barn er kommen dodfodt
til Verden, glider ud og oploser sig i et Ven¬
skabsforhold, der ikke en Gang synes at have
nogen Betydning for dem. Dette ligger i, at
der dog ikke findes den gensidige inderlige For¬
stagelse mellem dem, som kunde skabe et lykkeligt
AEgteskab. Georg er en elstveerdig, godhjertet
uing Mand, en varmblodig Kunstner, som
Kvinderne forkaler og forelsker sig i, men hans
Folelser er langt fra saa dybe og eegte som
nnas, og hun er klog nok til at gennemstue
ham og god og fin nok til ikke at ville kuytte
denne flagrende Sommerfugl til sig for hele
Livet, skont dette maatte veere hende en let Sag.
Morsomt og aandfuldt har Arthur Schnitz¬
ler desuden vist, hvorledes det egentlig er det
Selskab, hvori Georg og Anna feerdes, der lige¬
som dekreterer, at disse to er bestemte til at
blive et Par Elskende, og hvorledes det samme
Selskab, efter Barnets Dod, strax lader Georg
forstaa, at man nu ikte venter af ham, at han
stal eegte Anna, noget, han dog endun selv ikke
Det er udmerket set
er fuldsteendig klar over.
og forklaret.
En serlig Interesse frembyder „Vejen til
Frihed“ ved den Maade, hvorpaa Antisemitismen
jodiske Kredse stildres.
og dens Virkninger i
Med stor Kunst tegner Arthur Schnitzler en
hel Reekke jodiske Typer lige fra den gamle
anatiske Ehrenberg til den kolde Skeptiker, For¬
fatteren Nyrenberg. Mest Sympathi har For¬
fatteren aabenbart for den aeldre Generation,
Folk, som Doktor Staupner og Komponisten
Eigler med deres overlegne og mildt dommende
Blik paa Forholdene. Og naar Arthur Schnitz¬
ler med Farver, der ikke mangler Kraft
og
Styrke, stildrer Oplostheden og Demoralisa¬
tionen i det moderne Osterrig, foler man
tillige, at han ser paa det med en medlidende
Sorgmodighed, der kaster et underligt halvt¬
vemodigt Skeer over Skildringen af Livet i den
gamle Kejserstad. Derfor bliver Bogens Grund¬
tone egentlig trist, nesten uhyggelig, og man
foler sig nermest lettet, naar man leegger den
til Side.
F. B.
ins Freie
23. Der We
S
Telephes ###.
9
DeERVEN
I. Oederr. behördl. kanz. Unternehmen für Zeitange-Ausschaftes
Wien, I., Cenoordlaplats 4.
Vertretungen
im Berlin, Basel, Rudapest, Chienge, Cieveland, Chrtstlenta
Gant, Kopenhager, Londen, Madrid, Mafland, #nncapelne
b##-Werk, Paria, Reen, San Francisco, Stecktesim, #. Peies¬
buig, Toronte.
Gu
22.-H. 1Hro.
Litteratur.
Arthur Schnitzler: Bejen til Frihed. Oversat
af Elise Koppel. (G. B. N. F.).
Det er en meget ejendommelig Bog, der her
foreleegges den danske Leeseverden. Som Roman
ir den los i Kompositionen, ufyldestgorende
Slutningen, der egentlig lober ganste ud i
Sandet, tung og vidtloftig med mange treet¬
tende, filosoferende Samtaler og Diskussioner.
Og samtidig dog saa maerkverdig levende, fuld
af fine og gandfulde Bemerkninger, rig paa
skarpe psykologiste Jagttagelser og fremfor alt
indeholdende en Skildring af et Hovedstadsliv,
af Seeder og Tankegang hos denne Hovedstads
Befolkning, som er os ganste ny og virker helt
fremmedartet.
Det er Wien, der her skildres af en egte
Wiener. Og om Wien ved vi Danske sikkert
absolut mindre littereer Bested end om London,
Paris, Berlin og adskillige andre Hovedsteeder.
Vi mindes i hvert Fald ikke nogen Sinde for
at have leest saa indgagende en Skildring af
Livet i det moderne Wiens litterare, jour¬
nalistiske, politiske og mondeene Kredse som den,
Arthur Schnitzler giver os i „Vejen til
Frihed“. Hvo“ der gor det her skildrede Milieu
aa interessant, er de Modscetninger, det rum¬
mer. Her feerdes de unge Grever og Friherrer
med de gamle adelige Navue sammen med det
jodiste Plutokratis skonne Kvinder og begavede,
slagfeerdige Maend. Racehadet er der imellem
dem, det breender under de selskabelige Formers
glatte Overflade og slaar af og til op i lyse
Flammer ned en explosionslignende Styrke.
Og samtidig fyldes Atmoffaren med en inten¬
siv erotisk Glod, der teender Blus i Hjerter og
Sanser, men som paaGrund af det ejendomme¬
lige wienste Letsind og gensidige Overbeerenhed
dog sielden staber Tragedie, hyppigt minder om
Operetternes Valserhytmer, hvori dog af og til
Tonerne fra „Don Inan“ slynger sig og for
Leter Stemningen op i et hojere
et Ojeblit loster
Niveau.
Thi Wien er og bliver jo Musikbyen par
excellence. Og i en egte Wiener=Roman
om
„Vejen til Frihed“, spiller den naturligvis en
betydelig Rolle. Det er derfor soare naturligt,
at Bogens Helt — eller rettere dens Adam
Homo — er en ung talentfuld adelig Kom¬
ponist, Baron Georg v. Wergenthin, og hans
musikalste Anna Rosner. Men disse to
finder hinanden i en Elstovsleg, der til at be¬
gynde med synes al stulle blive for Livet, men
som, efter at deres Barn er kommen dodfodt
til Verden, glider ud og oploser sig i et Ven¬
skabsforhold, der ikke en Gang synes at have
nogen Betydning for dem. Dette ligger i, at
der dog ikke findes den gensidige inderlige For¬
stagelse mellem dem, som kunde skabe et lykkeligt
AEgteskab. Georg er en elstveerdig, godhjertet
uing Mand, en varmblodig Kunstner, som
Kvinderne forkaler og forelsker sig i, men hans
Folelser er langt fra saa dybe og eegte som
nnas, og hun er klog nok til at gennemstue
ham og god og fin nok til ikke at ville kuytte
denne flagrende Sommerfugl til sig for hele
Livet, skont dette maatte veere hende en let Sag.
Morsomt og aandfuldt har Arthur Schnitz¬
ler desuden vist, hvorledes det egentlig er det
Selskab, hvori Georg og Anna feerdes, der lige¬
som dekreterer, at disse to er bestemte til at
blive et Par Elskende, og hvorledes det samme
Selskab, efter Barnets Dod, strax lader Georg
forstaa, at man nu ikte venter af ham, at han
stal eegte Anna, noget, han dog endun selv ikke
Det er udmerket set
er fuldsteendig klar over.
og forklaret.
En serlig Interesse frembyder „Vejen til
Frihed“ ved den Maade, hvorpaa Antisemitismen
jodiske Kredse stildres.
og dens Virkninger i
Med stor Kunst tegner Arthur Schnitzler en
hel Reekke jodiske Typer lige fra den gamle
anatiske Ehrenberg til den kolde Skeptiker, For¬
fatteren Nyrenberg. Mest Sympathi har For¬
fatteren aabenbart for den aeldre Generation,
Folk, som Doktor Staupner og Komponisten
Eigler med deres overlegne og mildt dommende
Blik paa Forholdene. Og naar Arthur Schnitz¬
ler med Farver, der ikke mangler Kraft
og
Styrke, stildrer Oplostheden og Demoralisa¬
tionen i det moderne Osterrig, foler man
tillige, at han ser paa det med en medlidende
Sorgmodighed, der kaster et underligt halvt¬
vemodigt Skeer over Skildringen af Livet i den
gamle Kejserstad. Derfor bliver Bogens Grund¬
tone egentlig trist, nesten uhyggelig, og man
foler sig nermest lettet, naar man leegger den
til Side.
F. B.