ins Freie
box 3/4
23. Der Ne¬
a. — K. 66 — 4h en unt den ee eche en un u
Telephen 12.801.
44
BSERVEI
1. öeterr. bebördl. konz. Unternehmen für Zeitunge-Ansechaitte
Conoordiaplatz 4.
Wien, I.,
Vertretungen
in Berlin, Basel, Budapest, Chicago, Cleveland, Christlanis,
Genf, Kopenhagen, London, Madrid, Mailand, Minneapolis,
New-Vork, Paris, Rom, San Francisco, Stockholm, St. Peters¬
burg, Toronto.
(Ouellenangabe chse Gowühl.

Ausschnitt aus:
#27
Aoterk .4#
tende Verdensmand, som vedbliver at veere kor¬
rekt og kolig, seiv naar han stildrer de starkeste
Fra Bogmarkedet.
Lidenskaber. Gustav Esmann mindede om ham;
men Schnitzler er saa meget betydeligere end Es¬
Veien til Frihed af Arthur Schnitzler
mann, som Wien er storre end Kobenhavn.
(Gyldendalske Boghunder
I denne Roman Vejen til Frihed“ skildrer
disk Forlag).
den elegante Spotter Livet i Wiens fornemme
Det er en meget moderne, baade markelig
Kredse. Romanens Personer er halvvejs Kunst¬
og interessant Roman af den osterrigste Forfat¬
nere — Aristokrater, som bestaeftiger sig med
ter Arthur Schnitzler, Fru Elise Koppel
Litteratur og Kunst, uden helt at gaa op i deres
her har oversat. De Mennesker, Romanen stil¬
Virksomhed — og de Kampe, som Race= og Re¬
drer, er i den Grad preegede af Nutiden, af
ligionsforstel sac hyppig fremkalder i Österrig,
dens Fortrin og Feil, at de umuligt kunde
er et vigtigt Motiv i Skildringerne. Et Kar¬
tankes at have levet i nogen anden Tidsalder;
lighedsforhold mellem en adelig Amatorkompo¬
derved er den bleven et helt Stykke Kulturhi¬
nist og en borgerlig ung Pige er Grundmotivet.
storie. Og den er markelig blandt andet, fordi
De ger en Resse og oplever baade Lykke og
den städig optager Leeseren, skont der neesten flet
Kedsomhed sammen. Da hun har fodt ham
intet foregaar i den.
en Son, som dor, skilles de for bestandigt, begge
Forfatterens blendende Talent er bleven
merkede af de sieelelige Lidelser, Barnets Dod
verdinskendt gennem hans Skuespil. Et af dem,
har voldt dem. Den blide og kloge unge Kvinde
„Elstovsleg“ er opfert her hjemme, og gav paa
soger at glemme sin Sorg og Skuffelse ved at
en Tourne Fru Betty Hennings og Fru
arbejde; hun er bleven forkadt, fordi den Mand,
Anna Larssen Lejlighed til at spille sammen
der er Barnets Fader, ikke har Energi nok til
i de to kvindelige Hovedroller. J et andet af
at paatage sig nogen varig Forpligtelse. Og
hans Stykker „Afftedssouper“, har Fru Char¬
han faar sin Straf, idet han pines af den fixe
lotte Wiehe gjort megen Lykke rundt omkring i
Ide, at hanzer Skyld i Barnets Dod. Han
Udlandet.
mener, det dode ved Fodslen, fordi han ikke
Som Romanforfatter leerer man Arthur
havde lengtes sac meget efter det, som han
Schnitzler at kende gennem denne Bog i en ny
burde — at det med andre Ord dode af Man¬
og dog den samme Stitkelse: den dybsindige
gel paa Kerlighed. August Strindberg har i
Teenker, der taler bitter Alvor, men soger at
skjule baade Alvoren og sin Folsomhed under et „Skyldig — ikke styldig!“ behandlet det samme
spottende Smil. Han er forst og sidst den dig= ejendommelige Emne, men paa helt anden Vis
De tankerige og sielsfine Samtaler, der
fores mellem Romanens Prsoner, ger den til
en sjeldent veerdifuld Bog. Forfatterens smukke,
klare Stil er udmeerket gengivet af Oversatter¬
inden.