II, Theaterstücke 29, Komödie der Verführung. In drei Akten (Der Verführer), Seite 116


1


pe reduceres vesentlig, og
Aar siden blev ansat som Stiftsskriver i
Den store Oplasingsrekke, der lige-mig, at Ablet falder ikke langt fra Stam¬
reiser, der i pvrigt kan bli- Roskilde, syutes denne Udnavnelse vist¬
som i Fjor vil finde Sted i Hallen i
men; hvad mener de med det?
nok Adskillige et Brud med noget, der var
Grundtvigs Hus, skal omfaite Shakespeares
m, vil meget let kunne op¬
Har du nu veret paa Spil igen.
begyndt al festne sig som en Tradition.
betydeligste Varker.
din forbandede Knagt
erigennem, at Staten er¬
Til Embedet er som bekendt knpttet ei
eessigt administrerer kost-IPatronat over Roskilde Domkirke, og Hr¬
nd private Virksomheder.
Westrup var jo ikke som hans Forganger.
Forfereisens
Komedie.
Dr. Lindbak, Historiker, men Jurist, om
hvor man i en Aarrrekke
end narmest en Dyrker af de- Omraader,
Statsmonopol for Livsfor¬
hvor Juraen medes med Hisforien.
Arthur Schnitzler har skrevet et nyt Skuespil, hvis
kan dette da heller ingen¬
De, der kendto cand. jur. Westrup,
tredje Akt foregaar 1 Gilleleje.
tegnes som nogen Sukces.
vidste dog, at han ikke blot var kyndig
ledes stiller det sig paa et
i Romerret, men med en gammel, fin
Interview med Forfatteren.
Kultur forbandt Sansen for alt stort eg
som Ulykkesforsikrin¬
skont, ikke mindst i Kunst og Arkitektur.
der i udstrakt Grad her¬



Halvt stringent Vidneskabsmand, halvt en

sikringspligt, idet enhver

Filosof og Drommer havde han paa Rejser


r
iver jo er forpligtet til at
i Udlandet yderligere udviklet denne Sans,

ine Folk forsikret mod
S
og der kunde ingen Tvivl vere om, at den
2




pragtige Domkirke i ham vilde faan
ilfelde. Det er en ganske

6
trofast Vogter og en utrattelig Talsmand.
Ordning, at en Rakke
Og saaledes er det ogsaa gaaet. Stifts¬
elskaber under Udredelse
skriver Westrup er tidlig og silde paa


Agentprovisioner konkur¬
Farde for at varne om sin Kirke, beromme
byrdes om disse Forsik¬
den, udbrede Kendskab til den blandt


Laerd og Lag. Naar han taler om Kir¬
er i Folge Loven skal teg¬

6
822
24
ken, er det som en Forelsket, der taler om
lig grelt er Forholdet med


sin Tilbedte.
5



il den berygtede Vaske¬
8
Han er aldrig gladere, end naar


G A
sikring, der kraver en og
han kan vise den frem for Folk, som for¬


Person forsikret 20—25
staar at vurdere dens arkitektoniske Skon¬
80

d et tilsvarende Antal Po-beder. Man husker, hvorledes han under




rspramier, Agentprovisio- det store Kirkemede for et Par Aar siden
25
5

skaffede de fremmede Patriarker en ajel¬


1
Her har den sociale For-Iden festlig Dag. Med udenlandske Kunst¬


S
et Forsikringstanken ud i bistorikere staar han 1 stadig Forbindelse,


120
katur. Naturligvis harsog kan han faa dem herop og faa dem til

at skrive om Kirken, setter han et Kryds
g Rengeringskoner Krav
i sin Dagbog. Der er allerede mange Kryds
ne Beskyttelse som andre
i den.
, men Sagen maa ordnes
Samtidig har han draget ogsaa Stiftets
ornuftigere og mere hen¬
andre Kirker ind under sin pietetsfulde
ig Maade. De Erfaringer,
Omsorg. Den aldgamle, minderige Sankt
Ibs Kirke, der i umindelige Tider har
gjort paa de lovpligtige
henligget forsemt, er nu blevet restau¬
gers Omraade, viser
reret. Det er hans Vark.
ner det os — al man har
Elskvardig, sprogkyndig, formfuldendt
n Fejl ved ikke allerede
i al sin Optraden er han den rette Mand
da de paagaldende Love
paa denne reprasentativ. Post. I Dag paa
hans 50 Aars Fedselsdag vil Dommen en¬
aget, at legge denne Virk¬
stemmig lyde. at Roskilde Domkirke ikke
lirekte ind under Statens
kunde faa nogen bedre „Skytspatron“.
og vi kan derfor kun bi¬
Den Velvillige.
ndenne Fejl nu maatte
resseret.
Legationssekreter von Strahl, tidligere
det tyske Gesandtskab i Kjobenhavn, nu 1
Arthur Schnitzler,
Reichenberg. har med Frue, f. Friherre¬
Ude i et af Wiens KottagekvartererSchnitzler udtaler Ordet dvelende, „mit
inde Lagerbjalke, taget Ophold hos Grev
Gefühl“. — Jeg synes, det klinger vidun¬
Knuth paa Skagen.
har Ostrigs mest kendte Digter Arthur
E til Dag.
derligt. Derfor har jeg brugt det. Lokal¬
Schnitzler sin smukke Villa, hvor han
Ferieadresser:
kolorit tilstraber jeg ikke at give; det er
Departementschef i Undervisningsmini- modtager den, der skriver disse Lin¬
Sendags-Vejret.
Tet frit opfundet Gilleleje; og Det uu Hotel,
steriel Augesen har taget Ferie og til¬
jer, til et timelangt Interview.
hvor 3. Akt af „Forferelsens Komedie“ ud¬
bringer denne paa Herregaarden „Valde¬
— Jeg er kun i Wien et Par Dage, saa
spilles, eksisterer ikke. Det er ligesom
marskilde“.
41 N,
min Tid er ret noje inddelt; men jeg mod¬
Alpehotelllet i Das weite Land, et Skue¬
Bogtrykker-Klubbers Formand, Bog¬
tager altid gerne Besegende fra Deres
spil, der er godt kendt i Kjobenhavn — fra
trykker Olaf Strandberg, tilbringer sin
Land, som jeg satter saa stor Pris paa;
Det kgl. Teaters Lofterepertoire!
Ferie paa Ronshoved Strandhotel vedl baade Land og Folk; jeg har det Indtryk,
Paa denne lidt maliciese Bemerkning
Flensborg Fjord.
at Kjobenharns Befolkning f. Eks. ikke er
GHN
er jeg tilfaldigvis i Stand til at svare, at
G 6
saa bevidst „besartig“, som visse andre
Det Kongeliges ny Direkter, Hr. Wm. Nor¬
Konsul, Vinhandler Vald. Petersen rei¬
store Byers. Og ikke nar saa antisemi¬
rie har foresat sig at trange til Bunds f
2
ser i Morgen over München til Nizza, hvor
tisk, tilfejer Schnitzler, der taler med ri¬
ESS
de hidtil ubekendte Motiver til, at Das
han i Vinter tager fast Ophold.
vende Hast og understreger det sagte med
weite Land — et af Schnitzlers bedste Ar¬
W—
iltre Gestus og livfuld Mimik: Vemmes
bejder — aldrig kom op. skont netop Deko¬
Rigsgreve og Grevinde Platen Haller¬
man ikke, naar man herer om de moderne
rationen til Alpehotellet var malet.
mund, Holsten, der i nogen Tid har op¬
scejerens Sendagsgleder.
Jedeforfelgelser, som nu i Bayern!
— Saa har jeg et Par sterre Noveller
holdt sig hos Konsul, Baron Haxthausen,
g Dag, som Kjebenhavnerne i
Samtalen feres i Digterens smukke Ar-firdige, fortstetter Digteren — den ene al
Nyborg, har nu taget Oyhold paa Skagen.
benyttede til a: soge uden for
bejdsverelse, hvorfra aabne Flojdore ven¬
dem, Fräulein Eise, udkommer snan
Cyklestier i Omegnen var fra
der ud mod en stor Altan med Udsigt ned
fremdeles ein Versstück, et Skuespil pal
Den dansk-amerikanske Meieriekspert
en en lang Kade af naturter¬
over Sternwartestrasses Villabebyggelse og
Vers, og en Samling Aforismer: Buch des
Julius Moldenhawer er i disse Dage kom¬
boere, der fordelte sig i Om¬
det lavere liggende Wien. Paa Pulten lig¬
Sprüche und Bedenken.
met hjem fra en Reise til Finland og be¬
ende Skove. Om Eftermiddagen
ger det Blyantsmanuskript, Schnitzler lise Schnitzler om Georg Brandes

*