II, Theaterstücke 29, Komödie der Verführung. In drei Akten (Der Verführer), Seite 115

e
box 33/6
29. Konoedje der Verfuehrung
G 11
0-
POLITIKEN
En af vore Lasere skriver til os:
dog at bemarke, at medens man Amts Dyrlageforening, og den Omsten-sere Ulejligheden med at ringe os op. skal
Var det ikke muligt at faa opsat et Ge¬
her hjemme ikke har set et enestej dighed, at mange Dyrlager i Aalborg og, vi oplyse, at „Politiken“ kan faas paa
lender paa Statens Museum for Kunst 1
Hjorring Amter havde anmodet om at Liverpool Street Station, samme Sted, hvor
Selskab i Livs- og Ulykkesbran¬
Solvgade? Der er adskillige Mennesken
der er Udsalg af de andre Landes store
maatte deltage i Festen, viser, hvor af¬
chen komme galt afsted og volde
der er noget svage til Bens, og som hax
holdt den gamle Professor er.
Blade. De kan sperge efter: Railwag Books¬
de Forsikrede Tah, saa har man
hall, Main Line Platform.
Ivanskeligt ved at vinde op ad det frit¬
jo paa den anden Side set
Guld:
liggende Trappeanlag. Naar de vil nyde
Tommerhandler Emil Mottlau og Hu¬
Sidste Liechtenstein.
godt af Statens Kunstskatte, maa de nu
e,flere Eksempler paa Stater,
stru feirer paa Fredag deres Guldbryllup
besvare deres Medmennesker, hvilket jo
Vi har yderligere modtaget felgende:
der ikke har kunnet op¬
ved en Middag paa Skydebanen.
ikke allid er saa morsomt fer dem, der
Mankan ikke komme uanet gennem Fyr¬
fylde deres Forpligtelser. Naar
tranger til det.
stendemmet Liechtenstein, idet Kondukteren
d Forsikringen gennem offentligt Til¬
Bryllup:
1 Toget, trods dobbelt Billet til en schweizisk
For Blomsterelskere:
Frk. Gudrun Thaulom, Datter af Gros¬
syn og Regler for Midlernes An¬
By, afkraver hver Passager ca. 3 Frcs.,
I den smukke Glyptotekshave blomstrer
serer Thaulow, vics paa Lordag i Hellerup
bringelse ordnes betryggende, kan
idet han ger opmarksom paa, at Billetten
i denne Tid Datura arborea (af Nat¬
Kirke til Prokurist K. E. Holch.
ikke galder i Fyrstendommet, hvorfor der
man utvivlsomt se bort fra Hensy¬
skyggefamilien). Det er sjeldent at se
maa betales ekstra. Ferst derved erfarede
dnet til Forsikringstagernes Sikker¬
denne Plante under aaben Himmel, og
Portreet.
jeg, at der overhovedet eksisterede et Fyr¬
nhed.
dens store, sterkt duftende hvide Blomster
stendemme Liechtenstein
tiltrakker sig med Rette Blomstervennere
Problemet indsnavrer sig da
Med Hejagtelse
Opmarksomhed.
tfaktisk til at dreje sig om, hvor¬
M. K.
vidt Staten gennem Forsikrings¬
I Dag fylder: Xylograf F. Hendriksen
Spejder-Udstillingen i Den frie Udstil¬

77, Direkter L. P. Broberg 65, Hovedbog¬
veesnets Koncentration kan opnaa
ling, der aabnes paa Tirsdag, vil blive
holder Wald. Hellenberg 57, Koncertsanger
saa store Besparelser i Udgifterne,
m
holdt aaben hver Dag fra 10 Formiddag til
Poul Bung 55, Avditer J. C. N. Hempel 54,

at der kan finde en anselig Reduk¬
1-
10 Aften. Den sluttes allerede den 18. ds.
fhv. Apoteker og kgl. Translater Th. Them
G
om Aftenen.
o-Ition af Premierne Sted. For Livs¬
54, Fuldmegtig i Udenrigsministeriete
222

forsikringens Vedkommende ter
er

Pressebureau Per Faber 44 og cand,
Borups Hejskole har allerede sit Pro¬
pharm. Sophus Tromholt 42 Aur.
dette i hvert Fald ingenlunde be¬
gram for den kommende Vinter ferdigt;
ortragtes som en paa Forhaand given
Stiftsskriver Westrup.
det kan faas paa Skolens Kontor og i
Tik-Tak.
t- Sag. Udgifterne til Akkvisitionen] Da cand. jur. C. W. Westrup for fire
— Far, de inde ved Siden af sa'e til
Den store Oplasflingsrekke, der lige-mig, at Eblet falder ikke langt fra Stam¬
ilkan nappe reduceres vesentlig, og Aar siden blev ansat som Stiftsskriver 1
som i Fior vil finde Sted i Hallen i
men; hvad mener de med det?
dde Besparelser, der i gvrigt kan bli- Roskilde, syntes denne Udnavnelse vist¬

Grundtpigs Hus, skal omfatte Shakespeares
Har du nu veret paa Spil igen
ve Tale om, vil meget let kunne op-nok Adskillige et Brud med noget, der var
betydeligste Varker.
begyndt at festne sig som en Tradition.
din forbandede Knegt..
e
sluges derigennem, at Staten er-Til Embedet er som bekendt knyttet ei
afaringsmessigt administrerer kost-Patronat over Roskilde Domkirke, og Hr¬f#
Westrup var jo ikke som hans Forganger,
barere end private Virksomheder.
1
Forfereisens Komedie.
Dr. Lindbek, Historiker, men Jurfst, om
I Italien, hvor man i en Aarreekke
die
end nermest en Dyrker af de-Omraader,
har haft Statsmonopol for Livsfor¬
i8
Arthur Schnitzler har skrevet et nyt Skuespil, hvis
hvor Juraen medes med Hisforien.
sikring, kan dette da heller ingen¬
d
tredje Akt foregaar 1 Gilleleje.
De, der kendto cand. jur. Westrup,
lunde betegnes som nogen Sukces.
at
vidste dog, at han ikke blot var kyndig
Romerret, men med en gammel, fin
Anderledes stiller det sig paa et
Interview med Forfatteren.
Kultur forbandt Sansen for alt stort eg
Omraade som Ulykkesforsikrin¬
skont, ikke mindst i Kunst og Arkitektur.

gen, hvor der i udstrakt Grad her¬
Schie e


AS
80
W aenen
S R

Halvt stringent Vidneskabsmand, halvt en



sker Forsikringspligt, idet enhver

or

Filosof og Drommer havde han paa Reiser
120
S
8.
1 2
Arbejdsgiver jo er forpligtet til atli Udlandet yderligere udviklet denne Sans,
8
GPehn, en .
S

S

aa holde sine Folk forsikret modleg der kunde ingen Tvivl vere om, at den




pragtige Domkirke i ham vilde faan
Ulykkestilfalde. Det er en ganske


er

trofast Vogter og en utreettelig Talsmand.
Saga

urimelig Ordning, at en Rakke
e

2
Og saaledes er det ogsaa gaaet. Stifts¬



private Selskaber under Udredelse

1
skriver Westrup er tidlig og silde paa



af hoje Agentprovisioner konkur¬
ny
Farde for at verne om sin Kirke, beremme

50
8553 5
den, udbrede Kendskab til den blandt
rerer indbyrdes om disse Forsik¬
, Sa M

Fi


Leerd og Leeg. Naar han taler om Kir¬
46705
Sen
ringer, der i Folge Loven skal teg¬
BS
34
1e,
100







ken, er det som en Forelsket, der taler om



nes. Seerlig grelt er Forholdet med


at



sin Tilbedte.


S
2
200
10

Hensyn til den berygtede Vaske¬

or



Han er aldrig gladere, end naar







111
8500
kone-Forsikring, der kraver en og
28
720
270
han kan vise den frem ior Folk, som for¬



1




F
samme Person forsikret 20—25
staar at vurdere dens arkitektoniske Sken¬
ler


beder. Man husker, hvorledes han under

en. Gange med et tilsvarende Antal Po¬


det store Kirkemede for et Par Aar siden
S

licer, Aarspramier, Agentprovisio¬

skaffede de fremmede Patriarker en siel¬