enen en e en
enenen e enene e e
der i Oldtiden drog til den hellige
Heiberg, hrad man heller ikke kan
havde scm Dronning Marie Anna
Lund en eßkelt Hejtidsnat om Aaretjforlange; men de kunde manske
maskeret sig glimrende efter et
og fejrede en Fest, som det siden!
vare Typer paa den Retning, som
gammelt Maleri og havde Stil over
var forbudt at navne.
disse store Kunstnere reprasente-Thele sin Fremtoning. De Perler, der
Med sit lille Stykke viser han, at frede.
dinglede i Spidsem af hendes Han¬
det samme sker i vore Dage — men
Fru Fjeldgaard-Bille er den, derfgekroller, var et lille Fund, og det
paa en anden Maade. Nu drager dekommer Retningen nermest. Hun
var en Fornojelse at here hendes
ogsaa til Karlighedens hellige
har noget svermerisk i sit Blik og
rene Sprogbehandling. Hvor det er
Lund, kun ned den Forskel, at Fe-Omhed i Stemmeklangen. Hr. Johan¬
Synd, at denne intelligente og ta¬
sten ikke mere er festlig. Det skerSvendsen er derimod ret langt fra
lentfulde Skuespillerinde bliver
forborgent. De har glemt at tage det at vare den alt besejrende Char¬
forsomt!
naturlige naturligt. Derfor har de
meur, naar han spiller med Holger
Bifaldet var ret varmt efter Tap¬
svaert ved at glemme. Den Forfatter, Hofmans Manerer og Poul Reu-pets Fald og samlede sig om Fru
han skildrer, kan ikke glemme, atfmerts Stemmeklang. Begge Dele erClara Pontoppidan.
hans Hustru i hans Fraverelse hargodt, men Lyrik er det ikke. Den!
H. F.
fejret sin Bacchusfest — og hun kan
paa sin Side ikke forsone sig med
Tanken om, at han muligvis ogsaa
har fejret en deroppe i Bjergene,
hvor han har veret.
Schnitzler morer med sit elegante
og aetsende Vid, medens han lader
Vanskelighederne optaarne sig om
de tre Mennesker, man ser i hans
Stykke, Egtemanden, Hustruen og
Elskeren. Med det nydeligste Skal¬

meri lader han Hverdagslivets
Smaating spille ind i det store Op¬
ger, saa Hojtideligheden i pludselige
Glimt forvandles til Komik. Samta¬
lerne interesserer hele Tiden. Han
er en Dialogens Mester.
Men da Oplesningen skal komme,
er den utilfredsstillende. Elskeren
gaar flov bort, fordi Hustruen alli¬
gevel velger Manden, da Bacchus¬
festen er forbi; men uaar Egteman¬
den selv siger, at det moderne
Menneske ikke ejer Glemselens
Lykke — hvad saa? Ender Kome¬

dien som Tragedie? Tilskuerne er

K
tviviraadige og ved ikke, om de
skal le eller grede.
De bestemte sig i Aftes til at
klappe meget behersket, skont Fru
Clara Pontoppidan, Hr.
Aage Schmidt og Hr. Al¬
Fru Pontoppidan som Drengekongen sammen med Hertuginden.
brecht Schmidt bavde ydet et
Spil, der netop var saa kultiveret,
som Schnitzlers Skepticisme kraver
Del de forste fire Aar efter en nar¬
Lille Balt-Broen.
det. En lidt starkere og farligere
mere gradueret Skala.
Gled kunde der maaske have ulmet
Forslaget skal altsaa tilbage 1i!
Forslaget skal tilbage til
paa Bunden af det; men Overfladen
Folketinget, og i Gaar ansaas det i
Folketinget.
var i hvert Fald i god Orden. Og Hr.
Rigsdagen — indtil videre — for
Gunnar Stryhn og Hr. Ejnar
sandsynligt, at det store, vigtige In¬
De sidste Meddelelser fra Lands¬
Juhl var morsomme i Smaaroller
geniorarbejde vilde blive gennem¬
tingets Udvalg angaaende Lille
som et Par af Hverdagslivets Pud¬
fort i denne Samling.
Balt-Broen tyder paa, at det er lyk¬
sigheder, en Opvarter og en Kon¬
Flertallet indenfor Landstingsud¬
trolor, der stadig flyttede de Elsken-Ikedes at overvinde Modstanden
valget, der indstiller Forslaget til
de ned paa Jorden, naar deresmod Broens Gennemforelse i denne
Vedtagelse, bestaar af 11 Repra¬
Samling.
Tanker nermede sig Himmelen.
sentanter for alle Partier. Mindre¬
Bagefter gik Johan Ludvig
Forslaget vil dog blive zendret, tallet, der modseelter sig Gennemfo¬
Heibergs Forklednings- og Intri¬
idet de Belob, der aarligt skal stilles relsen, er folgende 4 Venstremand:
gespil „Man kan, hvad man vil“ i
til Trafikministeriets Raadighed tillEjsing, N. K. Kristensen,
ny Indstudering.
Arbejdets Udforelse, af Hensyn tillJul. Frandsen og Bekgaard.
Det er en lojerlig Tanke at villelde vanskelige Tider, nedsettes en] Bettenkningen afgives i Dag
UGreergelemte
48
72