box 32/10
26.2. Das Bacchusfest
Den erotiske Skeptiker Arthur spille det, naar Teatret ikke har enrunge Skuespiller synes at vare saa
[Schnitzler har grebet Idéen tilllyrisk-romantisk Elsker til Ruy Go-modtagelig som et Stykke Klatpa¬
sit moderne Stykke, „Bacchusfesten“, mez’ Rolle og en Primadonna tillpir, Al den Instruktion, han kom¬
ud af et gammelt Sag
at bere Hertugindens Silkeslaeb.jmer ud for, suger han til sig, saa
Et eneste Ord, det, som er Styk¬
Men saa graa og farvelose er de fle¬
man ikke kan faa Oje paa hans
kets Titel, har veeret nok til at lade
ste af vore Privatteatres Forestillin¬
egen Farve bagefter.
et helt Spind af Forviklinger opstaa
ger, og saa heftig er Publikums
Men Gaa-paa-Modet har han, og
i hans Fantasi; og de Kvaler, Kar¬
Trang til at se lidt af en Eventyr¬
det er ogsaa en Side af Ruy Gomez'
ligheden volder nu til Dags, er gan¬
verden udfolde sig paa Scenen, at
Veesen. Denne ene Side, „den simp¬
ske de samme som i svundne Tider.bare Synet af et Par Ridderstevler
le Hidalgo“, som der siges i Kome¬
Menneskene er blevet anderledes ilog selve Silkeslaebet er tilstrekke:
dien, fik man rigeligt af; og Til¬
mangt og meget, men paa Folelser-ligt til at skabe Sympati for saadan
skuerne lod sig noje med den.
nes Omraade er de nojagtig, som delen gammel Teatertraver som denne
Det hjalp svaert, at to af de an¬
altid har veret.
Bearbejdelse efter det Franske.
dre Roller blev udmerket spillet. Fru
Schnitzler er slaaet ned paa det
Hr. Eyvind Johan-Svend¬
Pontoppidan var frisk og kak
ene Ord Bacchusfesten, og han har
sen er ingen Michael Wiehe og Fru
som Drengen, den spanske Barne
last om, hvorledes Mand og Kviu¬
Fjeldgaard-Bille ingen Fruikonge; og Frk. Agnes Rehni
der i Oldtiden drog til den hellige
Heiberg, hvad man heller ikke kan
havde som Dronning Marie Anna
Lund en eßkelt Hejtidsnat om Aaret
forlange; men de kunde maaske
maskeret sig glimrende efter et
og fejredegen Fest, som det siden
vere Typer paa den Retning, som
gammelt Maleri og havde Stil over
var forbudt at nevne.
disse store Kunstnere reprasente-hele sin Fremtoning. De Perler, der
Med sit lille Stykke viser han, at rede.
dinglede i Spidsem af hendes Han¬
det samme sker i vore Dage — men
Fru Fjeldgaard-Bille er den, der gekroller, var et lille Fund, og det
paa en anden Maade. Nu drager de
kommer Retningen nermest. Hun var en Fornojelse at here hendes
ogsaa til Kerlighedens helligelhar noget svermerisk i sit Blik og'rene Sprogbehandling. Hvor det er
Lund, kun ned den Forskel, at Fe-Omhed i Stemmeklangen. Hr. Johan¬
Synd, at denne intelligente og ta¬
sten ikke mere er festlig. Det sker Svendsen er derimod ret langt fra
lentfulde Skuespillerinde bliver
forborgent. De har glemt at tage det at vare den alt besejrende Char¬
naturlige naturligt. Derfor har de
meur, naar han spiller med Holger
Bifaldet var ret varmt efter Tep¬
svart ved at glemme. Den Forfatter, Hofmans Manerer og Poul Reu-[pets Fald og samlede sig om Fru
han skildrer, kan ikke glemme, at merts Stemmeklang. Begge Dele erClara Pontoppidan.
hans Hustru i hans Fraverelse har godt, men Lyrik er det ikke. Den!
H. F.
fejret sin Bacchusfest — og hun kan
paa sin Side ikke forsone sig med
Tanken om, at han muligvis ogsaa
har fejret en deroppe i Bjergene,
Uhvor han har veret.
Schnitzler morer med sit elegante
og atsende Vid, medens han lader
Vanskelighederne optaarne sig om
de tre Mennesker, man ser i hans
Stykke, Egtemanden, Hustruen og
Elskeren. Med det nydeligste Skal¬
meri lader han Hverdagslivets
Smaating spille ind i det store Op¬
ger, saa Hojtideligheden i pludselige
Glimt forvandles til Komik. Samta¬
lerne interesserer hele Tiden. Han
er en Dialogens Mester.
Men da Oplosningen skal komme,
er den utilfredsstillende. Elskeren
gaar flov bort, fordi Hustruen alli¬
gevel velger Manden, da Bacchus¬
festen er forbi; men naar Agtemau¬
den selv siger, at det moderne
Menneske ikke ejer Glemselens
8
Lykke — hvad saa? Ender Kome¬
dien som Tragedie? Tilskuerne er
225
1
210
tvivlraadige og ved ikke, om de
skal le eller grede.
De bestemte sig i Aftes til at
klappe meget behersket, skont Fru
1
Clara Pontoppidan, Hr.
Aage Schmidt og Hr. Al¬
FruPontoppidun som Drengekongen sammen med Hertuginden.
brecht Schmidt bavde ydet et
Spil, der netop var saa kultiveret,
SC
26.2. Das Bacchusfest
Den erotiske Skeptiker Arthur spille det, naar Teatret ikke har enrunge Skuespiller synes at vare saa
[Schnitzler har grebet Idéen tilllyrisk-romantisk Elsker til Ruy Go-modtagelig som et Stykke Klatpa¬
sit moderne Stykke, „Bacchusfesten“, mez’ Rolle og en Primadonna tillpir, Al den Instruktion, han kom¬
ud af et gammelt Sag
at bere Hertugindens Silkeslaeb.jmer ud for, suger han til sig, saa
Et eneste Ord, det, som er Styk¬
Men saa graa og farvelose er de fle¬
man ikke kan faa Oje paa hans
kets Titel, har veeret nok til at lade
ste af vore Privatteatres Forestillin¬
egen Farve bagefter.
et helt Spind af Forviklinger opstaa
ger, og saa heftig er Publikums
Men Gaa-paa-Modet har han, og
i hans Fantasi; og de Kvaler, Kar¬
Trang til at se lidt af en Eventyr¬
det er ogsaa en Side af Ruy Gomez'
ligheden volder nu til Dags, er gan¬
verden udfolde sig paa Scenen, at
Veesen. Denne ene Side, „den simp¬
ske de samme som i svundne Tider.bare Synet af et Par Ridderstevler
le Hidalgo“, som der siges i Kome¬
Menneskene er blevet anderledes ilog selve Silkeslaebet er tilstrekke:
dien, fik man rigeligt af; og Til¬
mangt og meget, men paa Folelser-ligt til at skabe Sympati for saadan
skuerne lod sig noje med den.
nes Omraade er de nojagtig, som delen gammel Teatertraver som denne
Det hjalp svaert, at to af de an¬
altid har veret.
Bearbejdelse efter det Franske.
dre Roller blev udmerket spillet. Fru
Schnitzler er slaaet ned paa det
Hr. Eyvind Johan-Svend¬
Pontoppidan var frisk og kak
ene Ord Bacchusfesten, og han har
sen er ingen Michael Wiehe og Fru
som Drengen, den spanske Barne
last om, hvorledes Mand og Kviu¬
Fjeldgaard-Bille ingen Fruikonge; og Frk. Agnes Rehni
der i Oldtiden drog til den hellige
Heiberg, hvad man heller ikke kan
havde som Dronning Marie Anna
Lund en eßkelt Hejtidsnat om Aaret
forlange; men de kunde maaske
maskeret sig glimrende efter et
og fejredegen Fest, som det siden
vere Typer paa den Retning, som
gammelt Maleri og havde Stil over
var forbudt at nevne.
disse store Kunstnere reprasente-hele sin Fremtoning. De Perler, der
Med sit lille Stykke viser han, at rede.
dinglede i Spidsem af hendes Han¬
det samme sker i vore Dage — men
Fru Fjeldgaard-Bille er den, der gekroller, var et lille Fund, og det
paa en anden Maade. Nu drager de
kommer Retningen nermest. Hun var en Fornojelse at here hendes
ogsaa til Kerlighedens helligelhar noget svermerisk i sit Blik og'rene Sprogbehandling. Hvor det er
Lund, kun ned den Forskel, at Fe-Omhed i Stemmeklangen. Hr. Johan¬
Synd, at denne intelligente og ta¬
sten ikke mere er festlig. Det sker Svendsen er derimod ret langt fra
lentfulde Skuespillerinde bliver
forborgent. De har glemt at tage det at vare den alt besejrende Char¬
naturlige naturligt. Derfor har de
meur, naar han spiller med Holger
Bifaldet var ret varmt efter Tep¬
svart ved at glemme. Den Forfatter, Hofmans Manerer og Poul Reu-[pets Fald og samlede sig om Fru
han skildrer, kan ikke glemme, at merts Stemmeklang. Begge Dele erClara Pontoppidan.
hans Hustru i hans Fraverelse har godt, men Lyrik er det ikke. Den!
H. F.
fejret sin Bacchusfest — og hun kan
paa sin Side ikke forsone sig med
Tanken om, at han muligvis ogsaa
har fejret en deroppe i Bjergene,
Uhvor han har veret.
Schnitzler morer med sit elegante
og atsende Vid, medens han lader
Vanskelighederne optaarne sig om
de tre Mennesker, man ser i hans
Stykke, Egtemanden, Hustruen og
Elskeren. Med det nydeligste Skal¬
meri lader han Hverdagslivets
Smaating spille ind i det store Op¬
ger, saa Hojtideligheden i pludselige
Glimt forvandles til Komik. Samta¬
lerne interesserer hele Tiden. Han
er en Dialogens Mester.
Men da Oplosningen skal komme,
er den utilfredsstillende. Elskeren
gaar flov bort, fordi Hustruen alli¬
gevel velger Manden, da Bacchus¬
festen er forbi; men naar Agtemau¬
den selv siger, at det moderne
Menneske ikke ejer Glemselens
8
Lykke — hvad saa? Ender Kome¬
dien som Tragedie? Tilskuerne er
225
1
210
tvivlraadige og ved ikke, om de
skal le eller grede.
De bestemte sig i Aftes til at
klappe meget behersket, skont Fru
1
Clara Pontoppidan, Hr.
Aage Schmidt og Hr. Al¬
FruPontoppidun som Drengekongen sammen med Hertuginden.
brecht Schmidt bavde ydet et
Spil, der netop var saa kultiveret,
SC