S S
B
25. Profe.

box 31/1
bessse MtlcsAe Nineeto
TOehgenn
o 7#
Stbeuhnon
Scenisk Samfunds
ferste Aften.
Arthur Se
r: Professor Barnhardi.
Der Diev on Mlls Ferste-Alten 1 „Sce¬
nisk Samfund“s Forsegsteater, Klokken
12¾ faldt den sidste — matte — Replik.
Da var Publikum treet.
Det var nu ikke den eneste Grund til, at
Stemningen stod under Tilfredshed.
Teatret var meget nydeligt, med stribet
Forhaeng, Blomster-Rampe og moderne
Ovenlys. Men den bagerste Halvdel af
Publikum saa kun Skuespillernes Hove¬
der, og det mangelfulde Teatermaskineri
gav frygtelige Mellemakter. Det var utvivi¬
somt et interessant Skuespil — som kun
slet ikke egnede sig for en saa lest sam¬
mensat Trup. Der var fire forhenverende
Teaterdirekterer med Dr. Mantzius i
Spidsen; han hyldedes med Blomsterregn.
Hvor stor en Glade det end var at gense
ham, blev der ingen rigtig Baggrund for
hans Kunst.
Det begyndte med en overfledig Prolog,
amartormessigt fremsagt af Hr. Moritz,
som ikke egner sig for det deklamatoriske.
Prologen handlede bl. a. om Kamp, Staal
og Sammenslutning i Enighed samt Vel
og Smerte. Det var scenisk Samfund, der
taltes om. Farligt gamle Prolog-Clicheer
at benytte nu, da Ordene uvilkaarlig har
faaet en helt anden Betydning.
Selve „Professor Bernhardi“, der hand¬
ler om Katolicisme og Antisemitisme, ved¬#
kommer os jo ikke sterkt. I Stockholm,
hvor det blev en kunstnerisk Sukces, gik
det fem-seks Gange, Folk forlanger Skue¬
spil, der angaar deres eget Liv, deres egne
Hjerter. Her blev dette snart fint, snart
skarpt dialektiske Skuespil, der er Tale
og atter Tale, kun undtagelsesvis Hand¬8##
ling, pillet itu af en usammenspillet Skare
med enkelte interesserende Momenter ogj#
iovrigt Dilettantisme. Med al Velvillie nyt-1e“.
ter det ikke at paastaa andet.
Dr. Mantzius spillede Professorige
Bernhardi, den store Laege, som nagter
en Praest Adgang til en deende ung Kvinde,
fordi hans Tilstedekomst kun vil forbitre
3
hendes sidste lykkelige Stund med De¬
dens Redsel. Der kan veere meget delte
Meninger om Berettigelsen af hans Hand¬
ling, men det er en fengslende Profil
denne Menneskeven, som jages og feldes,
fordi han er Jede, og fordi han ikke vil
affinde sig med det Hyklerkompagni, der!
angiver ham. Der er utvivisomt mere
Varme i Schnitzlers Lage, end Dr. Mant¬
zius lod sig merke med. Han kunde for
Resten have veret alt andet end Lage.
Men Bernhardis Klogskab, hans myndige
Skarphed, hans personlige Overlegenhed!
var der glimrende, Hvornaar genser vi
altsaa Dr. Mantzius paa Det kgl. Teater,
81
til hvis faste Stab han io doc herer
5