S SOT
B
25. Profnhandi
box 31/1
ol Det unge Heire, Arbejdernes Veern,1 der vil betragte dets Politik og
Kebenhavns kommunale Velgerfor¬
Kampene mellem Klerikalisme og
ening o. m. fl. I Felget saas for¬
Radikalisme som sig uvedkom¬
uden nere Venner og Medarbejdere en
mende. Hvad der bliver tilbage
Mangde Kolleger og Politikere fra
— men for lidt til at bere det
begge Ting.
langstrakte Skuespil — er de
Pastor Hornbeck talte, og under Af¬
mange sikkert tegnede Legetyper,
syngelse af „Dejlig er Jorden“ bar
som det er forstaaeligt, Skuespil¬
Medarbeide: Kisten nd“ Kap####.
lere lader sig friste af.
For Dr. Karl Mantzius er
Professor Bernhardis store Rolle
som skrevet, han fylder den helt
—
Isom en Haand en Handske, be¬
Scenisk Samtund:
hersker den fuldkomment ved sin
„Professor Bernhardi“.
Myndighed, sin Klegt og sin me¬
:
Isterlige Diktion. Hvilken anden
7
Skuespiller ejer hans klare gen¬
„Scenisk Samfund“s ferste Aften
nemsigtige Replik, og hvor mange
har neppe bibragt ret mange af
er saa medlevende i en Situation
Tilskuerne en sterre Forstaaelse af
som han? Der er i Skuespillets
dets Maal eller Nedvendigheden
Ijerde Akt et Optrin mellem Pro¬
af, at det kom til Verden. Arthu##
fessor Bernhardi og Presten, hvor
Schnitzlers tem Akters Skue¬
han var det sterste ner, ikkel
S0 TINS=VETé oplert pan en
mindst ved den Maade, hvorpaa
hvilken som helst Scene her¬
han lyttede til sin Modstanders
hjemme og antagelig med sterre
Ord. Det var Aftenens bedste Ud¬
bytte, men Gieeden over det var
blandet med Beklagelse af, at hans
Kunst ikke havde en veerdigere
Ramme. Skulde det ulyksalige
Pensionsspergsmaal virkelig ikke
kunne ordnes paa en for alle Par¬
ter tifredsstillende Maade?
I Forhold til cenne fremragende
S
2
8
Preestation maatte alle de andrei
blegne, men det vilde dog vare
uretferdigt at magte, at der ogsaa
blandt dem fandtes adskillig dyg¬
rtigt. Der var veltrufne Lagetyper,
fremstillede af Victor Neumann,
Viggo Lindstrem, Jacob
Texière og Robert Neiien¬
idam, og Gunnar Sommerfeldt
forlenede den unge Prast med en
Karl Mantzius.
egen stilfaerdig og blid Myndighed.
Udbytte, end man fik af denne
Peter Fjelstrup havde maaske
Forestilling, der led under saare
faaet noget ud af den slimede
primitive ydre Forhold og den
Kultusminister, hvis han ikke havde
ganske selvfelgelige Mangel paa
staaet saa fremmed overfor sin
incre Samstemthed, der maa praege
Rolles Ord.
en hejst tilfeldig Skuespiller-Trup,
Men skal Scenisk Samfund fort¬
hvor kunstnerisk Evne medes med
satte, kommer det-ist III at sage
den skare Dilettantisme.
sig et andet Teater end det tarve¬
Naar intet kebenhavnsk Teater lige i Odd Fellow-Palset. Selv
har bragt Skuespillet frem, har det taalmodigste Publikum vil rea¬
Grunden vel i ferste Rakke varet gere overfor et saadant Nattesade,
den, at det intet Skuespil er. Det de besvarlie Sceneskifter var Aar¬
er en Diskussion i fem Akter, ofte
sag i.
H. L.
talentfuld fert med mange kloge
og skarpe Indlaeg, men af Liv
ejer det intet, end ikke af det
Teater-Liv, som kan erstatte det
Thorvaldsens Museum.
virkelige. Tiden er lebet fra det.
For tredive Aar siden havde det
Fra Udvalget angaaende Thor¬
sikkert herhjemme fundet bedre valdsens Museum forelaa i Aftes i1
I9
Renr
B
25. Profnhandi
box 31/1
ol Det unge Heire, Arbejdernes Veern,1 der vil betragte dets Politik og
Kebenhavns kommunale Velgerfor¬
Kampene mellem Klerikalisme og
ening o. m. fl. I Felget saas for¬
Radikalisme som sig uvedkom¬
uden nere Venner og Medarbejdere en
mende. Hvad der bliver tilbage
Mangde Kolleger og Politikere fra
— men for lidt til at bere det
begge Ting.
langstrakte Skuespil — er de
Pastor Hornbeck talte, og under Af¬
mange sikkert tegnede Legetyper,
syngelse af „Dejlig er Jorden“ bar
som det er forstaaeligt, Skuespil¬
Medarbeide: Kisten nd“ Kap####.
lere lader sig friste af.
For Dr. Karl Mantzius er
Professor Bernhardis store Rolle
som skrevet, han fylder den helt
—
Isom en Haand en Handske, be¬
Scenisk Samtund:
hersker den fuldkomment ved sin
„Professor Bernhardi“.
Myndighed, sin Klegt og sin me¬
:
Isterlige Diktion. Hvilken anden
7
Skuespiller ejer hans klare gen¬
„Scenisk Samfund“s ferste Aften
nemsigtige Replik, og hvor mange
har neppe bibragt ret mange af
er saa medlevende i en Situation
Tilskuerne en sterre Forstaaelse af
som han? Der er i Skuespillets
dets Maal eller Nedvendigheden
Ijerde Akt et Optrin mellem Pro¬
af, at det kom til Verden. Arthu##
fessor Bernhardi og Presten, hvor
Schnitzlers tem Akters Skue¬
han var det sterste ner, ikkel
S0 TINS=VETé oplert pan en
mindst ved den Maade, hvorpaa
hvilken som helst Scene her¬
han lyttede til sin Modstanders
hjemme og antagelig med sterre
Ord. Det var Aftenens bedste Ud¬
bytte, men Gieeden over det var
blandet med Beklagelse af, at hans
Kunst ikke havde en veerdigere
Ramme. Skulde det ulyksalige
Pensionsspergsmaal virkelig ikke
kunne ordnes paa en for alle Par¬
ter tifredsstillende Maade?
I Forhold til cenne fremragende
S
2
8
Preestation maatte alle de andrei
blegne, men det vilde dog vare
uretferdigt at magte, at der ogsaa
blandt dem fandtes adskillig dyg¬
rtigt. Der var veltrufne Lagetyper,
fremstillede af Victor Neumann,
Viggo Lindstrem, Jacob
Texière og Robert Neiien¬
idam, og Gunnar Sommerfeldt
forlenede den unge Prast med en
Karl Mantzius.
egen stilfaerdig og blid Myndighed.
Udbytte, end man fik af denne
Peter Fjelstrup havde maaske
Forestilling, der led under saare
faaet noget ud af den slimede
primitive ydre Forhold og den
Kultusminister, hvis han ikke havde
ganske selvfelgelige Mangel paa
staaet saa fremmed overfor sin
incre Samstemthed, der maa praege
Rolles Ord.
en hejst tilfeldig Skuespiller-Trup,
Men skal Scenisk Samfund fort¬
hvor kunstnerisk Evne medes med
satte, kommer det-ist III at sage
den skare Dilettantisme.
sig et andet Teater end det tarve¬
Naar intet kebenhavnsk Teater lige i Odd Fellow-Palset. Selv
har bragt Skuespillet frem, har det taalmodigste Publikum vil rea¬
Grunden vel i ferste Rakke varet gere overfor et saadant Nattesade,
den, at det intet Skuespil er. Det de besvarlie Sceneskifter var Aar¬
er en Diskussion i fem Akter, ofte
sag i.
H. L.
talentfuld fert med mange kloge
og skarpe Indlaeg, men af Liv
ejer det intet, end ikke af det
Teater-Liv, som kan erstatte det
Thorvaldsens Museum.
virkelige. Tiden er lebet fra det.
For tredive Aar siden havde det
Fra Udvalget angaaende Thor¬
sikkert herhjemme fundet bedre valdsens Museum forelaa i Aftes i1
I9
Renr