— .
6
WE
I765
1
Gf
vox 2976
a I. ud Ka na K1
1
Politikens Kronik.
intet Grin i dette Sppgefulde; Tonen! „Hvorfor jeg i sin Tid bedrog hende? Tog Rettighed
er Schnitzlers altid dampede, hvorved. De sporger mig. Skulde De virkellg for disse Ret
Arthur Schnitzlers
de Djeblikke, i hvilke Lidenskab bry¬
ikke vire bleven opmurksom paa, hvad foreller Skaurs
sammensatte Subjekter vi Mennesker 1
der gennem, virker ana meget sttr- Gnunden er? Saa meget finder Rum i ont ler er det Ikh
nye Skuespil
kere. (I et Drama som Frik XIV.,Kurlighed og Bedrag .... Troskab og Tro-Itiske tages 1
hvor der rases med Skrig og Vildskab leshed Tilbedelse af den ene og At¬
Arthur Schnitzler fejrede ret ur.
er haus Dra
allerede i den forste Scene, er ethvert
traa efter den anden eller efter dlere. ViI
lig en uforudset teatralsk Triumf 1
Med Hens
Crescendo udelukket og dermed en¬
forseger vel at skaffe Orden i os, saa godt
sin Fedeby Wien og andensteds medhver Virkning af et pludseligt Ud¬
det gaar, men denne Orden er dog kun no¬
der atter 1
et historisk Drama, der i Forfatterens brud).
get kunstigt.. det Naturlige det
nende og af
Tanke oprindeligt slet ikke vür be¬
er Kaos. Ja, min gode Hofroiter, Sielen erpersonen, Fah
Stykkets Titel er Dus weite Land,jet udstrakt Land, som en Digter en Gaug reiter, siger
stemt for Scenen, Den unge Medar-Idet udstrakte Land, hvilket Udtrykj udtricte det .... Det kan ognaa viere, at
dus, en tilbageskuende Skildring affer forklaret i en Replik, som Digteren
det var en Hoteldirekter.“
har staaet na
Wien under Napoleon 1800, der trodsl har lagt i Munden paa en af Biper¬
Aars Alderen
En eller anden har en Gang kuldtsvere rigtig
sin Fortidsform udtalte dybe Sandhe-sonerne, der, skent Biperson, er me¬
Schnitzler en tungsindig Elskevsgrub¬
man ret have
der om haus Landsmiends Vesen og-Iget interessant, nemlig Hoteldirekte-Iler, maaske vur det en Hoteldirekter; Deter ham en
sua nu, om Menneskenes Viesen i Al-Tren, Dr. von Aigner, en sjmldent dyg-Idet kan ogsaa viere, at det var en Kri-# tidligere Liv
mindelighed under Kriser og Farer,
tig og virksom Mand, Idretsmand,tiker, der desveerre ikke besidder no¬
der setter dem pan Prove. Hans 1 Administrator, Politiker osv., der til.iget Hotel.
dium; ferot n
Kirlighed be
disse Dage mikomne nye Tem Aktelige besidder ualmindelig Magt over! Nuer det jo sun, at et Drama, dermaal giver h
Skuespil, der i forrige Uge med sterkt
Kvinderne og til Gengild har givetforegaar mellem modue Mennesker 1
Bifald modtoges samme Dag pas alle
Adele: Jeg
dem vel stor Magt over sig. Han har forskellige Livsstillinger, pas Forhaand
tyako Hovedscener, er et af Sehnits¬
Der findes dor
veret gift med en fremragende Skue- skulde synes at maatte handle am me¬
lers dybsindigste og rigeste Varker,
spillerinde, et udmarket Vasen, der(get andet end blot om de stere Fors¬
helt beregnet for Scenen og af den
Friedrich:
elskede ham heftigt og derfor skuffe-teelser og de synderlige Overraskel¬
ene og den and
sterkeste Scenevirkning, desuden et des des steerkere, da han, trods sine ser, som aubenbarer sig paa det visse. ike uindrea#
Mestervark, hvad aldrig skader.
Felelser for hende, Indlod sig medilig udstrakte Omraade af Sjelelivet,
er 1 Stemning
Schnitzler har kaldt sit Skuespiljandre. Aigner har netop udrikiet forlder lader sig betegne som det erotiske, per Millioner 1
ker, erobrer La
Trupikomedie, hvilken Betegnelse dogjen Ven. hvor hoft han elskede sin Samfundet bevages dog af undet og mig, det er dog
ikke vil sige, at Lystigt og Gribende er Hustru, da denne falder han 1 T'-Tmere end af Forelskelse som gieblik-Isagen — er 1!
anderledes blandede deri end i Livet
len med Repliken:
og ellers i god Kunst. Der er blot
kelig Lidenskab, af Skinsyge uden! De Menne#
„Ja, sau man jeg rigtignok sporge, Kerlighed, af resigneret Omhed, af denne Schnite
intet Ha-stemt i dette Tragiske ogl hvorfor“ Aigner afbryder: Tvelvillig Indsigt i et Menneskes Vierdinene san stu
6
WE
I765
1
Gf
vox 2976
a I. ud Ka na K1
1
Politikens Kronik.
intet Grin i dette Sppgefulde; Tonen! „Hvorfor jeg i sin Tid bedrog hende? Tog Rettighed
er Schnitzlers altid dampede, hvorved. De sporger mig. Skulde De virkellg for disse Ret
Arthur Schnitzlers
de Djeblikke, i hvilke Lidenskab bry¬
ikke vire bleven opmurksom paa, hvad foreller Skaurs
sammensatte Subjekter vi Mennesker 1
der gennem, virker ana meget sttr- Gnunden er? Saa meget finder Rum i ont ler er det Ikh
nye Skuespil
kere. (I et Drama som Frik XIV.,Kurlighed og Bedrag .... Troskab og Tro-Itiske tages 1
hvor der rases med Skrig og Vildskab leshed Tilbedelse af den ene og At¬
Arthur Schnitzler fejrede ret ur.
er haus Dra
allerede i den forste Scene, er ethvert
traa efter den anden eller efter dlere. ViI
lig en uforudset teatralsk Triumf 1
Med Hens
Crescendo udelukket og dermed en¬
forseger vel at skaffe Orden i os, saa godt
sin Fedeby Wien og andensteds medhver Virkning af et pludseligt Ud¬
det gaar, men denne Orden er dog kun no¬
der atter 1
et historisk Drama, der i Forfatterens brud).
get kunstigt.. det Naturlige det
nende og af
Tanke oprindeligt slet ikke vür be¬
er Kaos. Ja, min gode Hofroiter, Sielen erpersonen, Fah
Stykkets Titel er Dus weite Land,jet udstrakt Land, som en Digter en Gaug reiter, siger
stemt for Scenen, Den unge Medar-Idet udstrakte Land, hvilket Udtrykj udtricte det .... Det kan ognaa viere, at
dus, en tilbageskuende Skildring affer forklaret i en Replik, som Digteren
det var en Hoteldirekter.“
har staaet na
Wien under Napoleon 1800, der trodsl har lagt i Munden paa en af Biper¬
Aars Alderen
En eller anden har en Gang kuldtsvere rigtig
sin Fortidsform udtalte dybe Sandhe-sonerne, der, skent Biperson, er me¬
Schnitzler en tungsindig Elskevsgrub¬
man ret have
der om haus Landsmiends Vesen og-Iget interessant, nemlig Hoteldirekte-Iler, maaske vur det en Hoteldirekter; Deter ham en
sua nu, om Menneskenes Viesen i Al-Tren, Dr. von Aigner, en sjmldent dyg-Idet kan ogsaa viere, at det var en Kri-# tidligere Liv
mindelighed under Kriser og Farer,
tig og virksom Mand, Idretsmand,tiker, der desveerre ikke besidder no¬
der setter dem pan Prove. Hans 1 Administrator, Politiker osv., der til.iget Hotel.
dium; ferot n
Kirlighed be
disse Dage mikomne nye Tem Aktelige besidder ualmindelig Magt over! Nuer det jo sun, at et Drama, dermaal giver h
Skuespil, der i forrige Uge med sterkt
Kvinderne og til Gengild har givetforegaar mellem modue Mennesker 1
Bifald modtoges samme Dag pas alle
Adele: Jeg
dem vel stor Magt over sig. Han har forskellige Livsstillinger, pas Forhaand
tyako Hovedscener, er et af Sehnits¬
Der findes dor
veret gift med en fremragende Skue- skulde synes at maatte handle am me¬
lers dybsindigste og rigeste Varker,
spillerinde, et udmarket Vasen, der(get andet end blot om de stere Fors¬
helt beregnet for Scenen og af den
Friedrich:
elskede ham heftigt og derfor skuffe-teelser og de synderlige Overraskel¬
ene og den and
sterkeste Scenevirkning, desuden et des des steerkere, da han, trods sine ser, som aubenbarer sig paa det visse. ike uindrea#
Mestervark, hvad aldrig skader.
Felelser for hende, Indlod sig medilig udstrakte Omraade af Sjelelivet,
er 1 Stemning
Schnitzler har kaldt sit Skuespiljandre. Aigner har netop udrikiet forlder lader sig betegne som det erotiske, per Millioner 1
ker, erobrer La
Trupikomedie, hvilken Betegnelse dogjen Ven. hvor hoft han elskede sin Samfundet bevages dog af undet og mig, det er dog
ikke vil sige, at Lystigt og Gribende er Hustru, da denne falder han 1 T'-Tmere end af Forelskelse som gieblik-Isagen — er 1!
anderledes blandede deri end i Livet
len med Repliken:
og ellers i god Kunst. Der er blot
kelig Lidenskab, af Skinsyge uden! De Menne#
„Ja, sau man jeg rigtignok sporge, Kerlighed, af resigneret Omhed, af denne Schnite
intet Ha-stemt i dette Tragiske ogl hvorfor“ Aigner afbryder: Tvelvillig Indsigt i et Menneskes Vierdinene san stu