UGS
— —
We
6
alI
box 2976

n, er interessan-Imen har bevaret Respekt for hende, Tvegelse, Dialogens Liv og Naturlig.
enterne er hos jer varieret i Dr. von Aigners Person.hed, ogsaa naar den giver noget at
ede, end man erOgsaa om ham flokkes Kvinderne somptanke over, er store Fortrin. Digte¬
Fugle om et Fyrtaarnsblus; ogsaajren staur ikke ved Siden af Handlin¬
dperson er ual-Than er trods Letsind inderst indeigen med nogen Pegepind; san klart
med Forstand.
tungsindig; men han er anderledes be-falt er, der er ikke nogen overdreven
Nydelsesdrift,
hersket.
uridderlig, men
Tydelighed. Man har her ikke sjeel¬
Hans fraskilte Hustru har dendent Anledning til at sporge sig:
gelighed inderst
stille, overlegne Virdighed i Visen, Hvorfor siger han nu det? Meuer han
pre ham ran og
som ikke er sjelden bes eldre, ud-jdet eller vil han gore den anden tryg?
Hustru Genia,
merkede Skuespillerinder.
lferte Kvinde.
[osv. Men alt opklarer sig for den op¬
sop ar vere ge¬
Bifigurerne har med fan ligegy!
Imerksomme Leser eller Tilskuer
ua forbeholden
dige Undtagelser hver sin iererige
uden den Anstrengelse, Ihsen under¬
r som det, ma
Ejendommelighed: en Bankier, hvis
tiden krever, og Handlingen er alyn¬
Vasen. Hun Klogt, glatte Viesen og Lumskhed er
get med overlegen teknisk Dygtighed
under en nafbrudt Stigen af Spen¬
ig tilbage fra###vet med fan Streger; en Digter, hvis
teoretisk ind- Plathed og Selvtilfredshed bliver en
ding trods de humoristiske Sceners
Hvilestunder.
Frihed, plager Eilde til Nydelse for Tilskueren; en
nogen Erotik;
Turist, hvis Kiagesyge og Forspg pun
1 en af Schnitzlers tidligere Ko¬
af sin terre
at imponere vod Opblastled eruf den
medier Dus Zwischenspiel fra 1906 er
fineste Latterlighed.
a, ved paufal¬
Ider adskilligt, der tager sig ud som
at krydsforhe.
Forarbejde til Das weite Land. Ogsaa
Og saa er der tirbage det enestelj dette Stykke er Hovedpersonerne to
a han tilsidst,ubrudte, heie Menneske 1 dette Gallerl, overlegne Mennesker. der i Grunden
Duel nedskyderden unge, livsterstige Pige Erna, der leisker hinanden, men mellem hvem en
Em hunen kort#modig, besluttet, frigjort, setter alt Premmedhedl har indsneget sig, og
Der afsleres pan ét Kort, og — i denne Verden af
som en Tid lang, hver for sig, feler
ning i ham et Individer, som vil Et og ger et Andet.
sig draget andetstedshen. Kun at
v anede i sig, vil et idag, noget andet imorgen
Dialogen imellem dem, der her strak¬
alere og mere mned Nedvendighed taber.
iker sig over Suese af Sider, minder
Der er ikke mindre end en Sues levende om den subtile Debat uf Hjer¬
n Charmeur.Personer; men de samler og gruppe-Itets Hemmeligheder, den Elskovska¬
f sin Hnstru,irer sig let. Diktionens utvungne Be-Isnistik. som flder Marivaux’s Kome¬
dier. I dette Stykke forekommer og¬
saa ferste Gang et Menneskepar, der
genfindes i Das weite Land, Digteren
Albertus Rhon og hans lille beundren¬
de, noget ubetydelige Frue. Men me¬
dens Rhon i det aldre Stykke er Ho¬
vedpersonens nire, forstandige Ven,
omtrent hvad Dr. Mauer er i det nye
Skuespil, og medens han der som Dig¬

ter er duelig Psykolog og et ganske
vittigt Menneske, ja saaledes formet,
at man i ham snarest maa formode en
skemtsomt henkastet Selvskitse af
Schnitzler, er i Das weite Land Dig¬
teren Rhon trods sit gode Hoved ko¬
nisk, ved Taktleshed, Selvoptagethed,
Egenkeerlighed grundkomisk, og hans
lille Fru Marie er bleven en Gaas, kost
misk ogsaa hun ved en Forlibthed 1
(iemalen, der endog i andre Menne¬##
skers Neerverelse nappe kan st#re
sig.
En Sammenligning mellem Das##
Zwischenspiel og Das weite Lund viele
ser, hvilken Lebebane Schnitzler 4
blot fem Aar har tilbagelagt, og giver
En den fulde Felelee af det Mester¬
sbab, han nu har nanet.
Georg Brandes.