—
Enhver, som kjender Richard
rad Hopfner kaldes til sin svoger,
Wagners senere verker, vil vite, at#friherre Hugo von Neustift for at
der findes dramatiske situationer,
undersoke denne, da han foler sig
Evor ord ikke alene er overflodige,
syk. Doktoren erklarer, at den unge
men vilde virke likefrem forstyrrende,
mand bare har en kort tid at leve.
mens det stumme spil og orkestret i! Friherren gripes forst av en forfar¬
forening utfylder de kunstneriskedelig angst, men fatter sig saa og
krav. Idealet av en pantomime vilde Itruer med at skyte doktoren for av
viere, om en riekke av saadanne sce-Idenne at lare, siger han, hvoriedes
ner kunde sammenfoies til et helt
man skal se deden i einene. Litt
verk. En saa streng fremgangsmaate efter litt begynder doktoren at tro,
vilde sikkert volde de storste van-at truslen er alvorlig ment. Han
skeligheter, og — saavidt mig be-gaar da fra moraliseren over til at
Kjendt — er det heller ikke forsokt. Itrygle om sit liv, idet han samtidig
Man er i pantomimen vant til at forsikrer Hugo, at han ikke skal de:
finde optrin, hvor tale eller sang er „Jeg skal gjere alt for at redde dig.“
underforstaat. Dette er da ogsaa til- Men da hverken benner eller lofter!
stoldet i Schnitzlers og Dohnanvis nytter, skjalder han Hugo ut for po¬
pantomime „Brudesioret“, som bel og roper det pleiske hat, han
igaaraftes opfertes for ferste gang paa
altid har felt til sin svoger. Hugo
nationalteatret.
lofter pistolen idet han siger: „Nu er
Da personerne er og skal vare
du ferdig“, og doktoren falder be¬
stumme, maa saa et eller andet or¬
svimet om i stolen.
kesterinstrument optrade paa deres
Dette korte referat gir bare til¬
vegne og uttrykke, hvad situationen
narmelsesvis en idé om, hvor lavet
kraver. Orkestret maa altsaa kom¬
stykket er. Det er den rene konstruk¬
me til at spille en endnu sterre rolle
tion, uten natur og — paa enkelte
end i den moderne opera. Det skal
repliker ner — uten poesi. Doktoren:
ikke alene overta karaktertegningen,
er saaledes mermest en bunke sur
sjeielivets avskygninger og stem-pidagogik. Jo mere man ser av ham,
ningsmaleriet; men det skal ogsaa desto mere undrer man sig over, at
ved forskjellige leiligheter forestille denne kolde moralprakende dum¬
selve den menneskelige stemme. rian, som bare beundrer sig selv, harst
Naar dette gjeres i „Brudesloret“, kunnet vinde et navn som lage. Det!
synes virkningen mig at vare- man derfor regnes hr. Nicolai Hal¬
langt ringere, end ved de strengt pan¬
vorsen til ire, at han fik gjort dok¬
tomimemessige optrin. Blandt disse
toren saapas utholdelig, at man
sidste skal jeg navne den gripende
fulgte hans optraden med en slags
avslutning, hvor Pierrette danser sig
nysgjerrig interesse.
ind i vanvid og ded. Her har baade
Ludvig Müller hadde som friherre
forfatter og komponist gjort det hel¬
Huge en naturlig replikfering. Og
digste grep.
han fik godt frem den fordringslese
Forovrigt er musiken for det meste levnhet hos denne adelsmand, Selv¬
telgelig kunde han ikke aapenbare
holdt i en meget fornem stil. Dens
os det, som forfatteren omhyggelig
karanter er avgjort nytysk, og paa¬
holder skjult, nemlig hvorledes
virkningen fra Wagner let paaviselig
Hugo pludselig fatter sig fra sin for¬
Et meget morsomt indfald er den
tvilede dedsangst saa meget, at han
snurrige orkesterkolorit, som anven¬
kan koldblodig eksperimentere med
des, efter at Arlechino i raseri har
doktoren.
halvveis edelagt musikanternes in¬
strumenter.
Som friherrens sester og dokto¬
rens hustru har Aagot Nissen i et
Opfereisen paa nationalteatret
par scener at optra maglende mel¬
forekom mig at vire meget god. Sar¬
lem de to meend. Hun gjorde det
lig blev hovedrollerne udmerket frem¬
tekkeligt og ganske nuanceret.
stillet av fru Gyda Chrisiensen
Det geut besatte hus kaldte de
samt herrerne Eide og Ingolf
spille: ’e frem under sterkt bifald.
Schanche. Dansen tror jeg kun¬
de ha veret fantasifuldere arrangeret.
L. H.
Orkestret var fortrinlig indstude¬
ret av kapelmesier Halvorsen, og
treblaserne, som var betankt med
nange soloer, utferte sine taknem¬
lige partier med tydelig interesse.
Pantomimen blev mottat med liv¬
ligt .bifald.
1

Hj. B. r.