bos 27/5
23. Der Schleiender Pierrette
K
—
B
i de harmlose Lojer; den eneste Fi-sikke Mennesker, men Forfatteren af Skuespilleren; her skal haulan-jikh
AF DAGENS KRONIKE
gur, der overhovedet giver dissc har benyttet Maskekomediens Fi-Iskueliggere og klarlaegge Figuren rah
gurer til Fremstillingen af en alene gennem de Midler, der staar ine
Pantomimer Eksistensberettigelse,
til Mimikens Raadighed: Ansigtets
Pler Pierrotfiguren, omendskent den-Rackke Sjeels-Analyser; Pierrot er
A
skiftende Udtryk, Blikket og Ge-st
ine saaledes er drevet ud i Karri¬
Symbolet paa den opofrende Kaer¬
lighed, Pierrette paa Kvindens Ka-IStus; Kunstneren skal i alleregent-ga
katurenafde scnere Aars talent
Pierreites Slor.
rakterleshed og Trolesbed, Harle- ligste Forstand##be Figurenf##
lese Fremstillere, at disse Panto¬
mimers Tid burde vere forbi ogkin paa Skinsygen og den mand-fra Grunden af; savner han denne St
En moderne Pantomime.
Evne, kan han i langt mindre Grad ni
forhaabentlig ogsaa snart er det. lige Brutalitet; Pantomimen er
end i Skunspillet illudere, thi Figu-ISe
Schnitzlers Pantomime har hel-[tragisk i dette Ords allerster¬
ren udviskes da ganske og bliver ka#
Af Price de Plane. d □ler intet tilftelles med den fran¬
ste Betydning; straks i det ferste
til intet; der er ikke engang Dig¬
101
Iske Pantomime, af hvilke „T’en- Billede begynder Tragedien med
terens Ord tilbage; i Pantomimen
SV
Arthur Schnitzlefs Pamjfant prodigue“ og „ene hi-Pierrots Dod, for gennem 2. Bille¬
tomilie „Pierfetles Slor, som det
afhsenger det kunstneriske Resul- St
Istoired’un Pierrot“ er gaa-Ides Genfserdsscene i 3. Billede at
tat i langt hojere Grad af Fremstil- of
kgl. Teater bringer til Opforeise 1et Verden over, mere paa Grund af ende med Pierrettes Vanvid og
Aften, er et i mange Henseender
lerens Kunst end i nogen anden
er
deres sentimentale Handling, de Ded. Naar Schnitzler har hen¬
Kunstart.
merkeligt og dybsindigt Arbejde;
kyindelige Pierrotskikkelser og lagt Handlingen til ca. 1820, er
le allerfleste staar jo ret fremmede
Selvfelgelig iar Kunstneren
Musikons henrivende Melodiesitet (dette kun for at faa en Tidsbestem¬
en stor Stette 1 Musiken, menlaf
överfor Begrebet Pantomime, og
melse og i Virkeligheden forfejlet;
end ved deres kunstneriske Ledig¬
ligesom Schnitzle i Teksten er hed
Tanken henledes som Rogel paa de
Handlingen er og bliver uvirkelig,
hed.
gaaet ganske bor fra den traditio-pi
Casortiske Pantomimer, som
jog Personerne som Folge deraf li¬
nelle Form for Pantomime, har
ethvert Barn jo kender fra Tivolis
8e0
Schnitzlers Pantomime er et geledes, men derved hasves det heie
Ernst v. Dolmanyi, der har
Pantomimetcater, men disse Pan¬
nie
Forseg paa at skabe den moder-]t Forbindelse med Musiken op til
komponeret Musten, ganske fjer¬
tomimer har ikke mere tilftelles
Ma
med Schnitzlers Pantemime, end etine Pantomime; det er sikkert me¬hat blive en symphonisk Digtning,
net sig fra de Pobilleder, han kun¬
der virker med langt staerkere
str
re endTilfteldighed naar denne For¬
de have segt i dn franske Panto¬
fransk Lystspil med Shakespeares
Farver end selve Livet kan give.
nin
Tragedier. Casoftis Pantomimer Ifatter netop har valgt Pantomimen
mimemusik, der ietop i Musikens
Teksten er skrevet i Dialogform;
Da
som Udtryksform for sin Tanke,
Enkelthed og Modiernes talende
er en fordansket Levning af den
og det er noget af en Oprejsningde Fordringer, der derved er stil¬
Form soger at eitatte Ordet.
italienske Maskckomedie, hvor der
end ikke er gjort Tillob til Menne-Ifor den stumme Kunst, der i lange flet til den udevende Kunstner er
skeskildring, men hvor de traditio-ITider, serlig i Udlandet, er blevotjubegransede: i Skuespillet virker
Dohnanyis Muk er mere sym¬
nelle Figurer Pierrot, Harlekin, ringeagtet. Selve Handlingen er jo Digterens Ord, og dette kan i
— Columbine etc. bestandig gaar igenlganske uvirkelig; Personerne eresterre eller mindre Grad udformes I phonisk, den er ° Tonemaleri, der led