box 27/5
23. Der Schleien der Bierrette
Pedzous Mekka, somn laus Overalt ArT
à 10 O. Pk. Mod Efterligninger advares
W
nsaf Skuespilleren; her skal hau an- jikke ger noget Forsog paa at ka-l Akt og Danscmusiken i anden Akt shele Emnet og dets Dysterhed;
-skueliggere og klarlaegge Figuren rakterisere de enkelte Personer,
er de eneste Momenter, hvor Kom¬
Pierrot var skarlagenred og stod
alene gennem de Midler, der staarl men udelukkende seger Udtryk for
ponisten har ladet Melodien have
som selve Symbolet paa den breen¬
ti Mimikens Raadighed: Ansigtets
Folelsen og de forskellige Sinds¬
frit Lob.
dende Keerlighed; Pierrette van
Istiftende Udtryk, Blikket og Ge¬
stemninger, Personerne gennem¬
hvid, Harlekin kulsort. Disse Far¬
slus; Kunstneren skal i alleregent-gaar; der er ingen Tvivl om, at der
vers Sammenstilling 1 de forskelli¬
Denne Pantomime adskiller sig
lgste Forstand skabe Figurenhar fundet et intimt Samarbejde endnu i en Retning fra alle andre
ge Scener var af en ypperlig Virk¬
Ha Grunden af; savner han denneSted mellem Forfatter og Kompo-Pantomimer, nemlig i den ydre
ning; jeg kan ikko forbigaa denne
riWne, kan han i langt mindre Grad nist, der netop har truffet det, Iscenessettelse, denne spiller i det
Opferelse af Pantomimen i Kri¬
leid i Skunspillet illudere, thi Figu-Schnitzler har villet give, men det
stiania, uden at fremheeve Udfe¬
hele taget en langt etorre Rolle i
olin udviskes da ganske og bliver
kan ikke neegtes, at den meget lidt
reisen. Gyda Christensen
Pantomimen end i nogen anden
ad intet; der er ikke engang Dig¬
iorefaldende Musik i hej Grad be-Kunstart, idet alt, saavidt mulig,
som Pierrette, Schanke som
Itirens Ord tilbage; i Pantomimen
sveerligger Tilegnelsen, idet den i
Pierrot og Eyde som Harlekin,
skal falde sammen til en kunstne¬
tahrenger det kunstneriske Resul-Stedet for at illustrere Handlingen
hver for sig ydede fremragende mi¬
risk Helhed; man er i Udlandet
güt i langt hojere Grad af Fremstil-Jofte ger den end mere uklar; den
misk Kunst, og dette, at disse
gaaet forskellige Veje, idet det yd¬
Threns Kunst end i nogen anden
er kendelig paavirket af Wagner,
Skuespillere, der ingen som helst
re Udstyr enkelte Steder er blevet
Lunstart.
og Komponisten viger endda ikke holdt i Sort og Hvidt, andre Steder
Berering har haft med Ballet¬
Selvfelgelig har Kunstnerenltilbage for en hyppig Anvendelseli Redt og Graat — jeg har haft kunst, kunde magte disse Orgaver,
d stor Stette 1 Musiken, men
af Ledemotiver f. Eks. i Kerlig-] Leilighed til at overveere en Opfo-Iviser bedre end noget Pantomimens
lgesom Schmitzle i Teksten er
hedsscenerne mellem Pierrot og reise paa Nationalteatret i Kristi¬
intime Sammenheeng med Kunsten.
Aact ganske bor fra den traditio¬
Pierrette; den er 1 harmonisk Hen-ania, hvor Iscenessettelsen var
alle Form for Pantomime, har
9
seende helstobt og giver Kompo-Iganske i Overensstemmelse med
ifirnst v. Doinanyi, der har
Medens Balletterne ude i Evropa
nisten Lejlighed til en paa mange Dresdner Operaens, hvor den ferst
lomponeret Musten, gansko fjer¬
har maattet melde Pas overfon
„liet sig fra de Pobilleder, han kun¬
Maader interessant og morsom In-kom frem under Forfatterens per-Idenne Opgave, som forevrigt al¬
de have segt 1 dn franske Panto¬
strumentation, af ypperlig Virk-Isonlige Medvirken; alt var holdt ildrig har veeret tilteenkt den, har
himemusik, der ietop i Musikens
ning er saaledes det Moment, hvor Graat og Redt, Dekorationer, Ko¬ Direktionen her ment at kunng
Densemusiken i Bryllupsscenen ef¬
Enkelthed og Modiernes talende
stumer, selv Moblerne var graa.
overlade denne Opgave til Ballet¬
ter at Harlekin i Raseri har splin¬
Form soger at etatte Ordet.
Virkningen var eminent, Figurerne
ten, og det er forstaaeligt, at Bal¬
tret Violinerne, lyder skurrende
stod med klare, rene Linjer og teg¬
letmesteren har ensket at modtage
falsk fra de brudte Instrumenter. nede sig som Silhouetter, og netopden, skont det er en offentlig Hem¬
Dohnanyis Mük er mere sym-En indsmigrende Valsemelodi, der Iderved opnaaedes det Uvirkelighe-melighed, at der har veeret store
siphonisk, den er eTonemaleri, der lledsager Venindernes Dans i ferstel dens Preeg, som forsoner En medIVanskeligheder ved Rollebeseetning
23. Der Schleien der Bierrette
Pedzous Mekka, somn laus Overalt ArT
à 10 O. Pk. Mod Efterligninger advares
W
nsaf Skuespilleren; her skal hau an- jikke ger noget Forsog paa at ka-l Akt og Danscmusiken i anden Akt shele Emnet og dets Dysterhed;
-skueliggere og klarlaegge Figuren rakterisere de enkelte Personer,
er de eneste Momenter, hvor Kom¬
Pierrot var skarlagenred og stod
alene gennem de Midler, der staarl men udelukkende seger Udtryk for
ponisten har ladet Melodien have
som selve Symbolet paa den breen¬
ti Mimikens Raadighed: Ansigtets
Folelsen og de forskellige Sinds¬
frit Lob.
dende Keerlighed; Pierrette van
Istiftende Udtryk, Blikket og Ge¬
stemninger, Personerne gennem¬
hvid, Harlekin kulsort. Disse Far¬
slus; Kunstneren skal i alleregent-gaar; der er ingen Tvivl om, at der
vers Sammenstilling 1 de forskelli¬
Denne Pantomime adskiller sig
lgste Forstand skabe Figurenhar fundet et intimt Samarbejde endnu i en Retning fra alle andre
ge Scener var af en ypperlig Virk¬
Ha Grunden af; savner han denneSted mellem Forfatter og Kompo-Pantomimer, nemlig i den ydre
ning; jeg kan ikko forbigaa denne
riWne, kan han i langt mindre Grad nist, der netop har truffet det, Iscenessettelse, denne spiller i det
Opferelse af Pantomimen i Kri¬
leid i Skunspillet illudere, thi Figu-Schnitzler har villet give, men det
stiania, uden at fremheeve Udfe¬
hele taget en langt etorre Rolle i
olin udviskes da ganske og bliver
kan ikke neegtes, at den meget lidt
reisen. Gyda Christensen
Pantomimen end i nogen anden
ad intet; der er ikke engang Dig¬
iorefaldende Musik i hej Grad be-Kunstart, idet alt, saavidt mulig,
som Pierrette, Schanke som
Itirens Ord tilbage; i Pantomimen
sveerligger Tilegnelsen, idet den i
Pierrot og Eyde som Harlekin,
skal falde sammen til en kunstne¬
tahrenger det kunstneriske Resul-Stedet for at illustrere Handlingen
hver for sig ydede fremragende mi¬
risk Helhed; man er i Udlandet
güt i langt hojere Grad af Fremstil-Jofte ger den end mere uklar; den
misk Kunst, og dette, at disse
gaaet forskellige Veje, idet det yd¬
Threns Kunst end i nogen anden
er kendelig paavirket af Wagner,
Skuespillere, der ingen som helst
re Udstyr enkelte Steder er blevet
Lunstart.
og Komponisten viger endda ikke holdt i Sort og Hvidt, andre Steder
Berering har haft med Ballet¬
Selvfelgelig har Kunstnerenltilbage for en hyppig Anvendelseli Redt og Graat — jeg har haft kunst, kunde magte disse Orgaver,
d stor Stette 1 Musiken, men
af Ledemotiver f. Eks. i Kerlig-] Leilighed til at overveere en Opfo-Iviser bedre end noget Pantomimens
lgesom Schmitzle i Teksten er
hedsscenerne mellem Pierrot og reise paa Nationalteatret i Kristi¬
intime Sammenheeng med Kunsten.
Aact ganske bor fra den traditio¬
Pierrette; den er 1 harmonisk Hen-ania, hvor Iscenessettelsen var
alle Form for Pantomime, har
9
seende helstobt og giver Kompo-Iganske i Overensstemmelse med
ifirnst v. Doinanyi, der har
Medens Balletterne ude i Evropa
nisten Lejlighed til en paa mange Dresdner Operaens, hvor den ferst
lomponeret Musten, gansko fjer¬
har maattet melde Pas overfon
„liet sig fra de Pobilleder, han kun¬
Maader interessant og morsom In-kom frem under Forfatterens per-Idenne Opgave, som forevrigt al¬
de have segt 1 dn franske Panto¬
strumentation, af ypperlig Virk-Isonlige Medvirken; alt var holdt ildrig har veeret tilteenkt den, har
himemusik, der ietop i Musikens
ning er saaledes det Moment, hvor Graat og Redt, Dekorationer, Ko¬ Direktionen her ment at kunng
Densemusiken i Bryllupsscenen ef¬
Enkelthed og Modiernes talende
stumer, selv Moblerne var graa.
overlade denne Opgave til Ballet¬
ter at Harlekin i Raseri har splin¬
Form soger at etatte Ordet.
Virkningen var eminent, Figurerne
ten, og det er forstaaeligt, at Bal¬
tret Violinerne, lyder skurrende
stod med klare, rene Linjer og teg¬
letmesteren har ensket at modtage
falsk fra de brudte Instrumenter. nede sig som Silhouetter, og netopden, skont det er en offentlig Hem¬
Dohnanyis Mük er mere sym-En indsmigrende Valsemelodi, der Iderved opnaaedes det Uvirkelighe-melighed, at der har veeret store
siphonisk, den er eTonemaleri, der lledsager Venindernes Dans i ferstel dens Preeg, som forsoner En medIVanskeligheder ved Rollebeseetning