23.
7
Derchleier der Pierrette
Wenden!
Telophon 12801.
EDUEF‘
„ODSEKVEK
I. österr. behördl. konz. Unternehmen
für Zeitungs-Ausschnitto und Sibliographlen
Wien, I. Concordiaplatz 4
Vertretungen
in Berlin, Budapest, Chicago, Christiania, Genk,
Kopenhagen, London, Madrid, Mailand, Minne¬
apolis, New-York, Paris, Rom, Fan Francisco.
Stockholm, St. Petersburg.
(Quellenangahe ohne Gewähr.)
ss 7 ∆ Sauel
—
2
9 W. /8 ¼
ieterhogen,

bet kgl. Teater.
Pierrettes Slor.
Skont den iaftes for forste Gang
opforte Pantomime „Pierrettes Slor“
ar Arthm Sahnisz # er var ganske
kort, var den alligevel alt for lang.
De tre Billeder burde vieret flimret
forbi i en Hastighed; nu virkede de
for udtveret i Forhold til det, der
blev sagt — eiler retterc ikke sagt —
i dem. I et Talestykke, hvor man
keinier Handlingen, kan man glade
sig over Replikernes Aanlrighed; i
en Pantomime, hvis Indhold man i
Forvojen kender, taber man Taalmo¬
digheden, naar den ikke er spillet
burtigt til Ende.
Og dog dakkode Udforelsen, ser¬
lig for Herrernes Vedkommende, over
Pantomimens Brist. Hr. Hans Beck
spillede Pierrob som en udmarket
Skucspiller, og Hr. Johannes Poul¬
sen var som Harlekin en Blanding
af en Mefistofeles og en Canio, vold¬
som i sin Lidenskab og uhyggelig i
sin Skinsyge. Derimod lod Titelpar¬
tiet i Fru Pricede Planes bal¬
letagtige Gengvelse nappe ane, hvad
Forfatteren har villet give. Den
Pierrette danzer man kun mal, mung
man draßer sig ikke for hendes Skyld.“
Hr. Ernst von Dohnanyis Mu¬
sik er for tung, hvor den skulde vaerch
let, og for let, hvor den skulde verc¬
tung. Den er skrevet af en dygtig
Musiker, der behersker Tekniken med¬
megen Overlegenbed og Instrumenta¬
tionen til Fuldlkommenlied. Men den
har forset sig paa Textens Graval¬
vorlighedl uden at opdage, at denne
paa sine Steder ikke er langt, fra
Karikaturen. En Mozart vilde have
forstaast at antyde denne Digterens
Skrobelighed pan en Mande, der kun¬
box 27/5