eeegr
925
Dyrel“
Teater. Det er sorgeligt for en
Ordets Kunstner at skulle prise
Med en vis Skepsis begav man
den stumme Kunst — men det var
sig i det kgl. Tenter iaftes for at
Kunst!
se Arthur Schnitzlers Pantomime
Det kgl. Teater bor vist liegge
a Pierents Nler. IIbnd man vidste 1
sig efter moderne Panlomimer og
Forrejen, var jo temmelig afskrik¬
l#gge Bournonvilles Balletter pan
kende. Handlingen havde man last,
Loftet,
og den mindede om de Historier,
Efter „Pierettes Sler“ fulgte
man lmser paa Biografteatrenes
Recensenten og Dyret.
Plakater. Og da man iaftes satte
Efter den morke Tragedie den
sig ned og tog det kgl. Teater og
fuldkommen pjattede Vaudeville.
leeste Teksten i Programmet —
I Guder, hvor er det muligt, at
ogsaa den mindede om Biograf¬
det er en forhenverende hejt agtet
teater.
og anset Chef for det kgl. Teater
Et smukt Publikum smykkede
og filosofisk Estetiker, der her
Parkettet. Aftenens Begivenbed var
skrevet den vanvittige Komedie om
Johannes Poulsen som Balletdan¬
en Loppe?
ser og stum Person. Nysgerrig¬
Recensenten og Dyret maa viere
beden barde fyldt Teatret.
Resultatet af et Veddemaal. Hei¬
Og Forestillingen var vist en berg man have veddet med Henrik
Overraskelse for de fleste. „Pier- Hertz f. Eks. — Hertz har pan¬
rettes Slor“ virkede starkt og'stanet, at kun der virkelige Kunst
gjorde uhyre Lykke. Selve Pan-blev stanende. Heiberg, der var
tomimen er en Gennemsnits-Film. klogere, har paastanet, at det
Hr. Ole Olsen vilde maaske be-verste Vrevl kunde blive staaende,
tenke sig pan at kebe den — men Og snn har Heiberg sat sig ned###
som den blev spillet paa det kgl.
og udpenset alt det verste Vans,
Tenter med Ernst von Dohndyis
han kunde teenke sig, og ladet det
Musik til, blev den til et Dramayspille af sine udmerkede Skuespil-
af stor Virkning.
(lere paa det kgl. Teater, saa det
Hvis der harde' veret rigtige
fik Tradition.
Ord til dette Stykke, barde det
Heiberg har vundet Veddeman¬
eeret undholdeligt at se paa. Nutlet, Recensenten ger Lykke endnu
talte Musiken, og de optredendes
Foraaret 1911.
Minespil og Bevegelser var san
Naa, det kgl. Teatere bedste
udmerkede, at man hele Tiden
Skuespillere eser jo ogsaa deres
havde Fornemmelsen af, at der! Talent ud over de vanvittige
blev talt.
Repliker. Manteius er uimodstanelig
som Trop, Olaf Poulsen selvfelgelig
vanvittig som Klatterup, og Johan¬
00
nes Poulsen — ja, han kunde skam
ogsaa faa noget ud af Tryllekunst¬
2

neren Nonpareil. Frk. Zangenberg
var nydelig som Semperfifa og
Hr. Hofman bejst pudsig som Le¬
dermann, medens Hr. Poul Hanser
med en nydelig Rest sang de kare
gamle Melodier. (Det er jo for
Resten Melodierne, der giver alt
Vrevlet Livskraft.)
Utvivlsomt vil denne merkeligt
sammensatte Forestilling bringe
Det kgl. Teater en Serie rede
Lygter.
Julius Magnussen.
4
S

Og Johannes Poulsen?
Jo, ogsaa dette kunde den
kare Johannes! Fortroffelig i sin