box 27/5
23. Der Schleiender- Pierrette
Maske og Minespil. Han gik lige
Telophon lagol.
Wenden!
ind i Balletpersonalet uden et Oje¬
blik at blive unaturlig. Han beve¬
ETNSG
OBSEKTEK
gede eig og gestikulerede, som om
„5
I. österr. benördl. konz. Unternehmen
han ikke var vant til at sige noget
für Zeitungs-Ausschnitte und Bibliographien
paa Scenen.
Wien, I. Concordiaplatz 4
Fru Price de Plane var en vid¬
Vertretungen
underlig Pierette, smuk og meo
In Berlin, Budapest, Chicago, Christiania, Genk,
yndige Bevegelser. Scenerne mel¬
Kopenhagen, London, Madrid, Mailand, Minne¬
lem hende og Pierrot, Nans
apolis, Now-York, Paris, Rom, Fan Francisco.
Stockholm, St. Petersburg.
Beck, og mellem hende og Johan¬
(Quellenangahe ohne Gewähr.)
nes Poulsen var saadan, at Ord
var overfledige. 1 det hele
Ausschnitt aus; —724
taget er det vanskeligt at omgaas
. l Mssn
Ord, naar der er Tale om en Pan¬
vom
tomime, Med hvilke Gloser skal
munssenresa
—
—
man stemple dette udmarkede Spil,
paar man ikke er vant til at skrive!
om Biografteatre? Man feler sig
Dei kgl. Teater
helt fremmed overfor det — men
Iglader sig alligevel over at have
„Pierelles Sler“ — „Recensenlen og
gjort Bekendtskab med det stumme
Dyret“
Teater. Det er sergeligt for en
Ordets Kunstner at skulle prise
Med en vis Skepsis begav man
den stumme Kunst — men det var
sig i det kgl. Teater iaftes for at
Kunst!
se Arthur Schnitzlers Pantomime
Det kgl. Teater ber vist leegge
Piererrer Ster. IIVnd man vidste
sig efter moderne Pantomimer og
Forvejen, var jo temmelig afskrek¬
lugge Bournonvilles Balletter paa
kende. Handlingen havde man last,
Loftet.
og den mindede om de Historier,
Efter „Pierettes Sler“ fulgte
man leser paa Biografteatrenes
Recensenten og Dyret.
Plakater. Og da man iaftes satte
Efter den morke Tragedie den
sig ned og tog det kgl. Teater og
fuldkommen pjattede Vaudeville.
leeste Teksten i Programmet -
I Guder, hvor er det muligt, at
ogsna den mindede om Biograf¬
det er en forhenverende hejt agtet
teater.
og anset Chef for det kgl. Teater
Et smukt Publikum smykkede
og filosofisk Estetiker, der her
Parkettet. Aftenens Begivenbed var
skrevet den vanvittige Komedie om
Johannes Poulsen som Balletdan-en Lonpe?
ser og stum Person. Nysgerrig¬
Recensenten og Dyret maa vire
beden bavde fyldt Teatret.
Resultatet af et Vrddemaal. Hei¬
Og Forestillingen var vist en berg man have veddet med Henrik
Overraskelse for de fleste. „Pier- Hertz f. Eks. — Hertz har paa¬
rettes Sler“ virkede starkt oglstaaet, at kun den virkelige Kunst
gjorde uhyre Lykke. Selve Pan¬
Iblev staaende. Heiberg, der var
tomimen er en Gennemsnits-Film.klogere, har paastaaet, at det
Hr. Ole Olsen vilde maaske be- verste Vrevl kunde blive staaende,
t#nke sig pan at kebe den — men! Og saa har Heiberg sat sig ned#
som den blev spillet paa det kgl.
og udpenset alt det veerste Vaas,
Teater med Ernst von Dohndyis
han kunde tenke sig, og ladet det
Musik til, blev den til et Drama
Ispille af sine udmerkede Skuespil¬
af stor Virkning.
Tlere paa det kgl. Teater, saa det
Hvis der harde' veret rigtige fik Tradition.
Ord til dette Stykke, barde det
Heiberg har vundet Veddeman¬
erret undholdeligt at se pan. Nüllet, Recensenten ger Lykke endnu
talte Musiken, og de optredendes
i Foraaret 1911.
Minespil og Bevegelser var saa
Naa, det kgl. Teaters bedste
udmerkede, at man hele Tiden
Skuespillere eser jo ogsaa deres
havde, Fornemmelsen af, at der Talent ud over de vanvittige
blev talt.
Repliker. Mantzius er uimodstanelig
Isom Trop, Olaf Poulsen selvfelgelig
vanvittig som Klatterup, og Johan¬
0
nes Poulsen — ja, han kunde skam
Togsna faa noget ud af Tryllekunst¬
2

2
neren Nonpareil. Frk. Zangenbero.
var nydelig som Semperfifa og