23. Der Schleiender Pierrette
Saete Julde
22. # lel -dsstalaben.
Det kgl. Teater.
Arthur Schnitzler-Aften.
I Repe
nede i Aftes en gammel Schnitzler¬
Forestilling i hurtig Genopfriskning
den velgerende Afveksling. Komedien
„Den store Scene“ rummer noget af
Tilverelsens evige Ironi, og dens of¬
te dobbeltbundede Repliker ejer Ev¬
nen til at forurolige Publikum og
skarpe dets Eftertenksomhed. Hr.
Liebman er pragtig som Hofskue¬
spilleren, hul i sin Patos, samvittig.¬
bedsles i sin Eresfelelse, en tom
Tende, der buldrer op. Men man sav¬
nede Fru Bloch som Hustruen, der
stadig ejer en dragende Evne over
zin ustadige Mand. Fru Ungermann
var altfor intetsigende, hendes Re¬
plik savnede desuden Nuance.
Der er allerede en historisk
Duft over „Den store Scene“ — 1
Berlin gaar ikke mere et Kronprins¬
par i Teatret, og hvis den gode Gud
skulde komme til Eyen ¾ for at an¬
vende en af Skuespillerens Repliker
— vilde andre Probiemer end Rein¬
hardt kontra Hofscenen veere breen¬
dende.
Pantomimen „Pierrettes Sler“ har
henligget, siden Ernst von Dohnanzi
i Foraaret 1914 selv dirigerede sin
brillante Musik, der nu just ikke var
i saa gode Hander. Dens hejspand¬
te Optrin undlod dog ikke at gere
samme Virkning som fer. Her er
der Aand i den mimiske Handling,
og Fru Elna Jorgen-Jensen agerer
som Pierrette med en gribende Sand¬
hed i sin Smerte. Hendes Vanvids¬
dans tilsidst er fuldt ud betagende.
Jeevnsides hende staar Hr. Johannes
Poulsen som Arlecchino — en pragt¬
fuld Preestation, en Personifikation
af selve det onde i Tilverelsen. Ens
Ejne hanger ved denne uhyggeveek¬
kende Skikkelse, der fylder Scenen,
og hvis Laber blot ved stumt at be¬
veege sig siger alt, hvad man behover
at vide om ham. „Pierrettes Sler“
Ieengslede derfor atter steerkt.
box 28/1
Toat -etel)
20 Zdele Kobt
Det kgl. Teater.
„Den store Scene“ og „Pierrettes Sler“.
I Stedet for en veritabel Skuespil¬
—Nvhed, som man med Rette havde kun¬
net vente efter den lange Indstuderings¬
Pause, Opferelsen af „Aladdin“ har
skenket Teatret, maatte man nejes
med de to Genoptagelser, der gaves
1 Lerdags, begge af Arthur
Schnitzler.
1 dgereg klogtigt formes
Lystspil: „Den store Scene“
skabte Fru Anna Bloch i Fjor, kort Tid
fer sin Bortgang fra Teatret, en gan¬
ske ypperlig Skikkelse af en genial,
me. som Menneske forlejet Skuespil¬
lers ideligt overberende Hustru.
Det lykkedes hende meget smukt at
forklare denne skuffede Kvindes Evne
til at holde trofast ud ved Mandens
Side, navulig ved sin Fylde af ukue¬
ligt Humer og speenstig Livskraft. Men
for Tru Ungermann lykkedes den
vanskelige Opgave ikke. Der var noget
kont og nobelt over hendes Spil, men
den feengende Gnist, det sjeldne Over¬
skud af Sjeel og en Slags etisk Herois¬
me manglede ganske. Hun ver saa ens¬
tonig i sin Udferelse, saa aandeligt mat,
at Helbedsindtrykket kun blev lidet til¬
fredsstillende. Den meget priste moder¬
ne Skuespilkunst maatte ogsaa i dette
Tilfelde kapitulere overfor den gode
gamle. Derimod straalede Hr. Lieb¬
mann paany som den geniale, bund¬
lest legnagtige Skuespiller. Kun syn¬
tes han at eje mindre komisk Kraft i
sin Udforelse end i Fjor, maaske som
Felge af den svigtende Harmoni i Sam¬
menspillet med Fru Ungermann.
I den udmerkede Pantomi#e. „Pier¬
rettes Sler“ brillerede Hr. Jo¬
hannes Poulsen paany ved sin
i denne Kunstart enestaaende Prasta.
tion, enestaaende ved den drematiske
Verve, hans Arlequino er baaret af,
men ogsaa ved den hele ekscentriske
Karakteristik. IVirkeligheden spranger
han ved sin bizarre Egenartethed Pan¬
tomimens naturlige Ramme, baade ved
sin frygtelige Maske og sin voldsomme
Ageren. men det kan ikke nagtes, at
han har indbleest Ballet-Ensemblet er
gledende Livsaand, der aabenbart lu
virket inspirerende paa Omgivelsern
ferst og fremmest Fru Elna Jerger
Jensens Pierrette. Man imponere
ligefrem af den ubandige Hengivels
i de heit spandte, lidenskabelige Sinde
bevmgelser, den fyrige unge Frue ud
fulder under og efter Optrinene mec
Arlequino Hendes Udmaling af Van¬
viddets Frembrud og Dodsangstens
Kvaler er af stierk og gribende Virk¬
ning.