box 26/6
22. Derjunge Medardus
—.
1 Religionen: de stil-hed at stamme fra en eller anden jsom „den seisomste Helt i dennefen Buket Blomster. Da slaar en Tan¬
1 Skue for at deresgammel fransk Krenike, I en For- Krig“, og om hvem den ovenforjke ned i ham: han vil hevne Seste¬
ikke skal miste stad til Wien, i Aaret 1809, ladermrnte, med en sund Skepsis udsty rens Skam, idet han seiv ved Helene
Schnitzler nemlig optrede en franskrede Sadelmager Eschenbacher bru-bringer Skundsel over Huset Va¬
Napoleon indtager Pratendentfamilie, Familien Valois,ger Udtrykket „halvforstyrret“.lois. (Eller han indbilder sig selv,
Ps i samme Nu Wie-representeret ved den gamle blinde Denne „Helt“ er den enogtyveaarigelat det er huns Bevieggrunde, saale.
tug Karl forhaanes, Hertug af Valois, hans tungsindige Medardus Klähr, Wienerstudent og des som unge Mennesker ofte ger,
indtraf tidsnok. Na- Hustru, deres stolte ubandigt er-]Sen af den erbareBogbinderenkeFruluaar de vil felge deres Tilbgjelighe.,
modes af den hojeste gerrige og lige san sanselige Datter Katharina Klähr, der synes at havel der. Derom lader Digteren os i no¬
kker nasten en ier- Helene og en hel Hofstat, som opfe-haft ikke saa lidt med Mortimer igen Tvivl). Men i Helenes Arme
man finder, at desrer Intriger, konspirerer afmigtige Maria Stuurt og Prinsen af Hom-glemmer Medardus Havnen og Plig.
ranske Officerer og mod Napoleon og holder lange Ta- burg at gere. I hvert Fald er ikkelten mod Fedrelandet, thi ogsan
ger ganske elskver-Iler, der ofte kun staar i den lesestel saa fan af deres karakteristiske han er Blandt de Landeveernsmand,
og man glader sig Forbindelse medStykket, og i hvilketEgenskaber ganede over i hendes som skal forsvare Byen mod Napo¬
nde Skuespil, som de Baron Berger med sit kloge Blik for Sen. Den unge Mand viser sig i leon. Medens han staar paa Volden
eparader frembyder Scenens Krav endda har stregetj Forspillet, netop som man triekker for at ksempe mod Franskmandene,
en morsom Beimerk-]ubarmhjertigt fer Opferelsen. Den-hans Spster og den unge Hertug af har han kun det eneste Onske, at den
FFrantz, som, da man ne Gruppe ger imidlertid en visVirk-IValois dede op af Donauen. De stol-Ihvide Fane snarest mulig man blive
nd Dalmatien vistejning som Modssetning til Wienerne, ite Valois’er har nigtet deres Sam- heist, for at han kan vende tilbage
nskmandene skabtej da dens Medlemmer til Trods for alltykke til et Egteskab, og Sesteren til den Elskede 1 Forstaden, fra
ker, halvt uvilligtderes Naragtighed dog iagttager en har foretrukket Deden sammen medhvilken Byens Mure skiller ham. Og
den Elskede for Skam og Skandsel.dog blusser der atter en egte Fg.
eneraler: „Hvorforvis Holdning og bevarer en vis No¬
I dette Forspil, som hellere maatte lelse op i ham, da Napoleon lader
den fordrevet disse blesse i deres Optreden.
have ngjedes med at vire Stykkets hans Onkel Eschenbacher skyde;
Forhistorie, traffer Medardus den Hvn over Napoleon! Han vil myr.
Men lad mig ikke glemme, atlstolte Helene af Valois. En kort, hid-, de Kejseren. Da treder HHelene ham
ppe af de handlendeStykket ligesom enhver ordentlig Hi-]sig Ordveksling og en Duel med den i Mede og tilbyder ham Penge i sam¬
unge Hertugindes Trolovede er den me Ojemed. Og i samme Ojeblik sy.
iller Wienerfolket ilstorie har en Helt, ganske vist en,
ninger. Den anden Ider af Digteren — gennem en anden umiddelbare Felge. Medardus saa-Ines han, der klaeber Smuds ved hans
hantik og Tidsfjern-Taf Stykkets Personer — betegneslres, men til hans Leje sender Helene! Forehavende. „Det lammer min Arm