box 26/6
22. DerjungeMedandus
vidste, omIsom Andre med Religionen: de stil-]hed at stamme fra en eller anden som „den selsomste Helt i dennelen Buket Blomster. Da sla
de ud. ler Fromhed til Skue for at deresgammel fransk Krenike, I en For-] Krig“, og om hvem den ovenforfke ned i ham: han vil hem
, en „dra-lMedmennesker ikke skal miste stad til Wien, i Aaret 1809, lader mernte, med en sund Skepsis udsty rens Skam, idet han selv###
Troen.
Schnitzler nemlig optrade en fransk jrede Sadelmager Eschenbacher bru-lbringer Skandsel over H
Spil og dem
Da endelig Napoleon indtager] Pratendentfamilie, Familien Valois,ger Udtrykket „halvforstyrret“.lois. (Eller han indbilder
Prama eller
elig skyet Byen, forvandles i samme Nu Wie- representeret ved den gamle blindel Denne „Helt“ er den enogtyveaarigesat det er hans Bevieggrung
e til Wie-nerne: Erkehertug (Karl forhaanes, Hertug af Valois, hans tungsindige Medardus Klähr, Wienerstudent og des som unge Mennesker
Napoleon fordi han ikke indtraf tidsnok. Na- Hustru, deres stolte ubrndigt er-Sen af den erbareBogbinderenkeFrunaar de vil feige deres Til
Her foran poleons Person medes af den hejeste gerrige og lige san sanselige Datterj Katharina Klähr, der synes at havel der. Derom lader Digteren
ter sig til Interesse og viekker nesten en er- Helene og en hel Hofstat, som opfg-haft ikke saa lidt med Mortimer i gen Tvivl). Men 1 Helen
len Hjelp,bedig Sympati, man finder, at des rer Intriger, konspirerer afmegtige Maria Stuart og Prinsen af Hom-glemmer Medardus Hivnen
kal bringel indkvarterede franske Officerer ogl mod Napoleon og holder lange Ta-burg at gere. I hvert Fald er ikkes ten mod Fedrelandet,#
d. De est- Soldarer egentlig er ganske elskver-Iler, der ofte kun staar i den lesestej saa fan af deres karakteristiske han er blandt de Landeven
vi har dige Mennesker, og man glader sig Forbindelse medStykket, og i hvilket! Egenskaber ganede over i hendes Isom skal forsvare Byen m
beretter i over det glimrende Skuespil, som de Baron Berger med sit kloge Blik for Sen. Den unge Mand viser sig ileon. Medens han staar pa
en veldig franske Troppeparader frembyder Scenens Krav endda har stregetj Forspillet, netop som man treekker for at keempe mod Fransk##
uligheden Og man mindes en morsom Bemerk-jubarmhjertigt fer Opferelsen. Den-Thans Sester og den unge Hertug af har han kun det eneste Ons
s truende ning af Kejser Frantz, som, da manl ne Gruppe ger imidlertid en visVirk-Valois dede opaf Donauen. De stol-Ihvide Fane snarest mulig
erker man i hans Kronland Dalmatien vistejning som Modsstning til Wienerne,fte Valois’er har megtet deres Sam- heist, for at han kan vend#
lers Styk-ham de af Franskmandene skabtej da dens Medlemmer til Trods for alltykke til et Egteskab, og Sesteren til den Elskede 1 Forst
mere medkulturelle Verker, halvt nvilligtderes Naragtighed dog iagttager enhar foretrukket Deden sammen medhvilken Byens Mure skiller
En helspurgte sine Generaler: „Hvorfor
vis Holdning og bevarer en vis No-den Elskede for Skam og Skandsel.dog blusser der atter en##
adrongrer har I i Grunden fordrevet disse blesse i deres Optraden.
I dette Forspil, som hellere maatte lelse op i ham, da Napole
eres frem
Franskmand?“
have ngjedes med at viere Stykkets hans Onkel Eschenbacher
, der som
Forhistorie, traffer Medardus den Havn over Napoleon! Han
der skar
Men lad mig ikke glemme, atlstolte Heleneaf Valois. En kort, hid- de Kejseren. Da trader HHel
a betaler Den ene Gruppeaf de handlende Stykket ligesom enhver ordentlig Hi-sig Ordveksling og en Duel med den i Mede og tilbyder ham Feng
delmager-Personer fremstiller Wienerfolket ilsterie har en Helt, ganske vist en, unge Hertugindes Trolovede er den me Ojemed. Og i samme □j
det efter alle dets Afskygninger. Den undender af Digteren — gennem en andenjumiddelbare Folge. Medardus saa-nes hhan, der klaeber Smuds #
riotismen Isynes i sin Romantik og Tidsljern-Taf Stykkets Personer — betegnesires, men til hans Leje sender Helene! Forehavende. „Det lammern
22. DerjungeMedandus
vidste, omIsom Andre med Religionen: de stil-]hed at stamme fra en eller anden som „den selsomste Helt i dennelen Buket Blomster. Da sla
de ud. ler Fromhed til Skue for at deresgammel fransk Krenike, I en For-] Krig“, og om hvem den ovenforfke ned i ham: han vil hem
, en „dra-lMedmennesker ikke skal miste stad til Wien, i Aaret 1809, lader mernte, med en sund Skepsis udsty rens Skam, idet han selv###
Troen.
Schnitzler nemlig optrade en fransk jrede Sadelmager Eschenbacher bru-lbringer Skandsel over H
Spil og dem
Da endelig Napoleon indtager] Pratendentfamilie, Familien Valois,ger Udtrykket „halvforstyrret“.lois. (Eller han indbilder
Prama eller
elig skyet Byen, forvandles i samme Nu Wie- representeret ved den gamle blindel Denne „Helt“ er den enogtyveaarigesat det er hans Bevieggrung
e til Wie-nerne: Erkehertug (Karl forhaanes, Hertug af Valois, hans tungsindige Medardus Klähr, Wienerstudent og des som unge Mennesker
Napoleon fordi han ikke indtraf tidsnok. Na- Hustru, deres stolte ubrndigt er-Sen af den erbareBogbinderenkeFrunaar de vil feige deres Til
Her foran poleons Person medes af den hejeste gerrige og lige san sanselige Datterj Katharina Klähr, der synes at havel der. Derom lader Digteren
ter sig til Interesse og viekker nesten en er- Helene og en hel Hofstat, som opfg-haft ikke saa lidt med Mortimer i gen Tvivl). Men 1 Helen
len Hjelp,bedig Sympati, man finder, at des rer Intriger, konspirerer afmegtige Maria Stuart og Prinsen af Hom-glemmer Medardus Hivnen
kal bringel indkvarterede franske Officerer ogl mod Napoleon og holder lange Ta-burg at gere. I hvert Fald er ikkes ten mod Fedrelandet,#
d. De est- Soldarer egentlig er ganske elskver-Iler, der ofte kun staar i den lesestej saa fan af deres karakteristiske han er blandt de Landeven
vi har dige Mennesker, og man glader sig Forbindelse medStykket, og i hvilket! Egenskaber ganede over i hendes Isom skal forsvare Byen m
beretter i over det glimrende Skuespil, som de Baron Berger med sit kloge Blik for Sen. Den unge Mand viser sig ileon. Medens han staar pa
en veldig franske Troppeparader frembyder Scenens Krav endda har stregetj Forspillet, netop som man treekker for at keempe mod Fransk##
uligheden Og man mindes en morsom Bemerk-jubarmhjertigt fer Opferelsen. Den-Thans Sester og den unge Hertug af har han kun det eneste Ons
s truende ning af Kejser Frantz, som, da manl ne Gruppe ger imidlertid en visVirk-Valois dede opaf Donauen. De stol-Ihvide Fane snarest mulig
erker man i hans Kronland Dalmatien vistejning som Modsstning til Wienerne,fte Valois’er har megtet deres Sam- heist, for at han kan vend#
lers Styk-ham de af Franskmandene skabtej da dens Medlemmer til Trods for alltykke til et Egteskab, og Sesteren til den Elskede 1 Forst
mere medkulturelle Verker, halvt nvilligtderes Naragtighed dog iagttager enhar foretrukket Deden sammen medhvilken Byens Mure skiller
En helspurgte sine Generaler: „Hvorfor
vis Holdning og bevarer en vis No-den Elskede for Skam og Skandsel.dog blusser der atter en##
adrongrer har I i Grunden fordrevet disse blesse i deres Optraden.
I dette Forspil, som hellere maatte lelse op i ham, da Napole
eres frem
Franskmand?“
have ngjedes med at viere Stykkets hans Onkel Eschenbacher
, der som
Forhistorie, traffer Medardus den Havn over Napoleon! Han
der skar
Men lad mig ikke glemme, atlstolte Heleneaf Valois. En kort, hid- de Kejseren. Da trader HHel
a betaler Den ene Gruppeaf de handlende Stykket ligesom enhver ordentlig Hi-sig Ordveksling og en Duel med den i Mede og tilbyder ham Feng
delmager-Personer fremstiller Wienerfolket ilsterie har en Helt, ganske vist en, unge Hertugindes Trolovede er den me Ojemed. Og i samme □j
det efter alle dets Afskygninger. Den undender af Digteren — gennem en andenjumiddelbare Folge. Medardus saa-nes hhan, der klaeber Smuds #
riotismen Isynes i sin Romantik og Tidsljern-Taf Stykkets Personer — betegnesires, men til hans Leje sender Helene! Forehavende. „Det lammern