□
Gellenerkreie Meune ser, ure e
ligge paa Sjeelland og paa et Sted,
med det sam
Lykken har svigtet. Den ene er en
Pariser - Poli
Hvortil der er nogenlunde let Ad¬
assisterede a.
gang fra Fyn, Lolland-Falster oglfattig Journalist, der har haft Digter¬
sker nu deni
Aspirationer, men for langst er gaaet
Bornholm.
Som et !
ynkelig til Bunds, den anden er en
S—d.
den franske
Tendnu ung Skuespiller, der aldrig
Trobrianl
LIT
har haft Held med sig, og som nu
en Indsamlin
—
W
gaar med raske Skridt imod Deden.
Kalastrofens

i Adelphi-Sa
Men medens den forste er fortrolig
A
med Familie
4 med Tanken om at skulle de, neerer
„Levende rimer „iden sidste de skonneste sangrinskeibier genken.
bavde sei de
Dremme om Sukces’er og Engage¬
Da vedkomn
menter.
heje Bemar
Arthur Schnitzlers lille
Selskabet el
Den stakkels Journalist har haft
Speg „Literatur“ synes altsaa at
Fra Liss
en Ungdomsven, en middelmaadig
fundet et n
have gjort Lykke ved Opforelsen i
Begavelse, hvem Heldet o# ykken
Passagerer S
Sendags Eftermiddag paa det kgl.har varet bevaagen. Han er nu en
Afgang til!
Theater. Anmeldelserne er indgaa-anset og velstillet Forfatter og lever
havde Sigte
ende og venligsindede — det er
Flugt.
i en tryg Selvtilfredshed. Og dog
ikke langtfra, at Fru Harboes Af¬
Indbrudt
kan den forkomne Journalist tilintet¬
beriske= Slo
skedsforestilling glemmes for den lille
gere denne med et Ord. Han har
har Tyvene
Skuespil-Première — og man ter da
i to Aar veeret hans Hustrus Elsker,
Inceleyran
formode, at Stykket vil glide let ind
og atter og atter har hun kastet sig
kostbare K
i Repertoiret, hvor det ved sin An¬
bortferte.
i hans Arme, naar hun ikke kunde
vendelighed vil kunne opnaa et ikke
Den be
udholde Mandens Tomhed og Selv¬
lille Opferelses -Antal. Mulig vil
spiller For
gladhed.
fortalt en
derfor et Par Meddelelser om en
Journalisten ensker nu kun ferl#trak fra d
Opfereise i Berlins Deutsches
sin Ded at faa Luft for sit Had og Humbertske
Theater af den Enakter-Kvartet,
sige den lykkelige Ven Sandheden. de ved den
hvortil „Literatur“ herer, kunne finde
Legerne lover ham at sende Bud eftersi# Scene o
nogle Lesere.
reret herio
den beremte Forfatter, og imedens
der lob af
„Dannebrog“ har i sin Tid bragtforeslaar Skuespilleren den deende,var forfatte
sit sedvanlige Referat af de fire
at de skal afholde en Preve. Da han Husherre,
Nyheder, og „Nationaltidende“ med¬
ikke kan oververe Samtalen, vil hanlog bed .
deler, at det forleden neje har
for sit „Studium's Skyld dog gernel spillede me
germemgaaet den esterrigske For¬
sesse, der -
opleve et saadant „Opger“. Den
eidres eko
fatters Arbejde. Det er peent af
deende gaar ind paa ldeen og slyn¬
med en ga
vedkommende Kritiker, derimod
ger Skuespilleren al sin indegemte
mer imidle
lkke, at han haardnakket kalder For¬
Bitterhed og Foragt i Synet.
sessens Mo
fatteren for „Schnitzen“. Hvorfor
Saa kommer den store Forfatter. Jat Brudgon.
saa ikke hellere „Schnitzel“ da han
Med bred Velvillighed og letkebt holder nog
Humberte
jo dog er en Wiener? Meu as jd Medlidenhed taler han med sin gamie over denne
— disse fremmede Narne. Der erl Ven, hvem det nu er gaaet saa genere skuf
mange, der absoint vil have, at eigkevt. Uafbrudt taler han om sigligste Alvo¬
lille Stykke, „Blledskeererne“, som
Frk. B
selv, om sine Sukces’er og kom¬
det kgl. Theater opferte forrigemende Sejre, om skeendig Forfelgelsel uden drams
Seson, ogsaa skal vere af „Litera-og lover nedladende at stette sin fat-e“
pan
tur’s Forfatter, fordi Stykket paatige Ven — naar denne kommer sig.tog Limer i
Tysk hedder „Die Bildschnitzer“.
Orkesterche
Maalles herer den deende til og tier
Han blev i
Det ferste lille Stykke barer det med alt, hvad han vilde have sagt.
Navn, hvormed Forf. har debt allel Og den store Forfatter gaar velvillig
i Timevis
sine Enaktere i Fellesskab. „Le-og bred bort. „Hvor fattige er dog
jo lovlig u.
vende Timer“ er et henrivendelikke de Mennesker, der maa leve
bekendt, ne
fint og felt lille Skuespil, der vedl endnu i Morgen,“ siger den deende.
sin stilfeerdige Alvor sikkert vildeHan griber den redselsslagne Skue¬
tillale et dansk Publikum. Det fik en
spiller i Haanden og siger til ham,
stemningsfuld, naturlig og absolut ljdet han der: „Hvad har Folk som
ikke, hvad vi Pokkers overlegne
vi at bestille med dem, der endnu
Kjobenhavnere kalder „tysk- Ud¬
skal leve i Morgen?“
Aftent
fereise paa „Deutsches Theater“. Men
„De sidste Masker“ blev godt
det kraever ogsaa en lille Talescene,
spillet og gjorde et sterkt Indtryk.
hvor en stille Sensommeraftens deem¬
Fortrinlig var Hr. Bassermann
pede Stemmer ikke behever at prae¬
som den store, selvglade Forfatter,
stere den yderste Organ-Kraftudfol¬
Denne Skuespiller udferer ogsaa den
Den Soir
delse.
pudsige Baron Clemens i „Literatur“
Forfatteren Heinrichs Moder har
og synes i Besiddelse af en frem- Hejh. Prin
giftet sig paa ny med en forhenve¬
ragende Forvandlingsevne. Fra entektion i A
rende Embedsmand. Hendes Tilva¬
stor, sveer Skikkelse med en fed,Fellow-Palse
for de nsc
reise viide have veeret fuldendt lyk¬
klangfuld Stemme blev han en slank,
kelig ved denne Mands Side, dersom
ung Aristokrat med en blaseret-bed paa
hun ikke i flere Aar havde lidt af
snerrende Rest, der virkede meget Prestationer
Ibedste Kreefte
en dedelig, smertefuld Sygdom.
morsomt.
aktere Isal endda su¬¬
Laierne mener, at hun endnn